Ny aftale fremrykker anlægsinvesteringer i kommunerne
På et møde torsdag har KL og regeringen indgået en aftale med en række tiltag, der skal være med til at holde hånden under dansk økonomi og ikke mindst de danske virksomheder.
Aftalen indeholder fire deleelementer:
- Fremrykning af anlægsinvesteringer til 2020 for op til 2,5 mia. kr.
- Mulighed for at udskyde betaling af 2. rate dækningsafgift af forretningsejendomme i 2020 til 2021
- Fremrykning af betalinger for et beløb op mod 5 mia. kr.
- Løbende dialog om driftsudgifterne, så ekstraordinære kommunale udgifter til covid-19-relaterede tiltag ikke fortrænger de øvrige udgifter til borgernær velfærd
”Vi ved endnu ikke, hvor dyb og langvarig denne krise bliver. Men det har helt klart meget store omkostninger at holde samfundet lukket ned på den måde, som vi har nu. Derfor er det vigtigt, at vi allerede nu gør alt, hvad vi kan for at holde gang i flest mulige aktiviteter,” siger KL’s formand Jacob Bundsgaard og fortsætter:
”Kommunerne har allerede igennem længere tid arbejdet på at holde hånden under de lokale virksomheder. Fx ved at fremrykke anlægs- og renoveringsprojekter, som allerede er planlagt, og ved at fremrykke betalinger til virksomheder. Med denne aftale bliver vejen nu banet for, at vi mange steder kan sætte endnu mere fart på den form for aktiviteter. Det vil være til stor gavn for både borgerne og de lokale virksomheder.”
Indledning på årlige økonomiforhandlinger
Dagens aftale vedrører kun 2020, men var også en tidlig begyndelse på de årlige forhandlinger om kommunernes økonomiske rammer.
”Der er ingen tvivl om, at coronakrisen vil få betydning for det velfærdssamfund, borgerne møder. Og ligesom efter finanskrisen betyder det sandsynligvis, at kommunerne får en nøglerolle i at genoprette økonomien. Derfor er det vigtigt med en tæt dialog mellem KL og regeringen om, hvordan vi klogt kan finde de rette løsninger,” siger KL’s næstformand Martin Damm og fortsætter:
”Med aftalen her vil regeringen sikre, at de ekstraordinære udgifter, som kommunerne har i denne tid, ikke fortrænger de øvrige udgifter til velfærd. Det er yderst vigtigt, for coronakrisen har jo ikke sat en stopper for den demografiske udvikling, for opgaveglidningen på sundhedsområdet, for klimaudfordringen og for presset på det specialiserede område. Her har vi en stor opgave i at sikre, at borgerne kan få den rette velfærd.”
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Links
Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Overenskomstforhandlinger skal understøtte den kommunale velfærd16.12.2025 14:16:43 CET | Pressemeddelelse
I dag lyder startskuddet til overenskomstforhandlingerne for omkring en halv million kommunalt ansatte. KL går til forhandlingerne med et ønske om at udvikle attraktive arbejdspladser og sikre, at vi kan levere en rigtig god velfærd til borgerne.
Invitation til OK26 kravsudveksling mellem KL og Forhandlingsfællesskabet11.12.2025 10:00:54 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 16. december udveksler KL og Forhandlingsfællesskabet krav til overenskomstforhandlingerne 2026 for omkring 500.000 kommunalt ansatte. KL’s chefforhandler, Sofia Osmani, og formand for Forhandlingsfællesskabet, Mona Striib, vil i den forbindelse sige et par ord om de kommende forhandlinger og efterfølgende vil der være mulighed for at stille spørgsmål. Det finder sted den 16. december kl. 14.00-14.30 i KL-huset på Weidekampsgade 10, 2300 København. Interesserede journalister kan tilmelde sig ved at skrive til KL’s pressechef Line Oxholm på lnt@kl.dk senest den 15. december kl. 10.00.
Vigtigt fokus på velfærdskriminalitet i nyt politiforlig4.12.2025 15:13:11 CET | Pressemeddelelse
KL kvitterer for, at der i aftalen om et nyt politiforlig lægges op til en styrket indsats mod velfærdskriminalitet og for første gang afsættes dedikerede ressourcer til opgaven. Vi har brug for at sætte alle sejl ind på at komme den organiserede kriminalitet til livs, lyder det.
KL: Nu kan næste fase af den grønne trepart komme i gang3.12.2025 14:48:05 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale om fordelingen af landbrugets kvælstofudledninger er godt nyt for fremdriften i de lokale treparters arbejde med at forandre Danmarks arealer.
Der findes bedre modeller til at beskytte vores drikkevand end at melde kommunerne til Ankestyrelsen28.11.2025 10:35:57 CET | Pressemeddelelse
KL foreslår at indføre et statsligt forbud mod brug af pesticider nær drikkevand for at komme hurtigt i mål med at beskytte drikkevandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
