Patent- og Varemærkestyrelsen

Ny aftale skal bane vejen for øget eksport til Brasilien

Del
Danske virksomheder kan med en ny aftale hurtigere sikre deres patentrettigheder i Brasilien. Dermed kan flere store og små virksomheder øge deres forretning i verdens niendestørste økonomi.
Sune Stampe Sørensen, direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen
Sune Stampe Sørensen, direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen

Patent- og Varemærkestyrelsen har indgået ny aftale med den brasilianske patentmyndighed, INPI, om at sikre en hurtigere behandling af patentansøgninger fra danske virksomheder. Aftalen gælder i første omgang tekniske områder som maskiner, pumper, motorer, energianlæg og varme/køleteknik og er den første aftale af sin art, som Danmark direkte indgår med et sydamerikansk land.

”Vi har med aftalen skabt rammerne for, at danske virksomheder væsentligt hurtigere kan begive sig trygt ud på det enorme brasilianske marked og gribe de muligheder, de ser for produktion og eksport af deres produkter. Aftalen sikrer, at virksomhederne hurtigere får beskyttet deres produkter i Brasilien, og dermed kan håndhæve deres patenter på det marked,” siger Sune Stampe Sørensen, direktør for Patent- og Varemærkestyrelsen.

Det er i første omgang dansk erhvervslivs styrkepositioner på maskin-, miljø- og energiområdet, der vil få glæde af aftalen, og som skal bane vejen for mindre virksomheder med interesse for eksport.

Flere vil få glæde af aftalen
Patent- og Varemærkestyrelsen vil i de kommende år i samarbejde med Udenrigsministeriet arbejde på at udvide aftalen, så den omfatter andre tekniske områder som f.eks. kemi og lægemidler.

”Det er væsentligt for os som myndighed, at både store og små virksomheder får glæde af aftalen. Derfor vil vi i de kommende år arbejde fokuseret på yderligere at styrke samarbejdet med de brasilianske myndigheder,” understreger Sune Stampe Sørensen.

Ifølge tal fra FN-organisationen World Intellectual Property Organization (WIPO) er den nuværende sagsbehandlingstid i gennemsnit ni år fra en virksomhed har indleveret en ansøgning til en afgørelse foreligger i Brasilien. Til sammenligning tager det 30 måneder i Danmark.

Aftalen trådte i kraft den 1. september 2018.  



Fakta om Patent Prosecution Highway (PPH)

  • Patent- og Varemærkestyrelsen har indgået en PPH-aftale med den brasilianske patentmyndighed, INPI, der trådte i kraft den 1. september 2018.

  • En PPH-aftale er en aftale mellem to eller flere patentmyndigheder om at fremskynde sagsbehandlingen hos en myndighed, hvis den første myndighed har vurderet, at en ansøgning kan føre til patent.

  • Den første myndighed stiller sit sagsarbejde til rådighed for den senere myndighed, der herefter kan udføre sin sagsbehandling på et mere oplyst grundlag.

  • PPH leder til en højere kvalitet af sagsbehandlingen, en hurtigere sagsbehandling og færre omkostninger for virksomheden.

  • PPH er en ren administrativ aftale mellem patentmyndigheder. En senere patentmyndighed er således ikke forpligtet af den tidligere myndigheds vurdering af en opfindelse.

Nøgleord

Kontakter

For yderlige oplysninger kontakt venligst:
Tine Heide, Kommunikationschef, Patent- og Varemærkestyrelsen, telefon 20 76 92 08

Billeder

Sune Stampe Sørensen, direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen
Sune Stampe Sørensen, direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen
Download

Information om Patent- og Varemærkestyrelsen

Patent- og Varemærkestyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen
Helgeshøj Allé 81
2630 Taastrup

43 50 80 00https://www.dkpto.dk/

Om Patent- og Varemærkestyrelsen. Patent- og Varemærkestyrelsen er en dynamisk, moderne og markedsorienteret styrelse under Erhvervsministeriet. Vi hjælper virksomheder med at skabe forretning ud af deres ideer. Vi leverer målrettet information og vejleder i hele udviklingsprocessen fra idé til aktiv, og vi behandler og udsteder rettigheder på patenter, designs og varemærker. Styrelsen beskæftiger ca. 200 medarbejdere, hvoraf 35 er placeret i Ikast og de resterende i Høje Taastrup.

Følg pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye