Ny analyse: Flere og flere unge bruger ikke studenterhuen til noget

Når de nyudklækkede studenter kører rundt med deres nye huer, vil 7.000 af dem højst sandsynligt fire år senere endnu ikke være færdige eller i gang med en uddannelse. Og der bliver flere og flere unge, der er længe om at starte i et uddannelsesforløb. 

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder. 

Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark, ærgrer sig over, at der er så mange unge, som det ikke er lykkedes at få sluset ind i uddannelsessystemet.  

”Det er et problem, hvis nogen sidder på sidelinjen, og ikke bruger deres kompetencer så godt, som de kunne. Og allerede nu skriger dele af erhvervslivet efter arbejdskraft, især faglærte som fx elektrikere, gartnere og murere. I fremtiden bliver det en kæmpe udfordring, og i 2030 kommer vi til at mangle næsten 100.000 faglærte. Så hvis vi kunne guide de unge i den retning, ville det være til stor nytte for erhvervslivet og give de unge rigtig gode jobmuligheder. Det er drønærgerligt, hvis de i stedet går rundt og ikke ved, hvad de vil,” siger han. 

Flere end tidligere går i stå  

I 2013 var 11,6 pct. af studenterne fra 2009 ikke kommet videre i uddannelsessystemet. I 2020 var det tal steget til, at 15,4 pct. af studenterne fra 2016 ikke var kommet videre fire år efter.  

Kasper Munk Rasmussen mener, at selv om det samfundsøkonomisk mest rigtige ville være, at de unge valgte en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, så er virksomhederne også åbne for dem, der først senere i livet får øjnene op for livet som faglært. 

”En del af løsningen er, at elever i løbet af folkeskolen i højere grad møder erhvervsuddannelserne, så de kan træffe deres uddannelsesvalg på et oplyst grundlag. Men vi må også se i øjnene, at for rigtig mange unge er gymnasiet det ”normale”, fordi 3 ud af 4 vælger det. Over for dem må vi synliggøre, hvor mange muligheder der er i en erhvervsuddannelse, og at det er helt i orden, at de både har en gymnasieuddannelse og en faglært uddannelse,” siger han og fortsætter:  

”Tanken om at skulle arbejde som faglært i samme job resten af livet skræmmer måske nogle unge. Men i virkeligheden bruger mange en erhvervsuddannelse som et springbræt til senere at videreuddanne sig. Man kan fx uddanne sig til arkitekt efter at have været tømrer eller starte som smed og senere uddanne sig til ingeniør. Derfor er det i dag anderledes at være erhvervsuddannet. Mulighederne for at blive selvstændig med egen virksomhed er også størst for de faglærte,” siger Kasper Munk Rasmussen. 

SMVdanmark foreslår konkret, at rollemodeller, det vil sige dygtige lærlinge, som har valgt en erhvervsuddannelse efter gymnasiet, besøger gymnasierne og fortæller om erhvervsuddannelserne og de gode beskæftigelsesmuligheder. Konkret skal studenter, der ikke er i gang med en uddannelse, årligt have et brev med information om, hvilke erhvervsuddannelser i deres lokalområde, der har gode beskæftigelsesmuligheder og  muligheder for at få en læreplads. Den enkelte kommune skal være ansvarlig for brevet, der skal udarbejdes i samarbejde med relevante erhvervsskoler. 

Læs hele analysen her.