Ny administrerende direktør i cockpittet hos Aarhus Airport
30.3.2022 09:15:00 CEST | Aarhus Airport | Pressemeddelelse

Der kommer ny mand ved styrepinden i Aarhus Airport. 44-årige Brian Worm tiltræder rollen som administrerende direktør og erstatter dermed Nicolai Krøyer, som selv har valgt at opsige direktørstillingen.
Aarhus Airport vedtog i maj 2019 en ambitiøs strategi, der skal løfte passagertallet i den østjyske lufthavn til 1,5 millioner i 2027. Igennem pandemitiden har Aarhus Airport, som et led i at geare lufthavnens fysiske rammer og serviceudbud til at imødekomme det voksende antal passagerer, gennemført en totalmodernisering og udvidet til dobbelt størrelse på rekordtid. Ligeledes har fokus ligget på at fastholde og udvikle den kommercielle vækst og styrke samarbejder med eksisterende og nye potentielle partnere, turoperatører og flyselskaber. Under Nicolai Krøyers ledelse er lufthavnens ruteportefølje således øget med 25 procent siden 2019. Næste fase er at sikre en revitalisering med et skarpt fokus på strategi, procesoptimering, økonomi og resultatskabelse. Ansvaret lægges i hænderne på Brian Worm, som er hentet uden for rejse- og transportindustrien.
”Nicolai Krøyer afleverer lufthavnen i fin form med et solidt fundament for den videre vækstrejse. Efter nogle hårde pandemi-år er det på mange måder en ny normal, vi som branche befinder os i. Derfor har vi søgt en profil med et internationalt udsyn, som kan videreudvikle Aarhus Airport som en væsentlig spiller i det internationale transportmarked og få vendt bundlinjen til sorte tal. Brian Worm er en sværvægter inden for forandringsledelse og kontinuerlig virksomhedstransformation, og han kommer med en mangeårig erfaring og dokumenterede resultater fra internationalt orienterede organisationer med stor kompleksitet”, siger Peter Volquards Ekstrøm, som er bestyrelsesformand i Aarhus Airport.
Brian Worm, som oprindeligt er uddannet cand.merc. i økonomistyring og informatik fra Aalborg Universitet, kommer fra en stilling som Group CEO i det Hong Kong-baserede Grown Up Group Ltd., hvor han har leveret solide resultater via en børsnotering af selskabet samt udvikling og styrkelse af koncernens strategi og beslutningsprocesser. Brian Worm har tidligere bestredet diverse ledelsesroller i Arla Foods Ingredients, Hwam A/S og Samson Agro A/S, og på cv’et vejer kompetencer inden for forretningsudvikling, strategieksekvering og organisatorisk strukturering tungt.
”Der er et stort potentiale i Aarhus Airport, som jeg glæder mig til at folde ud sammen med medarbejderne. Lufthavnen betjener Danmarks næststørste vækstområde, og vi har et stærkt fokus på at tiltrække de flyruter, der efterspørges af både erhvervs- og fritidsrejsende i Østjylland. Vi står i 2022 med en lufthavn i verdensklasse med VIP til alle. Nu skal vi strukturere driften og de interne processer, så vi bliver toptunet til at håndtere den fremtidige vækst og til at yde en tårnhøj service over for passagerer, flyselskaber og turoperatører”, siger Brian Worm, som er administrerende direktør i Aarhus Airport fra den 1. april.
Brian Worm bor i Randers med sin hustru, Christine. Derudover tæller familien to drenge på 9 og 11 år.
