Ny administrerende direktør i ATP bliver Martin Præstegaard
6.4.2022 11:00:00 CEST | ATP | Pressemeddelelse
ATP’s bestyrelse udnævner Martin Præstegaard som ny administrerende direktør for ATP. Siden september 2019 har han varetaget stillingen som viceadministrerende direktør og finansdirektør i ATP.
ATP’s bestyrelsesformand Torben M. Andersen udtaler i den forbindelse:
”Det er med stor tilfredshed, at bestyrelsen kan meddele, at Martin Præstegaard har takket ja til jobbet som ny administrerende direktør i ATP. Jeg har siden hans tiltrædelse i ATP for snart 3 år siden haft et berigende og velfungerende samarbejde med Martin, og jeg ser frem til et endnu tættere samarbejde i kraft af hans nye rolle. Martin er yderst kompetent og velegnet til at varetage den vigtige opgave, det er at være direktør i en institution, der har en nøglefunktion i det danske samfund. Martin har en stærk evne til at skabe resultater og tænke i løsninger, og derfor er han også den rette til at stå i spidsen for en så vigtig samfundsinstitution som ATP”.
Om udmeldingen siger Martin Præstegaard selv:
”Jeg er meget glad for den tillid, bestyrelsen har vist mig og ser frem til den opgave, der venter mig. ATP spiller en afgørende rolle i det danske velfærdssamfund ikke bare i forhold til effektiv administration af offentlige ydelser og økonomisk grundtryghed for pensionisterne, men også i forhold til Danmarks grønne omstilling. Det er et stort privilegium at få lov at varetage en så vigtig samfundsopgave”.
Finanstilsynet har godkendt Martin Præstegaard som fit & proper. Bo Foged fortsætter som administrerende direktør til den 30. juni.
Nøgleord
Kontakter
Stephan Ghisler-SolvangPressechef for Pensions- og Investeringsforretningen
Tlf:+45 6122 9392stg@atp.dkInformation om ATP
ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med mere end 5 mio. medlemmer og en pensionsformue på 936 mia. kr. Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Derudover sikrer vi udbetaling af en række velfærds- og sikringsydelser. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, kommer fra ATP Koncernen. Sammenlagt udbetaler vi 280 mia. kr. om året til 2,4 mio. borgere på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.
Følg pressemeddelelser fra ATP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP
Pensionistpar får flere år sammen – ikke fordi flere gifter sig, men fordi vi lever længere11.9.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af enlige folkepensionister er faldet markant siden 1995. Forklaringen er ikke, at mange flere finder en ny partner, men at de par, der allerede har hinanden, får langt flere år på pension sammen.
Flere pensionister siger ja til hinanden4.9.2026 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere gifter sig sent i livet. Nye tal fra ATP viser, at antallet af vielser blandt de +70-årige er tæt på fordoblet. Blandt danskere i 60’erne bliver flere kvinder gift i dag end for 20 år siden.
Udenlandske aktier løfter ATP gennem første halvår1.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Første halvår af 2026 var præget af den eskalerede konflikt i Mellemøsten og stigende energipriser. ATP's garanterede pensioner er intakte, og med et afkast på 14,5 pct. i investeringsporteføljen står ATP økonomisk stærkt. Det langsigtede afkast siden 2008 lyder på 10,9 pct. i gennemsnit om året.
Falske beskeder i omløb: ATP og Udbetaling Danmark advarer borgere mod snyd via telefon, sms'er og mails22.7.2026 10:16:44 CEST | Pressemeddelelse
Modtager du en besked vedr. ATP eller Udbetaling Danmark skal du IKKE trykke på linket – slet i stedet beskeden omgående.
Danskernes levetid stiger for tredje år i træk – men vi halter stadig efter Norge og Sverige21.7.2026 14:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes levetid stiger for tredje år i træk. Alligevel skraber vi bunden, når vi sammenligner os med andre vestlige lande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
