Ny administrerende direktør for Coop
7.9.2020 11:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Kræn Østergård Nielsen har været ansat i Coop siden 2014.
”Med Kræn får vi en adm. direktør, der er respekteret af alle dele af Coop-familien. En leder som gennem de seneste snart syv år har dokumenteret særdeles stærke resultater, og som har den fundamentale forståelse for Coops egenart som en medlemsejet virksomhed,” siger bestyrelsesformand Lasse Bolander.
Kræn Østergård Nielsen begyndte sin karriere som salgsassistent i SuperBrugsen Hørning i Østjylland, hvor han er vokset op. Her arbejdede han fra 1995-1999, mens han læste. Siden blev han indkøber i Dansk Supermarked, marketingchef i 3-Stjernet, og fra 2004-2012 var han bl.a. divisionsdirektør i ISS, inden han i 2012 kom til McKinsey & Company som management konsulent. I Coop har han blandt andet været ejendomsdirektør, teknologidirektør og medlem af direktionen som CFO.
”Mine vigtigste opgaver bliver, at kunderne får endnu bedre oplevelser, når de besøger vores butikker. Førsteprioriteten bliver, at vi har Danmarks mest tilfredse kunder,” siger Kræn Østergård Nielsen.
”Derudover lægger jeg vægt på, at vi fastholder og udvikler Coops særpræg som den ansvarlige, grønne dagligvarevirksomhed, med fokus på kvalitet, klima, økologi og den stærkest mulige lokale forankring. Og som branchens digitale frontløber, hvor vi med ny teknologi gør kundernes hverdag nemmere. Endelig vil jeg sikre, at vi er én virksomhed, der taler godt og konstruktivt sammen og samles om at gøre den størst mulige forskel for vores næsten 1,9 millioner danske ejere og kunder,” siger Kræn Østergård Nielsen.
Lasse Bolander ser frem til samarbejdet med Kræn Østergård Nielsen: ”Sammen med resten af ledelsen og medarbejderne vil Kræn sikre at Coop i fremtiden kommer til at stå endnu stærkere til gavn for medlemmer og kunder”.
Processen for at finde en afløser på CFO-posten igangsættes straks.
Kontakter
Bestyrelsesformand Lasse Bolander
Adm. direktør Kræn Østergaard Nielsen
Kontakt via kommunikations- og analysechef: Lars Aarup: 3091 9266
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Sol over Gudhjem 2026: Her er årets vindere af Produktprisen og Irma-prisen10.9.2026 09:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Fire danske fødevareproducenter løb med årets Produktpris i hver sin kategori, mens Nordic Bio Food, der har udviklet en uhørt god plantebaseret pølse, vandt Irma-prisen. Coop og Nordic Bio Food vil nu samarbejde om at få pølsen på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen som en del af det ikoniske Irma-brand.
Nu sætter vi endnu mere fokus på udviklingen af vores Ungeråd9.9.2026 12:48:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan man ansøge om at blive optaget i Coops Ungeråd 26/27. Ungerådet består af en gruppe unge Coop medarbejdere, der har til formål at rådgive Coops Ungeminister om, hvilke temaer Coops unge medarbejdere ønsker fokus på. Ungeministeren repræsenterer vores ca. 25.000 unge medarbejdere, der er fordelt på Coops logistikcentre, butikker og hovedkontoret.
Invitation til finale i Produktprisen og Irma-prisen3.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvickly og SuperBrugsen er hovedsponsor for Produktprisen og Irma-prisen; en del af kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem – Danmarks største madfestival og kokkekonkurrence.
Danmarks største supermarkedskæde åbner ny konceptbutik i København28.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter lanceringen af SuperBrugsen og Kvicklys nye strategi MOD2028 leverer kæderne deres bedste resultater i flere år, og med et stærkt momentum tager man nu næste skridt. Det sker, når SuperBrugsen åbner en ny konceptbutik i København, hvor man samtidig lancerer SuperBrugsen og Kvicklys nye fælles brandunivers, der sætter retningen for, hvad kæderne vil være for danskerne.
Coop tester datomærkning af tøj19.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får man danskerne til at bruge deres tøj så længe som muligt i stedet for at smide ud og købe nyt? Når Coop lancerer sin nye efterårskollektion fra børnemærket Friends til september, tester Coop, om datomærkning af tøj kan inspirere kunderne til at holde liv i kludene lidt længere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