Nøgleord
Kontakter
Tina Baungaard-JensenKommunikationschefAarhus Airport
Tlf:+45 41 28 10 01tbj@aar.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Aarhus Airport
Aarhus Airport har som ambition at forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det østjyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde. I 2019 blev Aarhus Airport tildelt prisen ’Airport of the Year Award’ af European Regions Airline Association (ERA). Samme år rundede lufthavnen 500.000 passagerer. Aarhus Airport er ejet af Aarhus Kommune, privat investor Staus A/S, Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune. Det tager cirka 35 minutter at nå Aarhus Airport fra centrum af Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Bravo Tours melder sig på banen: Thailand på kortet fra Aarhus Airport1.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bravo Tours bliver nu en del af de mange rejseselskaber, der sender midt- og østjyderne mod favoritdestinationer fra Aarhus Airport. Det giver endnu engang flere valgmuligheder for de rejsende. Bravo Tours tilføjer solskinsfavoritterne i Spanien med Costa del Sol, Costa Blanca, Mallorca og det solsikre Tyrkiet i sommersæsonen - men øger samtidig mulighederne for solskin i de mørke vintermåneder ved at sætte Thailand på kortet fra Aarhus Airport. Her kan rejsende opleve kulturen i Bangkok, udforske eksotiske strande i Phuket, Koh Chang og Krabi og slappe af på familievenlige hoteller. Det nye samarbejde annonceres samtidig med, at Aarhus Airport afslutter september og endnu en måned med passagervækst.
August måned lander mere vækst i Aarhus Airport: Flere nyheder bringer midt- og østjyderne tættere på verden1.9.2026 09:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejselysten blandt midt- og østjyderne fortsætter. I august lander Aarhus Airport med en passagervækst på 24,4% sammenlignet med august sidste år. Det betyder endnu en måned med fremgang for lufthavnen. Samtidig styrkes forbindelserne nu yderligere. SAS øger kapaciteten på ruten mellem Aarhus og København til 5 daglige afgange fra oktober. Med SAS’ voksende netværk og nye codeshare-partnerskaber bliver det nu endnu lettere at rejse fra Aarhus Airport til destinationer i Skandinavien, Europa og resten af verden. Udviklingen styrker lufthavnens rolle som gateway for både rejsende og erhvervslivet i Midt- og Østjylland.
Juli er landet: Midt- og østjyderne vælger den nærmeste vej ud i verden1.8.2026 10:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere midt- og østjyder vælger i stigende grad den nærmeste løsning, når de skal ud i verden. Det er konklusionen, når tallene taler sit eget sprog. I juli har de rejsende haft glæde af et historisk stort charterprogram og ekstra kapacitet på rutefly til Spanien, England, Grækenland, Tyrkiet, Polen og Kroatien. Samtidig er udvidelsen af E45 gået ind i sin afsluttende fase, hvilket har gjort turen til lufthavnen hurtigere for mange. Resultatet blev syvende måned i træk med tocifret vækst i Aarhus Airport - og denne gang med endnu en rekord.
Apollo tilføjer mere aktivitet i Aarhus Airport: Åbner ny rute og udvider sæsonen til Kreta9.7.2026 10:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejselysten blandt midt- og østjyderne fortsætter med at vokse, og det samme gør udbuddet fra Aarhus Airport. Næste sommer udvider Apollo sin aktivitet i lufthavnen markant. Rejsearrangøren lancerer en ny direkte rute til Ioannina, der giver mulighed for at opleve Albanien og det græske fastland. Samtidig udvides sæsonen for den populære rute til Kreta, som i 2027 vil strække sig fra juni til og med september. Billetterne er til salg allerede nu.
Rekordvækst og boom af pakkerejser: Flere feriemuligheder end nogensinde for midt- og østjyderne1.7.2026 14:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Midt- og østjyderne nyder lige nu fordelene af flere muligheder fra Aarhus Airport. Mens vejrudsigten igen er tilbage til det ustadige danske sommervejr, er der et historisk udbud af rejseoplevelser fra Aarhus Airport. Her melder Århus Charter, Apollo Rejser, Bravo Tours, Corendon, Detur, green2green, Loveholidays, Nazar, Neckermann Nordic, Solfaktor, Spies og TUI sig på banen med en række rejsemuligheder, der bringer midt- og østjyderne direkte til de helt solsikre destinationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


