Ny akutpakke: Udviklingsministeren giver 100 mio. kr. til corona-bekæmpelse
21.3.2020 08:10:00 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udviklingsminister Rasmus Prehn bevilliger nu 100 mio. kr. til en ny akutpakke, der skal hjælpe udviklingslandene med at inddæmme og bekæmpe coronavirus.
Udviklingsminister Rasmus Prehn udtaler:
- Jeg frygter, at coronavirus i Afrika bliver en humanitær og økonomisk katastrofe, når den får fodfæste på kontinentet. Det kan have fatale konsekvenser for de svageste befolkningsgrupper, i flygtningelejre og i tæt befolkede områder, hvor der i forvejen er et svagt sundhedssystem. Det er desværre nok et spørgsmål om tid, før kontinentet er hårdt ramt, og der er formentlig allerede nu tale om massive skyggetal for antal smittede.
- Derfor bevilliger jeg nu 100 mio. kr. til en ny akutpakke, der skal bekæmpe spredningen af coronavirus i verdens mest sårbare lande. Set med danske øjne har vi en utvetydig interesse i at undgå en humanitær katastrofe i Afrika, der kan have enorme økonomiske konsekvenser for kontinentet. Vi skal sørge for, at der også i fremtiden er jobmuligheder til den afrikanske befolkning. Det er solidarisk og retfærdigt.
Fokus for akutpakken er bl.a. på styrket adgang til rent vand og sanitet, formidling af information om smittehæmmende foranstaltninger, distribution af hygiejneudstyr til skoler og lægemidler m.v. til sundhedsklinikker, samt generel støtte til børn i områder, der rammes af smitte.
I forvejen har Danmark b.la. givet 10 mio. kr. til udvikling af en corona-vaccine og otte mio. kr. til Verdenssundhedsorganisationens, WHO, krisefond.
Baggrund
Bevillingen på 100 mio. kr. bidrager til den internationale respons på COVID-19 udfordringerne i udviklingslande. Der gives 50 mio. kr. til Verdenssundhedsorganisationens (WHO) COVID-19 appel og 50 mio. kr. til den tilsvarende appel fra FN’s Børnefond (UNICEF). Den internationale appel fra WHO og UNICEF er i alt på 717,3 mio. USD.
FN’s Økonomiske Kommission for Afrika (UNECA) vurderer, at væksten på det afrikanske kontinent bliver halveret i 2020 som følge af coronavirus fra 3,6 procent til 1,8 procent.
Ifølge WHO er der den 19. marts registreret knap 650 COVID-smittede på tværs af 34 lande i Afrika.
For yderligere information/pressekontakt
Magnus Ulveman
Pressechef til udviklingsministeren
+45 29 43 95 23
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
