Ny alliance skal arbejde for børnevægt i balance
3.6.2021 07:30:00 CEST | Novo Nordisk Fonden | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi de bedst mulige rammer for at skabe trivsel for børn, så de får mulighed for at vokse op med en sund krop?
Det spørgsmål er en række organisationer gået sammen i alliancen Børnevægt i Balance for at finde svar på. Alliancepartnerne kommer fra både private og offentlige organisationer samt civilsamfundet og tæller 35 partnere, blandt andre Børns Vilkår, Kræftens Bekæmpelse, Dansk Industri og Fødevarestyrelsen.
”Antallet af overvægtige børn og unge er tredoblet de sidste 30 år, og desværre ved vi, at mange af disse børn, som vejer for meget, bærer det med sig ind i voksenlivet. Derfor er forebyggelse altafgørende. Sunde vaner grundlægges tidligt, og vi arbejder for at skabe rammer, der fremmer en sund livsstil og sikrer, at det nemme valg også er det sunde valg," siger Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef, Kræftens Bekæmpelse om baggrunden for at være med i Børnevægt i Balance.
Alle børn har ret til at vokse op med en sund vægt
Alliancepartnerne i Børnevægt i Balance vil arbejde for, at flere børn i Danmark har det godt med sig selv og deres krop, at fremme lighed i sundhed for børn i Danmark uanset social baggrund og livssituation og mindske og modvirke stigma omkring overvægt.
”En af vores tids største samfundsudfordringer er at stoppe den udbredte psykiske mistrivsel blandt vores børn og unge. Det er en opgave, vi skal – og kun kan – løse i fællesskab. Derfor ser vi frem til arbejdet i Børnevægt i Balance. For Børns Vilkår er det afgørende at mindske presset på børn og unge, ikke mindst i forhold til krop og køn, hvor vi ved, at mange kæmper med negative selvbilleder og stress over at skulle se ud på en bestemt måde,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår.
Børn og unges sundhed og trivsel afhænger blandt andet af de rammer, vilkår og sociale normer, som de og deres familier lever under. Derfor er sund vægt hos børn og unge i høj grad et samfundsansvar.
”Alle børn har ret til gode og sunde børneliv. Vi er meget glade for, at det er lykkedes at samle en lang række vigtige samfundsaktører, som fra hver deres ståsted kan bidrage til at skabe de rette rammer for, at vi kan give vores børn og unge denne ret. Det skal blandt andet ske ved at etablere en fælles forståelse af udfordringerne og mulige løsninger,” siger Arne Astrup, Project Director, Center for Sund Vægt, Novo Nordisk Fonden.
Novo Nordisk Fonden bistår med sekretariatsbetjening for Børnevægt i Balance, der er etableret som en selvstændig og uafhængig enhed. Fonden deltager på lige fod med andre medlemmer i alliancens øvrige arbejde.
Læs mere på www.boernevaegtibalance.dk.
Nøgleord
Kontakter
Pernille Bendtsen, Senior Project Manager, ansvarlig for sekretariatsbetjeningen af Børnevægt i Balance, +45 5134 6239, pbe@novo.dk
Sabina Askholm Larsen, Communications Partner, +45 2367 3226, sla@novo.dk
Information om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.
Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 30 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Seks undervisere og pædagoger hyldes for at fremme børn og unges interesse for naturfag18.3.2026 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fondens undervisningspriser for 2026 går til seks engagerede undervisere og pædagoger på tværs af Danmark og Færøerne.
Filantropisk partnerskab støtter forskning i brugen af AI i sundhed20.2.2026 02:30:00 CET | Pressemeddelelse
Gates Foundation, Novo Nordisk Fonden og Wellcome vil støtte lokale aktører i at evaluere AI-værktøjer, der har potentiale til at forbedre sundhedsresultater i lav- og mellemindkomstlande. Den første ansøgningsrunde, som nu er åben, fokuserer på veletablerede AI-værktøjer, der understøtter beslutningstagning i primær- og lokalsundhedsindsatser.
Borgernære indsatser viser nye veje til mere lighed i sundhed – og skal nu udbredes til flere30.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Effektive løsninger på ulighed i sundhed skal nå endnu flere gennem et nyt program fra Novo Nordisk Fonden. Fonden har afsat 100 millioner kroner til programmet, som udmøntes over to år. De første 50 millioner kroner er bevilget til fire nytænkende projekter.
Nyt globalt konsortium har til formål at transformere antibiotikaforskningen for at bekæmpe den voksende AMR-krise22.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Filantropiske partnere investerer 60 millioner dollars i støtte til samarbejdsforskning for at fremskynde opdagelsen af næste generations antibiotika
Novo Nordisk Fonden foreslår nye kandidater til valg til bestyrelsen i Novo Nordisk A/S21.10.2025 14:11:02 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk A/S meddelte tidligere i dag, at selskabet har indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at vælge nye medlemmer til dets bestyrelse. Novo Nordisk Fonden er enig i denne beslutning og foreslår nye bestyrelsesmedlemmer, herunder Lars Rebien Sørensen som formand og Cees de Jong som næstformand for selskabets bestyrelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
