Europæiske ERV A/S

Ny administrerende direktør for Europæiske ERV i Danmark og Sverige

Del
Den 1. januar 2018 tiltrådte Beata Kalitowska som ny nordisk direktør for Europæiske ERV i Danmark og Europeiska ERV i Sverige.
Beata har stor erfaring i forsikringsbranchen og kommer fra en stilling som direktør for det polske selskab ERV Polska, der er en virksomhed i ERV-koncernen, hvor hun har arbejdet siden 2004. Hun indtræder i stillingen efter Johannes von Hülsen, som forsætter i en anden stilling i ERV-koncernen.
 
"Jeg følte, at det var tid til en forandring, og jeg glæder mig til at lære mere om det nordiske marked. Jeg har stor erfaring med at bygge virksomheder fra bunden, så dette er en spændende og anderledes udfordring", siger Beata Kalitowska.
 
"Jeg og mit polske team lykkedes med at opbygge et succesfuldt selskab, hvor jeg især lærte at skabe effektive arbejdsprocesser. Jeg tror også, at min mangeårige erfaring som gruppeleder i den polske forsikringsforening, hvor jeg var ansvarlig for rejseforsikring og insolvensgarantier, vil være en styrke i min nye rolle”, fortsætter Beata.
 
Fokus de seneste år har været at skabe en fælles nordisk organisation og strategi for de to virksomheder, herunder et nordisk ledelsesteam. I oktober 2017 blev det næste skridt taget, da Europeiska ERV i Sverige blev en filial af Europæiske ERV i Danmark.
 
"Vi har allerede haft mange interessante diskussioner i Stockholm og København, og jeg tror, at blandingen af de samlede nordiske erfaringer kombineret med friske øjne vil gøre det muligt for os at styrke de to virksomheder og få os til at vokse yderligere", konkluderer Beata Kalitowska.
 
Beata Kalitowska er 46 år gammel, gift og har to børn. Hun kommer til at arbejde fra kontoret i København.

Kontakter

Billeder

Information om Europæiske ERV A/S

Europæiske ERV A/S
Europæiske ERV A/S
Frederiksberg Allé 3
1621 København V

https://www.europaeiske.dk/privat/

Europæiske ERV er Danmarks største og ældste rejseforsikringsselskab. Vi er del af den tyske forsikringsgruppe ERGO, som har mere end 37.000 ansatte på verdensplan. Vi har stået for tryggere rejser i mere end 100 år til en stor del af alle danske turister, erhvervsrejsende og deres arbejdsgivere, som har betroet os at stå for deres rejseforsikringer. Takket være mange års erfaring og specialudviklede rejseforsikringer kan vores kunder roligt tage af sted – og være trygge før, under og efter deres rejse. Sammen med vores svenske afdeling har vi mere end 1,2 millioner kunder og 7 millioner kortkunder. Læs mere på erv.dk.

Følg pressemeddelelser fra Europæiske ERV A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Europæiske ERV A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye