BrintbranchenBrintbranchen

Ny alliance vil skubbe til udviklingen af Power-to-X

Del

DI Energi og Brintbranchen har indgået en ny strategisk alliance, som skal sætte skub i udviklingen af Power-to-X og grønne brændsler. Formålet er at styrke Danmarks position som internationalt foregangsland på området. Alliancen kommer til at hedde Dansk Brint Alliance. Med alliancen ønsker DI Energi og Brintbranchen at etablere et forum, der kan agere som talerør for medlemmerne i forhold til at etablere de bedst mulige rammevilkår for produktion af grøn brint i Danmark.

Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen (tv.) og DI Energis branchedirektør, Troels Ranis
Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen (tv.) og DI Energis branchedirektør, Troels Ranis

Alliancen vil fokusere på industriel udvikling og skalering af brint, PtX og grønne brændstoffer - ikke bare i Danmark men i hele verden. Samarbejdet skal bidrage til at få brint gjort til en eksportvare, der kan udvikle sig til et nyt stort eksporteventyr. Danmark har ifølge de to organisationer stærke forudsætninger på området, men skal potentialet realiseres, er der brug for, at Danmark rykker hurtigt, og det er blandt andet på den baggrund, at de to organisationer nu indgår et formelt samarbejde:

"Vi er i benhård konkurrence med andre EU-lande om at være blandt de første til at etablere storskalaanlæg, som kan producere fremtidens grønne brændstoffer. Det er en helt ny industri, vi er ved at bygge op, så for at sikre at der kommer fart på udviklingen herhjemme, samler vi nu de virksomheder, der allerede er i gang eller vil i gang med at udvikle fremtidens grønne brændsler til tung landtransport, flytransporten og den energiintensive industri," siger DI Energis branchedirektør Troels Ranis.

"Det er nu, Danmark skal rykke og sætte sig i det europæiske og globale førersæde inden for PtX. Det vil vi fra erhvervslivets side gerne gøre vores for at sikre. Med et fælles push for etablering af storskalaprojekter vil vi sikre, at PtX kommer til at spille en stærk rolle i den grønne omstilling," siger direktør i Brintbranchen Tejs Laustsen Jensen.

Alliancen vil drage nytte af kompetencerne i alle dele af energiindustrien. De to organisationer dækker hele værdikæden fra start til slut og har tilsammen både bredden og den indgående ekspertviden, der skal til for bredt set at løfte branchen og den nye industri til storskalaniveau og Danmark til en plads i det internationale førerfelt.

"Industrien står på spring for at komme i gang, og få år ude i fremtiden venter en gigantisk efterspørgsel på grønne brændstoffer, og uden PtX må vi sande, at det bliver umuligt at indfri målet om klimaneutralitet i 2050," siger Troels Ranis.

"Samtidig med at vi realiserer de danske klimamål, skal vi bane vejen for udviklingen af en industri, der kan levere grønne brændstoffer til resten af verden. Dansk Brint Alliance er en vigtig brik i det arbejde, og vi glæder os til at komme i gang," siger direktør i Brintbranchen Tejs Lausten.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen (tv.) og DI Energis branchedirektør, Troels Ranis
Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen (tv.) og DI Energis branchedirektør, Troels Ranis
Download

Information om Brintbranchen

Brintbranchen
Brintbranchen
Vesterbrogade 1C, 2. sal
1620 København

+4539202003https://brintbranchen.dk/

Brintbranchen er hovedorganisationen for brint og PtX i Danmark, og varetager interesserne af over 30 medlemmer, som alle arbejder med brint, Power-to-X, brændselsceller, metanol, elektrolyse, electrofuels og andre brintløsninger.

Brintbranchen ser brint som nøglen til at gøre Danmark og verden uafhængig af fossilt brændstof. Vi er aktive i alle led af værdikæden – fra forskning og udvikling til industriprojekter i storskala.

Brintbranchen skaber de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af branchens teknologier og produkter, og arbejder for, at Danmark udmønter sit potentiale til at blive et forgængerland på brint og Power-to-X-teknologi til gavn for klima, beskæftigelse og eksport.

Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen

Brintbranchen repræsenterer Danmark i global brintalliance25.5.2022 11:19:21 CEST | Pressemeddelelse

Brintbranchen er blandt initiativtagerne til stiftelsen af en global brintalliance, der har til formål at styrke det internationale samarbejde i overgangen til brintøkonomien. Som dansk repræsentant i den globale alliance, Global Hydrogen Industrial Association Alliance (GHIAA), er Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, i Seoul til den stiftende generalforsamling med kollegaer fra resten af verden.

Ny EU-definition placerer danskproducerede grønne brændsler i førerfeltet i transportsektoren23.5.2022 14:08:43 CEST | Pressemeddelelse

Dansk brint er grøn brint – nu også ifølge en ny, europæisk definition, som EU-Kommissionen i fredags har sendt i høring i form af den længeventede delegerede retsakt om VE-oprindelse af de såkaldte RFNBOs. Definitionen sikrer, at langt de fleste danskproducerede Power-to-X-brændsler (PtX) til anvendelse i transport bliver stemplet som grønne med det samme. Forventningen om, at definitionen snart bliver udvidet til andre sektorer gør, at den danske brint- og PtX-industri er særdeles velpositioneret til at tage førertrøjen i etableringen af en europæisk brintøkonomi.

Brintbranchen: Stærk Esbjerg-aftale giver unik mulighed for Danmark18.5.2022 19:17:06 CEST | Pressemeddelelse

Brintbranchen roser dagens historiske aftale mellem Danmark, Belgien, Nederlandene og Tyskland om at opføre 150 GW havvind i Nordsøen, og at de fire lande bag deklarationen fra starten har indtænkt brint og etableringen af en grøn brintinfrastruktur At brint med et produktionsmål på 20GW i 2030 er en integreret i planerne for Nordsøen fra starten, giver muligheder for at udnytte energien bedst muligt, transportere den grønne energi billigt og effektivt rundt i Europa samt omstille industri og transport til grøn energi fra Nordsøen, lyder det i en kommentar til de fire statsministres erklæring fra Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, der også påpeger, at brintsatsningen giver unikke muligheder for dansk erhvervsliv.

REPowerEU kickstarter europæisk brintøkonomi18.5.2022 15:05:59 CEST | Pressemeddelelse

Brint og Power-to-X spiller en nøglerolle for at EU hurtigt kan blive uafhængig af russisk gas og olie. Det har EU-Kommissionen i dag annonceret med lanceringen af udspillet REPowerEU. Som en del af planen skal der investeres massivt i bl.a. infrastruktur, teknologi samt anvendelse af brint i industri og transport. Brintbranchen mener, at udspillet er ambitiøst og visionært men realistisk, og understreger, at Danmark har stærke forudsætninger – og en forpligtigelse – til at bidrage til at indfri de dagens målsætninger.

Brintbranchen: Danmark kan mere – især med brint og Power-to-X19.4.2022 10:09:33 CEST | Pressemeddelelse

En af den grønne omlægnings nye nøglespillere – den fremadstormende brint- og PtX industri, roser regeringens nye klima- og energiudspil ”Danmark kan mere II”. Særligt initiativerne til at mangedoble VE-produktionen og udnytte hele det danske havpotentiale, får roser med fra Brintbranchen. Brintbranchen understreger, at den hurtigste måde at få massive mængder vedvarende energi (VE) igennem energisystemet er ved at sikre konverteringen til grøn gas og grønne brændstoffer. Dermed kan vi potentielt spare store udgifter til udbygning af elnettet, og at brint kan være med til hurtigt at booste produktionen af grøn gas.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum