Nuudays produkter på hele Norlys’ fibernet

I forvejen har Nuuday indgået aftale om at kunne tilbyde produkter via fiber på den øvrige del af Norlys’ fibernet, og med den nye aftale bliver produkterne fra Nuuday nu tilgængelige for samtlige 670.000 husstande og virksomheder på Norlys’ netværk.
For Nuuday er det helt afgørende at kunne tilbyde så mange kunder som muligt de bedste produkter og den bedste forbindelse. Derfor er aftalen med Norlys strategisk vigtig, forklarer Christian Morgan, strategidirektør i Nuuday:
- Med denne aftale slår vi vores position som den største udbyder af højhastighedsforbindelser fast. Med mere end 40 % af forbindelserne ind i de danske husstande er vi er glade for at være danskernes absolut foretrukne udbyder af bredbånd. Vores overordnede strategi er, at vi skal levere den bedste hastighed til flest mulige danskere, og for husstande og virksomheder med adgang til Norlys fibernet er der noget at glæde sig til, når vi om lidt er klar med lynhurtigt bredbånd fra Hiper og TDC Erhverv og tv- og bredbånd fra Yousee.
Mere valgfrihed på vej
Norlys ejer Danmarks største fibernet og blev en realitet i 2019 i en fusion mellem Eniig og SE, og Nuuday har allerede adgang til en stor del af Norlys’ fibernet. Med den nye aftale udvider Norlys og Nuuday det eksisterende samarbejde om adgang til fibernettet i det tidligere Eniig-område til også at omfatte fibernettet i det tidligere SE-område primært Syddanmark og et mindre område i Nordjylland.
- I Norlys ejer vi Danmarks største fibernet. Vi har etableret fibernet i et område, som arealmæssigt dækker knap 40 % af Danmark, og det har hele tiden været vores mål at åbne fibernettet for alle interesserede. Vores fibernet udvider sig hastigt med 50.000 nye adresser alene i 2020 og med planer om endnu større vækst i årene fremover. Det er godt for forbrugerne og konkurrencen og er med til at sikre, at vi fortsat kan udbygge den stærke infrastruktur, siger Torben Poulsen, direktør i Norlys Tele.
Norlys og Nuuday lægger nu sidste hånd på de praktiske detaljer omkring aftalen, og forventningen er, at Hiper som det første Nuuday-selskab kan tilbyde sine produkter på hele Norlys’ net i begyndelsen af 2021. Senere på året ventes det også, at produkterne fra Yousee og TDC Erhverv bliver tilgængelige.
Aftalerne indgået mellem Nuuday og Norlys er kommet i stand gennem den uafhængige platform OpenNet, der i forvejen understøtter en lang række service providere og ejere af fibernet.
Kontaktoplysninger for pressen
Nuuday: Kommunikationsrådgiver Anders Brandtoft, mobil 29 39 65 41
Norlys: Pressechef Josefine Kofoed, mobil 41 32 95 35
Billeder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys Vækstpulje støtter lokale initiativer med knap 20 millioner kroner9.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midt under sommeren har flere lokale initiativer netop fået besked om, at Norlys Vækstpulje har udvalgt dem som et af de i alt 316 projekter, der støttes økonomisk. I alt har Norlys Vækstpulje støttet de mange projekter med 19,3 millioner kroner.
Norlys ansætter ny kommerciel direktør til at vende kundeoplevelsen8.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brian Borella Wulf er ny kommerciel direktør i Norlys med ansvar for at samle og forbedre kundeoplevelsen samt at løfte salget på tværs af Norlys’ produkter.
Billigste elpris i mere end et år: Særligt to timer var rekordlave i juni5.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I juni lå den rene elpris på 0,43 kr. per kWh i gennemsnit. Det er det laveste niveau i knap halvandet år. Den lave pris dækker også over større udsving i løbet af dagen, og derfor kan der være penge at spare, hvis man planlægger sit forbrug efter de billigste timer.
Norlys føjer 275 nye ladeudtag til sit landsdækkende netværk efter opkøb2.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys udvider med købet af den østjyske energikoncern AURAs offentlige ladeforretning sit landsdækkende ladenetværk med mere end 275 ladeudtag og runder nu 7.700 offentlige ladeudtag fordelt i hele landet.
Rekord for anden måned i træk: Aldrig har der været flere timer med negative elpriser1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 182 gange i juni har de danske forbrugere indtil videre kunnet glæde sig over, at de rene elpriser har været helt nede på minus-niveau.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum