Guldborgsund Kommune

Ny aftale giver lærerne i Guldborgsund mere fleksibilitet til at indrette deres arbejdstid

Del

Lolland-Falsters Lærerforening, Skolelederforeningen og Guldborgsund Kommune har netop indgået en ny aftale om, hvordan man indretter arbejdstiden ude på skolerne.

Som en del af aftalen får lærerne 120 frie planlægnings- og forberedelsestimer, som de selv råder over. I aftalen er der også fortsat fokus på at støtte de nyuddannede lærere ved blandt andet at de får flere forberedelsestimer i opstartsfasen. Alt sammen elementer, der ifølge de tre parter i sidste ende gavner undervisningen og dermed eleverne.

”Vi er enige om, at undervisningsopgaven kalder på forskellige samarbejdsformer, hvor teamsamarbejdet, den fælles og den individuelle forberedelse skal rummes i årets planlægning. Det har vi nu sat nogle gode rammer for i aftalen,” siger Kathrine Ersted Sørensen, centerchef i Center for Børn & Familie i Guldborgsund Kommune.

Også Lolland-Falsters Lærerforening er glad for aftalen.
"Det er rigtig positivt, at lærerene på kommunens folkeskoler får større indflydelse på planlægningen af deres arbejdstid, og at de kan råde over en konkret timepulje hen over året," siger formand Birger Petersen.

Som noget nyt er aftalen denne gang indgået mellem alle parter på skoleområdet, og det betyder, at Skolelederforeningen er med for første gang.

”Vi har et konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde med hinanden, og det synes jeg også, at aftalen afspejler,” siger Brian Brodersen fra Skolelederforeningen.

Den nye aftale, som officielt hedder ”Aftale om rammerne for arbejdstidens tilrettelæggelse for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune” gælder for det kommende skoleår 2019-2020.

For yderligere kontakt:
Birger Petersen, formand for Lolland-Falsters Lærerforening, tlf. 29725234
Kathrine Ersted Sørensen, Centerchef, Center for Børn & Læring, Guldborsund Kommune, tlf. 25180196
Brian Brodersen, Skolelederforeningen, tlf. 25180910

Billeder

Information om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37
4800 Nykøbing F

54 73 10 00http://www.guldborgsund.dk/

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune afholder national dannelseskonference med blandt andet Peter Lund Madsen og Vincent Hendricks3.7.2019 08:00:00 CESTPressemeddelelse

For andet år i streg står Guldborgsund Kommune bag en stor dannelseskonference i Nykøbing F. På konferencen kommer landets førende eksperter i dannelse. Blandt hovedtalerne er hjerneforsker Peter Lund Madsen, professor i filosofi Vincent Hendricks og forfatter Leonora Christina Skov. Derudover vil der være workshops og inspirationsoplæg fra lokale aktører med erfaring i dannelse i praksis.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum