Ny aftale sikrer bedre vilkår for danske virksomheder i Brasilien

Patent- og Varemærkestyrelsen har arbejdet tæt sammen med den brasilianske pendant, INPI, i snart to år med fokus på aktiviteter, der relaterer sig til Madridprotokollen. Styrelsen har hjulpet de brasilianske myndigheder med undervisning og konsultationer om emnet i både Danmark og Brasilien.
”Vi bliver glade, hver eneste gang andre landes myndigheder gør det lettere for danske virksomheder at operere i deres land. Denne aftale er særlig vigtig, fordi Brasilien er verdens 9. største økonomi, og af samme årsag har vi også en vækstrådgiver udstationeret i Rio de Janeiro”, siger Varemærke- og designchef i Patent- og Varemærkestyrelsen Hannah Holm Olsen.
Lægemiddelindustrien hilser aftalen velkommen
Brancheorganisation for lægemiddelvirksomheder i Danmark, LIF, glæder sig også over den nye aftale. Koncernchef Ida Sofie Jensen understreger nødvendigheden af et tæt myndighedssamarbejde på tværs af landegrænser.
”Tæt samarbejde mellem danske og udenlandske myndigheder bidrager til at opnå større gennemsigtighed og sammenlignelighed i regler og processer og sikre endnu større tillid til kvaliteten af danske produkter. Dermed lettes adgangen for danske virksomheder til de pågældende markeder,” siger hun.
Den danske medicineksport til Brasilien var i 2018 på 1,63 mia. kr. og udgjorde dermed 40 pct. af den samlede danske eksport til landet.
”Når Brasilien er med i aftalen, er det lettere for life science-virksomheder at ansøge om varemærkebeskyttelse og dermed kunne beskytte deres produkter i Brasilien. Brasilien er et vigtigt marked for den danske life science-industri. Når befolkningen bliver ældre, har de brug for flere lægemidler til at opretholde sundheden, og her kan lægemiddelvirksomhederne hjælpe med de nyeste og mest innovative muligheder til behandling af sygdomme,” siger Ida Sofie Jensen.
INPI forventer, at aftalen vil gælde fra oktober 2019. I september 2018 indgik Danmark et formelt samarbejde med INPI med henblik på at lette sagsbehandlingen inden for immaterielle rettigheder. Samarbejdet mellem de to lande er kommet i stand takket være et formelt 3-årigt samarbejde, der er finansieret af Udenrigsministeriet.
Fakta om Madridprotokollen:
- Et internationalt registreringssystem som administreres af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) i Genève.
- Gennem Madridprotokollen kan du registrere dit varemærke i en række lande inden- og udenfor EU med én ansøgning.
- I ansøgning bestemmer du selv, hvilke medlemslande registreringen skal gælde i. Du kan senere udvide din registrering til at gælde i andre lande.
- Fordelen ved protokollen er blandt andet, at du kun skal indlevere én ansøgning i ét sprog (engelsk), og alle faste gebyrer betales ét sted (WIPO).
Kontakter
Tine Heide ThomsenKommunikationschef
Tine er Kommunikationschef i Patent- og Varemærkestyrelsen. Ring til Tine, hvis du vil i kontakt med Patent- og Varemærkestyrelsen.
Billeder
Links
Information om Patent- og Varemærkestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Få ægte varer med hjem: Undgå kopivarer på ferien25.6.2025 08:29:22 CEST | Pressemeddelelse
Når danskerne drager på ferie i udlandet, er shopping ofte en del af oplevelsen. Billige mærkevarer kan virke fristende, men vær opmærksom: Kopivarer kan udgøre en risiko for din og din families sikkerhed. Patent- og Varemærkestyrelsen giver fire råd til, hvordan du kan spotte og undgå kopivarer, så du kun bringer ægte ferieminder med hjem.
Norsk energiløsning kåret som årets nordiske innovation10.4.2025 17:13:48 CEST | Pressemeddelelse
Nordic Innovation Award blev den 10. april uddelt for første gang i København, og den norske virksomhed Cartesian løb med prisen for deres banebrydende innovation.
Dansk innovation ligger helt i top!25.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vestas, Novozymes og Danmarks Tekniske Universitet har leveret de største bidrag til, at Danmark kan indtage en europæisk fjerdeplads målt på antallet af patentansøgninger per indbygger sidste år. Det er første gang, et universitet indtager en tredjeplads på top-10 listen blandt de største og mest patentaktive virksomheder i Danmark. VKR Holding er i år for første gang med på listen.
Danske virksomheder er vilde med populær patentordning2.12.2024 10:18:31 CET | Pressemeddelelse
215 danske virksomheder har i denne omgang søgt Erhvervsministeriets ordning om tilskud til at søge patent på deres idé. Én af de virksomheder, der har haft gavn af ordningen, er Frederikshavn-virksomheden Decubimax, som har udviklet en trykaflastende sårbandage.
Sådan undgår du at købe kopivarer på ferien10.7.2024 09:20:54 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere shopper på ferien i udlandet. Her kan billige mærkevarer være fristende, men pas på: Kopivarer kan være farlige for din og din families sikkerhed. Patent- og Varemærkestyrelsen giver fire gode råd til, hvordan du spotter og undgår kopivarer på ferien og får ægte ferieminder med hjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum