Ny aftale om CO2-afgifter i industrien sikrer konkurrenceevnen og har høje grønne ambitioner
”Der skal lyde stor ros til regeringen, Venstre, SF, Radikale Venstre og det Konservative Folkeparti for at tage ansvar for den grønne omstilling med beslutningen om at indføre en af de mest ambitiøse CO2-afgifter i verden, og dermed lagt sporene for, hvordan vi får sat tempo på den grønne omstilling herhjemme. Den samlede pakke balancerer på fornuftig vis Danmarks konkurrenceevne og de grønne ambitioner. Aftalen er et udtryk for meget flot politisk håndværk,” udtaler Claus Jensen.
En ny CO2-afgift har været på tegnebrættet i flere år og i dag er det lykkedes at lande en bred aftale om incitamenter og krav til reduktioner af CO2-udledningen i industrien.
Aftalen betyder bl.a., at der indføres en relativ ensartet CO2-afgift på udledninger fra industrien. Afgiften tager bl.a. højde for de mineralogiske processer i cementproduktionen, men skaber samtidigt et vigtigt incitament til at investere i grønne løsninger og ny teknologi, der reducerer CO2-udledningen i Danmark – og ikke blot flytter arbejdspladser ud af landet.
Samtidig får de energitunge virksomheder en gulerod i form af hjælp til omstillingen, bl.a. hjælp til indførelsen af ny grøn teknologi som CO2 fangst og lagring. Dansk Metal ser positivt på den nye grønne fond til grøn omstilling på i alt 53,5 mia. kr. frem mod 2040, som bl.a. skal gå til udbygning af havvind, Power-to-X, CCS, pyrolyse og elektrificering og energieffektivisering. Midlerne til fonden kommer fra ændringer i pensionsreglerne og danskernes aldersopsparing.
”Den brede aftale betyder nu, at virksomhederne får den ro og økonomiske sikkerhed, der er nødvendig for, at de kan investere i nye grønne løsninger til deres produktion bl.a. gennem et grønt investeringsvindue fra 2024,” udtaler Claus Jensen.
Endelig har aftalen har også fokus på nødvendigheden af at styrke efteruddannelses- og opkvalificeringsindsatsen. Konkret afsættes 100 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 til en reserve til efteruddannelse og opkvalificering. Det glæder Claus Jensen.
Samtidigt understreger han dog, at der fremadrettet er behov for at prioritere de erhvervsfaglige uddannelser:
”De grønne ambitioner er gode. Og denne aftale sætter turbo på den grønne omstilling. Men kæden er ikke stærkere end det svageste led, og lige nu er det svageste led i den grønne omstilling manglen på faglært arbejdskraft. Næste skridt er derfor, at vi skal have fokus på, hvordan vi får flere til at tage en erhvervsfaglig uddannelse”, slutter Claus Jensen.
Kontaktperson: Erhverspolitisk chef Emil Drevsfeldt - 22293521.
Kontakter
Rasmus Thye LynghøjPressechefDansk Metal
Tlf:30767127raly@danskmetal.dkInformation om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Ny aftale kan sikre dansk skibsbygning4.7.2025 19:01:51 CEST | Pressemeddelelse
Politisk aftale om bygning af forsvarsskibe i Danmark er et fremskridt for dansk forsvarsindustri og vores sikkerhed. Det kan skabe massevis af arbejdspladser.
Dansk Metal: Virksomheder med ordnede forhold bliver belønnet30.6.2025 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale belønner virksomheder med ordnede forhold. Dansk Metal roser regeringen for at slå fast, at det er overenskomsterne, der sikrer danske løn- og arbejdsvilkår.
Dansk Metal: NATO’s nye mål skal skabe arbejdspladser i Danmark25.6.2025 14:19:38 CEST | Pressemeddelelse
De nye NATO-mål for oprustning bør bruges til at styrke dansk forsvarsindustri og skabe flere arbejdspladser i Danmark. Det mener Dansk Metal, der repræsenterer ca. 100.000 medlemmer, primært i industrien.
Tillidsfolk: Et stærkt Tyskland er vigtigere end at stoppe USA's toldsatser24.6.2025 09:18:31 CEST | Pressemeddelelse
Flere tillidsfolk vurderer, at den tyske økonomi har større indflydelse på deres virksomhed, end hvis USA øger toldsatserne. Det viser en undersøgelse fra Dansk Metal.
Der er penge i kassen – så drop snak om krigsskat og nedskæringer23.6.2025 11:15:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens opjustering af det økonomiske råderum viser, at Danmark har råd til både velfærd, klima og forsvar. Der er ingen grund til at spare på dagpenge eller gennemføre reformer, der rammer almindelige lønmodtagere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum