Ny analyse: Danmark har historisk få selvstændige

Deltagerne i DR’s ”Løvens Hule” er en truet race. For på trods af skåltalerne om, at selvstændige iværksættere er afgørende for Danmarks økonomiske fremtid, så ser det skidt ud i den virkelige verden. Markant færre danskere vælger nemlig at blive selvstændige, og Danmark er det land i EU med den laveste andel af selvstændige.
Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 selvstændige og små og mellemstore virksomheder.
Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, mener, det er en meget bekymrende udvikling,
”Det er et stort problem og en kæmpe udfordring for vores samfund, for vi ved, at mange nye job skabes af iværksættere, der i mange tilfælde begynder som små selvstændige. Når vi som samfund over så mange år får færre, som ernærer sig selv, og får flere lønmodtagere, går vi glip af noget af den virkelyst, skaberkraft og innovation, der ligger i at være selvstændig,” siger han.
Analysen viser, at der i 1983 var 329.000 selvstændige i Danmark, hvilket svarede til 12,9 pct. af alle beskæftigede. 36 år senere, i 2019, er antallet faldet til 192.000, og udgør nu kun 6,6 pct. af alle beskæftigede. Samtidig har Danmark den laveste andel af selvstændige ud af alle beskæftigede i EU. I fx Holland er der ca. dobbelt så mange selvstændige som i Danmark, når man korrigerer for antal indbyggere.
”Det er tankevækkende at lande, vi normalt sammenligner os med, alle har en væsentligt større andel af befolkningen, der er selvstændige, end vi har. Det viser, at selv om vi naturligvis ikke alle kan og skal være selvstændige, så er det nuværende niveau ikke optimalt. Vi går glip af vækst og arbejdspladser i Danmark, når så relativt mange vælger vejen som lønmodtager,” siger Jakob Brandt.
Corona har ikke gjort det bedre
Der findes kun tal for antallet af selvstændige frem til og med 2019. Men Jakob Brandt frygter, at når vi har tal for 2020, vil faldet se endnu værre ud.
”Coronakrisen har udstillet, at der desværre gøres forskel på lønmodtagere og selvstændige i Danmark. Mange selvstændige står med en kæmpe regning for nedlukningen og restriktionerne, og har langt fra fået fuld kompensation. Lønmodtagerne har til gengæld kun skullet afholde nogle feriedage på tidspunkter, der måske ikke lige passede dem. Det er bestemt ikke noget, der motiverer til at løbe den risiko, det er at skabe en virksomhed,” siger han.
Han mener, at Danmark er blevet præget af en lønmodtagerkultur, og jo mere politisk opmærksomhed, der er på lønmodtagerne, jo mindre er der på at skabe gode vilkår for at starte egen virksomhed og skabe fremtidens vækst og ikke mindst jobs til de mange, der vælger et liv som lønmodtager.
”SMVdanmark foreslår, at vi gør det lettere og mere attraktivt at kaste sig ud i livet som selvstændig, fx ved at mindske bureaukratiet og omfanget af de eksisterende regler og love, der omfatter selvstændige. Skatter og afgifter bør også sænkes for at fremme gevinsten ved at starte egen virksomhed. Og selvstændige bør have bedre adgang til dagpenge, så man som selvstændig får mulighed for understøttelse allerede ved en konkursbegæring,” siger Jakob Brandt.
Læs hele analysen her: https://smvdanmark.dk/analyser/temaanalyser/danmark-har-historisk-f%C3%A5-selvst%C3%A6ndige
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Mere end halvdelen af alle kommuner udelukker udsatte unge fra private fritidstilbud15.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny opgørelse fra SMVdanmark viser, at mange kommuner afviser, at børn og unge kan gøre brug af den kommunale fritidspasordning, hvis fritidsaktiviteten udbydes af en privat aktør. Det begrænser udsatte børns adgang til fritidsaktiviteter. SMVdanmark opfordrer til at droppe forskelsbehandlingen og sætte børn og unges behov forrest.
SMVdanmark afholder Christiansborgmøde med fokus på et SMV-venligt Danmark med mindre bureaukrati7.10.2025 11:06:34 CEST | Presseinvitation
Den 22. oktober afholder SMVdanmark vores årlige Christiansborgmøde. Her samler vi toppolitikere og repræsentanter fra vores medlemsvirksomheder til debat om, hvordan vi kan sikre bedre vilkår for rygraden i dansk erhvervsliv: Vores mange tusinde små og mellemstore virksomheder.
SMVdanmark roser Nationalbankens anbefalinger til et mere robust betalingsberedskab6.10.2025 08:03:07 CEST | Pressemeddelelse
Tekniske nedbrud kan lamme betalingerne, men med de rette forberedelser kan salget fortsætte. SMVdanmark bakker op om Nationalbankens anbefalinger til et mere robust betalingsberedskab og opfordrer virksomheder til at sikre sig med en plan B.
Den danske spilbranche melder sig ind i SMVdanmark30.9.2025 12:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Games Denmark, brancheforeningen for den danske spilbranche, har meldt sig ind i SMVdanmark. Med indmeldelsen får de små og mellemstore spilvirksomheder adgang til SMVdanmarks ydelser og rabataftaler, og spilbranchen får en stærkere politisk stemme.
Tusindvis af unge går glip af unik mulighed: Alt for mange kommuner bruger slet ikke juniormesterlære30.9.2025 06:20:28 CEST | Pressemeddelelse
En ny opgørelse fra SMVdanmark viser, at regeringens forventning om, at 5 procent af en årgang skal i juniormesterlære, langt fra er indfriet. Kun hver femte kommune lever op til forventnigen, mens flere kommuner har slet ingen eller meget få elever tilmeldt. SMVdanmark efterlyser, at alle kommuner tager ordningen alvorligt og løfter ansvaret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum