Ny analyse: Et flertal af unge har digital selvtillid
Informationsfrihed. GDPR. Cookies. Har unge styr på deres rettigheder online?
Det mener et flertal af unge ifølge DUF – Dansk Ungdoms Fællesråds Demokratianalyse 2021. Her svarer 60% af unge i alderen 16 – 25 år, at de er helt eller delvist enige i, at de kender deres rettigheder online.
”Det er positivt, at et flertal af unge mener, at de kender deres rettigheder online. Det vidner om digital selvtillid. Men vi skal have alle unge med, så vi ikke får et demokratisk B-hold, som ikke er klædt ordentlig på til at færdes i den digitale verden. For det at kende sine rettigheder er en grundsten i vores demokrati,” siger Chris Borup Preuss, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd.
Unge skal have lettere adgang til information om den digitale verden
Selvom et flertal af unge har digital selvtillid, viser undersøgelsen også, at mange unge ikke ved, hvor de skal søge mere information om deres rettigheder. Kun 1 ud af 3 unge ved, hvor de skal søge mere information, hvis de bliver i tvivl, når en hjemmeside beder om tilladelse til at indsamle personoplysninger.
”Det er afgørende, at vi forstår og kan tage aktive valg i den digitale verden. For teknologien har stigende indflydelse på vores hverdag, liv og demokrati. Vi skal sætte ind og styrke unges adgang til information om deres rettigheder og handlemuligheder, så vi ved, hvordan vi skal reagere, hvis vores rettigheder bliver overtrådt,” siger Chris Borup Preuss.
Nøgleresultater
- 3 ud af 5 unge er enige i, at de har kendskab til deres rettigheder online, og at de har en grundlæggende forståelse for, hvordan der indsamles data om dem på internettet.
- Kun 1 ud af 3 ved, hvor de kan finde mere information, hvis de bliver i tvivl, når en hjemmeside spørger om adgang til at behandle deres personoplysninger. Det er til trods for, at over halvdelen af de unge svarer, at de forstår teksten, når en hjemmeside spørger om adgang til disse oplysninger.
- Unge kvinder oplever i mindre grad end unge mænd at have kendskab til deres rettigheder online og en forståelse af, hvordan der indsamles data om dem på internettet: 1 ud af 5 af kvinder mellem 16 og 25 år er uenige i, at de har kendskab til deres rettigheder online. For unge mænd er andelen 1 ud af 10.
Om Demokratianalysen 2021
Siden 2011 har DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd gennemført en årlig Demokratianalyse, hvor en spørgeskemaundersøgelse gør status over danskernes – og særligt unges – holdninger og deltagelse i demokratiet.
DUFs Demokratianalyse 2021 er udarbejdet af Epinion for DUF. I år sætter analysen blandt andet fokus på det digitale demokrati og online rettigheder. Hele Demokratianalysen 2021 bliver offentliggjort i starten af oktober på duf.dk.
Undersøgelsens data er indsamlet fra d. 7. juni til d. 30. juni 2021 af Epinion via webpaneler og består af i alt 560 webinterviews med 16-25-årige og 1.113 interviews med danskere over 25 år. Stikprøven er repræsentativ for unge mellem 16 og 25 år, danskere over 25 år og den samlede gruppe på 16 år og derover.
Kontakter
Daniel Branislav ChristensenPolitisk chef
Tlf:60774679dbc@duf.dkInformation om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF er en paraply- og interesseorganisation for 80 samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer med over 600.000 medlemmer. Spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne.
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Dansk Ungdoms Fællesråd vælger ny forperson6.12.2025 13:46:06 CET | Pressemeddelelse
Delegerede fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråds medlemsorganisationer vælger ny forperson, og valget er faldet på Anneline Larsen, der afløser afgående forkvinde, Christine Ravn Lund. Samtidig bliver Erik Korup Pedersen ny næstforperson for paraplyorganisationen.
Holbæk- og Regstrupspejderne kåret som Årets Ungdomsforening 20256.12.2025 11:33:47 CET | Pressemeddelelse
Et inkluderende skovprojekt, lokalt samarbejde og udvidelse af fællesskabet er afgørende for, at en lokal spejdergruppe på Sjælland er kåret til at være Årets Ungdomsforening 2025. Prisen er overrakt af kulturministeren.
Danmark får fire nye ungdomsdelegater til FN26.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
DUF har udpeget Danmarks fire nye ungdomsdelegater, der skal repræsentere danske unge i FN. De fire nye ungdomsdelegater skal blandt forhandle inden for demokrati, klima, jobskabelse og ligestilling til FN-topmøder de kommende to år.
Ny valgtest skal få flere unge folkevalgte24.10.2025 12:51:27 CEST | Pressemeddelelse
En ny valgtest med udelukkende unge kandidater skal være med til, at flere unge bliver valgt til kommunal- og regionsrådsvalget. Unge skal nemlig kunne se sig selv repræsenteret blandt folkevalgte, påpeger forkvinde for DUF.
DUF åbner for indstillinger til Årets Ungdomskommune 202615.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd åbner nu for indstillinger til prisen som Årets Ungdomskommune 2026. Med prisen hylder DUF de kommuner, der gør en særlig indsats for ungeinddragelse og et stærkt ungdomsliv i kommunen. Vinderen offentliggøres i starten af 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
