Ny aftale mellem Norlys og KAB giver mulighed for fiber til flere tusinde boliger i hovedstadsområdet
Norlys har indgået en rammeaftale med KAB om at tilbyde fibernet til alle boligafdelinger i KAB-Fællesskabet.

Energi- og telekoncernen Norlys har indgået en rammeaftale med KAB, der bygger, udlejer og administrerer almene boliger – primært i hovedstadsområdet. KAB er Danmarks største boligadministrationsselskab, og aftalen betyder, at op mod 65.000 boliger kan få mulighed for adgang til Norlys’ åbne fibernet.
- Vi vil gerne give de bedste services til boligorganisationerne og beboerne i KAB-Fællesskabet. Med muligheden for at få fibernet fra Norlys får beboerne en enkel og fleksibel løsning, hvor de frit kan vælge mellem 12 udbydere af internet og tv, siger Brian Schnell, driftssupportchef i KAB.
Største aftale hidtil
KAB administrerer boliger for 32 almene boligorganisationer med i alt 418 boligafdelinger i København og omegn. Samlet udgør KAB-Fællesskabet næsten 65.000 lejemål med ca. 120.000 beboere, og dermed er KAB den største administrator af almene boliger i Danmark.
- Aftalen med KAB er en vigtig del af vores rejse mod at blive landsdækkende, som vi påbegyndte i sommeren 2021. Samtidig er de tætbebyggede boligområder et strategisk vigtigt område for udviklingen af Norlys’ fiberforretning, og aftalen er den største, Norlys hidtil har indgået. Det er selvsagt en type af aftaler, vi gerne vil lave flere af, siger Torben Poulsen, direktør i Norlys Fibernet.
Rammeaftalen betyder, at Norlys kan udrulle fiberkabler og sælge fibernet til de boligorganisationer i KAB-Fællesskabet, hvor interessen er gensidig. Selve udrulningen sker uden beregning, og det er de to første afdelinger i KAB-Fællesskabet allerede interesseret i, nemlig Baunehøjparken og Mølleengen i Jyllinge, der er en del af Roskilde Nord Boligselskab.
Kontakter
Kontakter:
Linn Friberg Frederiksen
Kommunikationspartner, Norlys Fibernet:
linfre@norlys.dk / 2094 1543
Mads Klim Jacobsen
Kommunikations- og pressekonsulent, KAB:
madja@kab-bolig.dk / 3838 1954
Billeder
Links
Information om Norlys
Om fibernet fra Norlys
Norlys ejer Danmarks største fibernet. Med et åbent fibernet får man mulighed for selv at vælge internet og tv blandt 12 serviceudbydere. Det kan man læse mere om på norlys.dk/fritvalg.
Om KAB
KAB tilbyder boligadministration til almene boligselskaber i København og omegn. Pt. indgår 32 boligorganisationer, ni parlamentariske selskaber, fire kollegier og en række kommunale samarbejdspartnere i KAB-Fællesskabet, hvilket omfatter i alt ca. 65.000 boliger, primært i hovedstadsområdet.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
671 medlemmer valgt til Norlys’ repræsentantskab8.2.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er nu sat navne på de 671 lokale kandidater, som de næste fire år udgør Norlys’ øverste myndighed. 28 procent er nye repræsentantskabsmedlemmer, som er valgt til Norlys’ repræsentantskab for første gang.
Norlys tilpasser tv-pakker og priser7.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Stigende priser på sportsrettigheder tvinger Norlys og Stofa til at hæve prisen på de store tv-pakker. Kunder med små tv-pakker, som udgør omkring halvdelen af tv-kunderne, får dog ingen prisstigninger.
Norlys er klar med milliardinvestering i rabatter til andelshavere og elbilkunder20.1.2023 08:35:08 CET | Pressemeddelelse
For at gøre det mere attraktivt at skifte til en elbil investerer Norlys yderligere 1 milliard kroner i ladeløsningerne. Andelsselskabet vil have mange flere private ladebokse ud til danskerne og sænker derfor prisen markant.
Ny aftale mellem Norlys og Heimstaden kan give 20.000 boliger fibernet17.1.2023 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Norlys har indgået en aftale med Danmarks største private boligudlejer Heimstaden Danmark om muligheden for fibernet til knap 400 boligejendomme fordelt over hele landet.
Nu kan der stemmes til Norlys’ første valg9.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lokale andelshavere i Norlys kan nu stemme om, hvem der skal sidde i Norlys’ repræsentantskab de næste fire år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum