Industriens Pension

Ny aktiechef og obligationschef i Industriens Pension

Del
Industriens Pension ændrer organisationen inden for noterede investeringer, der fremover får en teamleder for børsnoterede aktier og en teamleder for Fixed Income.
Anders Ellegaard (tv) og Morten Rask Nymark (th), Industriens Pension.
Anders Ellegaard (tv) og Morten Rask Nymark (th), Industriens Pension.

Industriens Pension har udnævnt Morten Rask Nymark, som hidtil har været europæisk aktiechef, som ny leder for noterede aktieinvesteringer. Samtidig er Anders Ellegaard, som hidtil har været senior porteføljemanager med fokus på valg af eksterne forvaltere, blevet udnævnt som ny leder for Fixed Income (obligationer, kredit, pengemarked og valuta).

De nye roller til Morten Rask Nymark og Anders Ellegaard kommer som led i en justering af strukturen i afdelingen Noterede Investeringer, der dækker alle børsnoterede investeringer i Industriens Pension.

Tidligere havde afdelingen én chef, men investeringsdirektør Peter Lindegaard, der indtil begyndelsen af november selv var leder af Noterede Investeringer, har valgt en ny organisering. Afdelingen vil fremover bestå af de to teams samt nogle specialister, der refererer direkte til investeringsdirektøren.

Vil samle ekspertisen

Organisationsændringen skyldes et ønske om at samle ekspertisen inden for de store aktivklasser i fokuserede teams, der går på tværs af ekstern og intern forvaltning.

”Med Morten Rask Nymark og Anders Ellegaard får vi to meget kompetente og erfarne folk som ledere af de nye teams. I Industriens Pension har Morten skabt rigtig gode resultater inden for europæiske aktier, mens Anders med stor succes har arbejdet med udvælgelse af eksterne forvaltere og etablering af en ny aktivklasse, øvrig kredit,” siger investeringsdirektør i Industriens Pension, Peter Lindegaard.

Industriens Pension har noterede investeringer på 125 mia. kr. ud af en samlet portefølje på 183 mia. kr. Omtrent 75 mia. kr. er fordelt på forskellige typer obligationer, der dækker over alt fra high yield- og Emerging Markets-obligationer til danske realkreditobligationer, mens omkring 50 mia. kr. aktuelt er investeret i børsnoterede aktier.

"Jeg er overbevist om, at Morten Rask Nymark og Anders Ellegaard i deres nye roller kan bidrage til en videreførelse af de gode resultater, som vi historisk har haft inden for både aktier og obligationer,” siger Peter Lindegaard.

Kontakter

Billeder

Anders Ellegaard (tv) og Morten Rask Nymark (th), Industriens Pension.
Anders Ellegaard (tv) og Morten Rask Nymark (th), Industriens Pension.
Download

Information om Industriens Pension

Industriens Pension
Industriens Pension
Nørre Farimagsgade 3
1364 København K

https://www.industrienspension.dk/

Industriens Pension er blandt Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber med ca. 429.000 medlem­mer. Næsten 8.000 virksomheder inden for industri og fødevarebranchen i Danmark indbetaler til pensions­ordningen. Hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede investeringer udgør 220 mia. kr. Mere information på www.industrienspension.dk

Følg pressemeddelelser fra Industriens Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Industriens Pension

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye