Ny analyse: Corona risikerer at koste 426 børn livet hver dag i Afrika syd for Sahara
1.9.2020 06:00:00 CEST | Red Barnet | Pressemeddelelse
Millioner af tabte jobs, nedlukkede samfund og stigende priser på fødevarer. Det er nogle af de konsekvenser, som corona-pandemien har ført med sig i Afrika syd for Sahara. Sammen med blandt andet oversvømmelser og tabte afgrøder betyder det, at nogle af verdens fattigste familier i dag har endnu færre penge mellem hænderne, end de havde for blot et par måneder siden.
– Der er simpelthen millioner af forældre i Afrika syd for Sahara, som ikke længere har mulighed for at sikre deres børn den næring og den mad, som de skal have for at vokse, siger Jakob Eilsøe Mikkelsen, der er leder af Red Barnets arbejde i Afrika, og fortsætter:
– Desværre kan det hver dag komme til at betyde for forældrene til 426 børn, at de betaler den højeste pris for coronapandemien.
Det viser en ny analyse fra Red Barnet, som bygger på tal fra The Lancet. Alene i Vest- og Centralafrika er 15,4 millioner børn under fem år i risiko for at blive akut underernæret i år, hvilket er en stigning på 20 procent i forhold til tidligere estimater for 2020. Og der skal handling til, hvis tallene ikke skal stige yderligere. Ifølge et estimat fra FN’s fødevareprogram vil hele 433 millioner mennesker i Afrika syd for Sahara være underernærede i 2030.
Mange års fremskridt kan risikere at være tabt
Stigningen i antallet af børn, som dør af sult på grund af fattigdom, har ellers været på vej ned på grund af den store indsats, som verdenssamfundet har gjort i årtier. Desværre ser det ud til, at konsekvenserne af pandemien igen får udviklingen til at gå den forkerte vej, og andelen af mennesker i Afrika syd for Sahara, som lever i fattigdom, vil stige med 23 procent.
– Det er afgørende, at vi ikke glemmer verdens børn i coronapandemien. Børnene er sjældent dem, som bliver ramt af selve sygdommen, men følgevirkningerne rammer dem rigtig hårdt. I flere årtier har vi som verdenssamfund kæmpet for og gjort store fremskridt, når det kommer til at sikre verdens sårbare børn en tryg og sikker opvækst, men det fundament smuldrer, hvis vi ikke tager hånd om følgevirkningerne af coronakrisen, siger Jakob Eilsøe Mikkelsen.
Red Barnet arbejder blandt andet med at uddele mad og penge, som udsatte familier kan købe mad for og på måde samtidig støtte deres lokale købmand. Derudover sikrer organisationen adgang til rent vand og støtter de lokale sundhedsklikker med jordnøddemos til at behandle underernærede børn.
Kontakter
Marie Torp ChristiansenPressekonsulent
Tlf:2757 7349ext_mtc@redbarnet.dkInformation om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og mere end 110 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Millioner af børn sulter i Sydsudan: Stor bevilling skal redde liv og hjælpe familier i verdens yngste land17.6.2026 08:52:33 CEST | Pressemeddelelse
Over det næste år kommer titusinder af familier i Sydsudan til at modtage hårdt tiltrængt støtte, når en afgørende indsats ledet af Red Barnet bliver udvidet betragteligt. Over 120.000 mennesker kommer til at få glæde af projektet, der støttes med over 80 millioner kroner af EU
Flere børn får ferie og fællesskab med støtte fra Salling Fondene4.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn og familier i udsatte positioner får nu mulighed for at komme på lejr eller deltage i Red Barnets klubber. Det sker, efter at Red Barnet har modtaget 1,9 millioner kroner fra Salling Fondene. Donationen skal sikre, at endnu flere børn og familier bliver en del af trygge fællesskaber, der giver gode relationer og styrker trivslen.
Red Barnet, Norsk Flygtningehjælp og LEGO Fonden går sammen om at give 300.000 børn i kriser adgang til tryghed, leg og læring21.5.2026 10:10:28 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt partnerskab til en værdi af 200 millioner kroner skal sikre afgørende hjælp til børn i en tid, hvor historisk mange lever i aktive konfliktzoner.
H.M. Kongen, Ursula von der Leyen og Hillary Clinton sætter fokus på AI’s indvirken på børn og unges liv ved stor international konference i København8.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 12. maj samles globale beslutningstagere, eksperter og erhvervsledere på Christiansborg til Copenhagen Summit – en international konference om kunstig intelligens og børn. Tidligere EU-kommissær Margrethe Vestager, Red Barnet og Common Sense Media står bag konferencen, som skal sætte en ny retning for den digitale børnebeskyttelse i en tid, hvor AI fylder mere og mere i børn og unges liv.
Hr. Skæg og Red Barnet hjælper børn gennem sirenernes hylen i dag: Forberedelse mindsker frygt6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan være en voldsom oplevelse for børn, når sirenerne hvert år bliver testet den første onsdag i maj. Derfor har Red Barnet lavet materiale og en kampagnefilm med Hr. Skæg, der skal klæde lærere og pædagoger på, så de kan tage samtalen og forberede børn i børnehaver og skoler på sirenernes hylen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum