Nuudays mobilkunder har adgang til Danmarks bedste mobilnet for sjette år i træk

Del
Mobilkunder hos YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Eesy og Relatel kan for sjette år i træk glæde sig over at have adgang til Danmarks bedste mobilnet – uanset hvor i landet de bor. Det viser ny undersøgelse fra Teknologisk Institut, der har testet kvaliteten af de fire mobilnet herhjemme.

TDC NETs mobilnet, som alle mobilkunder hos Nuuday har adgang til, er netop blevet målt til Danmarks bedste for sjette gang af Teknologisk Institut. Det skyldes blandt andet højere hastighed og en mere stabil kvalitet – også udenfor de store byer. F.eks. er TDC NET’s mobilnetværk 36 pct. hurtigere på download og 43 pct. hurtigere på upload (10 MB data) end øvrige mobilnet. Hos Nuuday, der med mere end 3 mio. kunder på mobil og mobilt bredbånd, er landets største mobilserviceudbyder, ser man hvert år en stigning i kundernes dataforbrug og er derfor glade for, at man kan imødekomme det stigende forbrug ved at kunne tilbyde alle mobilkunder Danmarks bedste og mest stabile mobilnetværk.

”Et godt mobilnetværk er centralt for vores kunder, og gode forbindelser på tværs af landet er kun blevet endnu vigtigere i takt med, at vi alle har skulle arbejde mere hjemme under COVID-19. Der investeres løbende i at opgradere og fremtidssikre mobilnettet, og vi er Nuuday meget glade for, at vi fortsat kan tilbyde vores kunder Danmarks bedste mobilnet,” siger Michael Moyell Juul, koncerndirektør i Nuuday.

Stor efterspørgsel efter 5G

Som de første i Danmark kunne Nuuday sidste år tilbyde kunder 5G-adgang i hele Danmark. I den nye rapport blivermobilnetværksoplevelsen på det nye 5G-netværk målt for første gang. Undersøgelsen viser f.eks., at TDC NETs mobilnet via 5G har den hurtigste og mest fejlfrie download og upload, når der er tale om en stor datamængde (50 megabyte). Et resultat, TDC NET forventer, vil blive styrket yderligere i takt med, at kapaciteten i 5G-netværket fortsat øges.

”5G-teknologien giver os mulighed for at levere en unik oplevelse til vores kunder på Danmarks bedste mobilnet, og i Nuuday har vi inkluderet 5G i alle abonnementer rettet mod vores mest dataforbrugende kunder. Samtidig ser vi en stigende efterspørgsel efter mobiltelefoner, der understøtter 5G, og vi forventer, at denne tendens fortsætter, og at salget af 5G-telefoner vil overstige salget af 4G-telefoner i løbet af 2021,” siger Michael Moyell Juul.

I slutningen af 2020 kunne Nuuday som de første i Danmark tilbyde lynhurtigt mobilt bredbånd via 5G-nettet. Dermed fik både privat- og erhvervskunder et endnu hurtigere alternativ til en bredbåndsforbindelse leveret gennem et kabel i jorden.

”Med en mobil bredbåndsforbindelse via 5G-netværket får vores kunder en hurtigere og mere fleksibel forbindelse, men samtidig kan den også være et godt supplement til den bredbåndsforbindelse, som leveres gennem kabler i jorden. Samtidig giver mobilt bredbånd via 5G de virksomheder, der ligger i områder uden tilgængelige fiber- eller kabelforbindelser en markant forbedring af deres internetforbindelse, hvilket bliver stadig mere vigtig for et stigende antal virksomheder,” siger Michael Moyell Juul.

Den fulde rapport fra Teknologisk Institut kan ses på www.tdcnet.dk/mobilnet.

Billeder

Information om Nuuday

Nuuday
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://nuuday.dk/

Om Nuuday
Nuuday består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer Nuuday mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. Nuuday beskæftiger omkring 3.700 medarbejdere på tværs af Danmark og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold.

Læs mere om Nuuday på nuuday.dk.

Følg pressemeddelelser fra Nuuday

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nuuday

Nuuday leverer vækst i serviceomsætningen drevet af mobil og fiber samt rekordhøj kundetilfredshed8.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Nuuday afsluttede 2023 med ca. 2% vækst i serviceomsætningen i Q4, hvor mobiltjenester kom tilbage på vækstsporet med 9.000 nye abonnenter. Det bragte den samlede kundetilvækst op på 20.000 nye mobilkunder i 2023. Nuuday leverede også den højeste kundetilfredshed i virksomhedens historie, samtidig med at Nuuday gik i luften med første fase af sin nye IT-platform Dawn, som kommer til at udgøre rygraden i det transformerede Nuuday.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye