Ny aftale giver vigtig redningskrans til elever
25.3.2020 14:16:34 CET | HK Danmark | Pressemeddelelse
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om en aftale, der skal hjælpe coronaramte virksomheder med at beholde deres elever og lærlinge og få dem godt igennem krisen. Og det vækker glæde hos HK’s formand Kim Simonsen:
- Det er afgørende, at elever får sikkerhed og kan fortsætte deres uddannelsesaftaler på trods af denne ekstraordinære situation – både for eleverne selv og for virksomhederne, der skal bruge dygtige hoveder og hænder. Så jeg håber, at rigtig mange virksomheder, som har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, vil benytte sig af redningskransen her.
Den nye aftale betyder, at elever og lærlinge nu også bliver omfattet af lønkompensationsordningen. Ordningen gælder for virksomheder, som pga. coronakrisen står overfor at varsle afskedigelser af mindst 30 pct. af deres medarbejdere eller mindst 50 medarbejdere. De kan nu få 90% i lønkompensation fra staten for en elev, der er i fare for ikke at kunne gennemføre sin uddannelse pga. krisen. Til gengæld giver eleven afkald på fem fridage, og virksomheden må ikke sende eleven hjem, men skal i stedet fortsætte hans eller hendes uddannelsesaftale.
Hvad gør man så, hvis man pga. COVID-19 måske ikke længere kan komme på lige så mange opgaver, som er relevante for elevens uddannelse? Kim Simonsen har en klar opfordring til virksomhederne:
- Gå i dialog med elevens skole om, hvilke muligheder der er for at sende ham eller hende på skoleophold med fjernundervisning. Det kan I få refusion for ganske som normalt. Sørg for at holde jeres elevers uddannelse kørende.
Det har virksomhederne en klar interesse i, påpeger HK-formanden.
- Ingen ved med sikkerhed, hvornår Danmark kommer ud på den anden side af krisen. Men sikkert er det, at når alt det her er overstået, kommer virksomhederne jo til at få brug for eleverne. De vil være guld værd, når virksomhederne skal op i omdrejninger igen efter stormen.
Kontakter
Søren Gisselmann
Kommunikationschef
24 60 06 05
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK Danmark: Stress er et kæmpe samfundsproblem20.10.2026 12:01:04 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra De Økonomiske Råd slår fast, at alvorlige stresstilfælde har store konsekvenser for både mennesker og det danske arbejdsmarked. HK Danmark kalder det et kæmpe samfundsproblem og opfordrer arbejdsgiverne til at tage et større ansvar for forebyggelse.
HK: Godt nyt om stressforebyggelse, men forkert at forringe seniorpensionen9.10.2026 09:16:34 CEST | Pressemeddelelse
I SSFMR-regeringens første finanslov er der både gode og bekymrende elementer set med HK’s øjne. Den nye forebyggelsesfond, som skal bekæmpe stress, får ros. Men flere af finansieringselementerne rammer medlemmerne, og planerne for en forringelse af seniorpensionen bekymrer formand for HK Mads Samsing.
HK: Godt med fokus på danskernes hverdag6.10.2026 13:30:19 CEST | Pressemeddelelse
Statsministeren satte i sin tale til Folketingets åbning fokus på flere dagsordener, der har stor betydning for HK’s over 200.000 medlemmer. Formand for HK Danmark Mads Samsing glæder sig over fokus på hverdagsøkonomi, stærke lokalsamfund og kunstig intelligens, men savner et konkret opgør med den høje elafgift.
HK Danmark ansætter Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom31.8.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. september tiltræder Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom i HK Danmark. Han kommer senest fra en stilling som økonom i AL Sydbank, det tidligere Arbejdernes Landsbank, og skal være med til at styrke HK Danmarks økonomiske analyser og position i den offentlige debat.
Sundhed og trivsel: HK og Falck indgår nyt partnerskab16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag har alle HK-medlemmer mulighed for at få adgang til en online læge og mulighed for at tilkøbe en HK-sundhedsordning. Det er resultater af et nyt partnerskab mellem Falck og HK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum