De Danske Bilimportører

Ny analyse: For langt til ladestandere

Del
Når det kommer til ladning af elbil er det ikke ligegyldigt hvor du bor i Danmark. Ny undersøgelse viser, at der er stor forskel på kommunerne, når det gælder nem adgang til opladning af bilen. Særligt danskere, der bor i lejlighed, er udfordret.

Der bliver flere og flere elbiler på vejene og rift om ladestanderne. En ny analyse fra De Danske Bilimportører viser, at der er stor forskel på landets kommuner, når det gælder nem adgang til opladning. Analysen har særlig fokus på bilister med bopæl i lejlighed, da de har de sværeste betingelser for at oplade deres el- eller plugin-hybrid-bil.

Hvis du bor i lejlighed i fx Vallensbæk, Faaborg-Midtfyn eller Brøndby kommune, må du køre langt efter en at få opladet din bil, når du kommer hjem fra arbejde, viser De Danske Bilimportørers nye analyse. Disse kommuner ligger i den absolutte bund, når det gælder lademuligheder for familier med bil, som ikke har mulighed for at sætte en ladeboks op i garagen.  

”En velfungerende infrastruktur for opladning af biler er en forudsætning for grøn omstilling af privatbilismen. Det skal være let for alle at tage det grønne valg, når man køber ny bil, også hvis man ikke har en indkørsel til sin bolig med mulighed for etablering af en ladeboks”, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.  

Mange kommuner sover i timen

Vejen til en veludbygget offentlig ladeinfrastruktur går gennem kommunerne. I takt med det rekordhøje elbilsalg i 2021, er behovet for en bedre ladeinfrastruktur tilsvarende steget. Kommunerne spiller en nøglerolle i at sørge for, at der bliver opstillet ladestandere tæt på almene boliger og andre boformer, der ikke har mulighed for at opsætte ladestandere i indkørslen.

”Vi kan konstatere, at mange kommuner har snorksovet, når det gælder etablering af ladestandere i det offentlige rum. Vi opfordrer alle kommuner til at se kritisk på den offentlige ladeinfrastruktur nær etagebyggeri, og lave en plan for, hvordan man gør det nemt for alle borgere at køre grønt" siger Mads Rørvig.

Se undersøgelsen her: https://www.bilimp.dk/ladestandere-i-kommunerne/ og se på en oversigt alle kommuner på et danmarkskort.

TOP 10 og BUND 10:

Pressefoto

Klik her

Kildeangivelse

Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold bedes kildeangivet: De Danske Bilimportører

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om De Danske Bilimportører

De Danske Bilimportører
De Danske Bilimportører
Rådhuspladsen 16
1550 København V

+45 39 16 23 23https://www.bilimp.dk/

De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilproducenternes repræsentation i Danmark. Vi repræsenterer alle nye biler (person-, vare- og lastbiler samt busser) som anskaffes i Danmark og de omfatter selvsagt alle teknologierne – el, brint, hybrider, diesel, benzin, gas. 

Følg pressemeddelelser fra De Danske Bilimportører

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra De Danske Bilimportører

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye