Ny analyse fra Red Barnet: Sådan kommer unge i udsatte positioner tilbage i fællesskaberne

Det går hårdt ud over trivslen, når unge ikke kan mødes med andre på fodboldbanen og i spejderklubben, ikke kan dyrke deres hobby i ungdomsskolen eller ikke kan lange is over disken i et fritidsjob. Det er nemlig her, der er mulighed for at blive en del af et særligt og vigtigt fællesskab.

Coronakrisen har lukket ned for mange af de unges fællesskaber i fritiden, og det har især ramt børn og unge i udsatte positioner. Mange af dem stod i forvejen uden for fællesskaberne eller er helt gledet ud af dem, nu hvor det meste af fritidslivet ellers er genåbnet. Derfor ligger der en stor opgave i at sikre dem adgang til foreninger, ungdomsskoler, klubber og fritidsjobs, så de også bliver en del af de fællesskaber, der kan skabe en positiv vej ind i voksenlivet.

I dag offentliggør Red Barnet en ny analyse, ’Bryd Barrieren’, som bidrager med vigtig viden til netop at tage fat på det arbejde. Analysen har allerede inden coronakrisen identificeret 10 barrierer for, at unge i udsatte positioner ikke deltager i fællesskaberne i fritiden, og desuden bidrager den med otte anbefalinger til, hvordan barriererne kan nedbrydes, så alle unge kan få gavn af de positive fællesskaber. Da corona har forværret situationen yderligere for unge, der stod uden for de positive fællesskaber, er både barrierer og anbefalinger blevet endnu mere relevante og aktuelle, nu hvor samfundet åbner op igen.

Derfor er det helt afgørende hurtigst muligt at få bragt den ny viden i spil. Det mener Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær i Red Barnet.

– Unge i udsatte positioner er i forvejen længst væk fra fællesskaberne i fritiden, og nu skal vi sikre, at de ikke kommer endnu længere væk. Coronakrisen har gjort det bydende nødvendigt, at vi står sammen om den opgave. Vi skylder simpelthen de unge en ekstra håndsrækning, så de også får adgang til fællesskaberne i fritiden og dermed får styrket deres trivsel og selvværd og skabt en positiv vej ind i voksenlivet. Derfor er jeg så glad for, at vi med den ny analyse giver viden og inspiration til at tage fat på det vigtige arbejde, siger hun.

Kun 1 ud af 10 barrierer relaterer sig til de unge selv
Analysen kortlægger, hvilke unge der står uden for fritidslivets fællesskaber. Den peger på, at unges sociale baggrund har betydning, og at fx anbragte unge og unge i familier under fattigdomsgrænsen eller med anden etnisk baggrund har sværere ved at blive en del af fællesskaberne.

Af de 10 barrierer, som ifølge analysens resultater står i vejen for unge i udsatte positioner, er det kun én af dem, der relaterer sig til de unge selv. Den handler om manglende selvværd. Tre af barriererne ligger hos forældrene, fire i selve fællesskaberne, og to barrierer er strukturelle.

Analysen giver otte konkrete anbefalinger til, hvordan barriererne kan nedbrydes. Hvis udsatte unge skal tilbage i fællesskaberne oven på corona-nedlukningerne, er der ifølge Red Barnet behov for, at der især handles på de anbefalinger, som drejer sig om, hvordan fællesskaberne tilrettelægges, så de er tilgængelige og rummelige, og desuden anbefalingen om, at alle relevante aktører skal samarbejde om opgaven.

– Analysen giver en række værktøjer til, hvordan fritidsfællesskaberne nu og her kan blive mere rummelige. Det kan fx ske ved at have en velkomststrategi, der sikrer, at de skjulte normer bliver lettere at afkode. Men det er ikke nok kun at tænke praksisnært. Vi er også nødt til at tænke på tværs i en helhedsorienteret indsats, så alle parter samles om at få kickstartet fællesskaberne oven på corona. Det skylder vi især de børn og unge, der er længst væk fra fællesskaberne, siger Janne Tynell.

Brug for handling mere end nogensinde
Lauritzen Fonden har finansieret analysen, og her er man særligt glad for det praksisnære fokus og de konkrete anbefalinger til, hvordan feltet af ungeaktører kan arbejde videre med konklusionerne.

– At sikre både deltagelse og fastholdelse i positive fritidsfællesskaber er en afgørende markør for en positiv livsbane og fremtid for unge i udsatte positioner. Der er brug for handling nu mere end nogensinde, så vi er selvsagt meget glade for at analysens anbefalinger nu skal ud og testes og videreudvikles i praksis, udtaler chef for kulturområdet i Lauritzen Fonden Kamilla Søgaard.

I dag på Folkemødet stiller Red Barnet skarpt på deltagelse i fritidsfællesskaber blandt unge i udsatte positioner – som en vej ud af mistrivsel efter corona. Med i paneldebatten er blandt andre Troels Boldt Rømer, landsforperson i Ungdommens Røde Kors, Maria Kavita Nielsen, direktør i Mind Your Own Business, og Søren Østergaard, centerchef i Center for Ungdomsstudier. Læs mere her.

Fakta: Om ’Bryd Barrieren’
• Analysen ’Bryd Barrieren’ er udarbejdet på baggrund af en omfattende dataindsamling i efteråret 2019 og foråret 2020 gennemført af Red Barnet og Tænketanken Mandag Morgen.
• Analysen består bl.a. af en gennemgang af litteratur på området og workshops og interviews med unge, forskere og praktikere med viden om og erfaring med at skabe positive fællesskaber for unge i udsatte positioner.
• Fokus for analysen er 13-17-årige unge og deres deltagelse i foreningsliv, fritidsjob og ungdomsskoler.
• De unge, som har bidraget til analysen, fremhæver især tre positive ting ved fællesskaberne i fritiden: De giver selvværd, de skaber et frirum, og de sikrer tolerance og udsyn.
• Lauritzen Fonden har finansieret analysen.
• Læs hele analysen her.