Nuuday leverer en solid start på 2022 med 2 procent vækst i serviceomsætningen samt stabil udvikling inden for mobil og bredbånd

Del
CEO for Nuuday, Jon James.
CEO for Nuuday, Jon James.

Nuuday fortsatte i første kvartal af 2022 med at eksekvere sin strategi om at stabilisere forretningen inden for både B2C og B2B med fokus på strategiske kerneprodukter inden for mobil og bredbånd.

Serviceomsætningen steg til 3.332m DKK, hvilket er en stigning på 2% ift. samme periode året før. Væksten blev drevet af en omsætningsfremgang på 6% inden for mobility services på tværs af erhvervs- og privatforretningen.

Nuuday fortsatte stabiliseringen af kundebasen inden for de strategiske nøgleprodukter mobil og højhastighedsbredbånd, hvor kundebasen på mobil privatmarkedet steg med 2.000 omsætningsgenererende enheder (RGU[1]), mens der kom 1.000 færre RGU’er inden for bredbånd til private. Samlet set er dette udtryk for en væsentlig forbedring på privatmarkedet i forhold til de seneste kvartaler, samtidig med at kundebasen på erhvervsmarkedet fortsatte med at vokse drevet af vækst inden for mobil. TV-forretningen registrerede et tab på 21.000 RGU’er i Q1.

Resultaterne afspejler Nuuday’s forbedrede strategi for øget kundetilgang samt migrering af eksisterende kunder til nye teknologier, samtidig med at Nuuday har styrket sin position som landsdækkende bredbåndsudbyder med afsæt i en lang række af aftaler med regionale fiberselskaber. Antallet af RGU’er på TV-området blev påvirket af prisstigninger, der trådte i kraft den 1. januar.

“Vi fortsætter stabiliseringen af forretningen med stabil udvikling inden for vores strategiske kundesegmenter kombineret med vækst i serviceomsætningen. Det skaber et solidt udgangspunkt for vores langsigtede succes”, siger Jon James, CEO for Nuuday.

EBITDA faldt med 6% ift. samme periode sidste år drevet af øgede omkostninger til indholdsleverandører og den fortsatte omstilling fra DSL til fiber, samt betydelige investeringer i en forbedret kundeoplevelse og de tidlige stadier af vores virksomhedstransformation. De øgede omkostninger blev til dels afbødet af væsentlige reduktioner i driftsomkostningerne.

Fremadrettet forventer Nuuday et beskedent fald i EBITDA og en stigning i CAPEX i løbet af året, efterhånden som Nuuday realiserer flere dele af sit omfattende transformationsprogram.

“Vi investerer for at erstatte vores komplekse it-systemer og for at omstrukturere vores operationelle og kundevendte processer med det mål at blive mere innovative og gøre livet lettere for vores kunder. Det vil forvandle Nuuday til et af de mest digitale og avancerede teleselskaber i Europa”, siger Jon James, CEO for Nuuday.

[1] Henviser til antallet af kundeforhold, der genererer omsætning.

Kontakter

Billeder

CEO for Nuuday, Jon James.
CEO for Nuuday, Jon James.
Download

Information om Nuuday

Nuuday
Teglholmsgade 1
2450 København

https://nuuday.dk/

Nuuday består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper, eesy og Blockbuster servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer Nuuday mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv, Netdesign og Relatel. Nuuday beskæftiger omkring 3.700 medarbejdere på tværs af Danmark og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold.

Følg pressemeddelelser fra Nuuday

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nuuday

Nuuday henter ny Chief Strategy & Transformation Officer22.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nuuday har ansat Thomas Sørensen som ny Chief Strategy & Transformation Officer, der skal lede udviklingen og eksekveringen af selskabets strategi og Nuudays virksomhedstransformation. Thomas Sørensen kommer fra en stilling som Head of Commercial Strategy & Planning hos du TELECOM i Dubai, De Forenede Arabiske Emirater, og har 20 års erfaring fra en række stillinger som leder af strategi og transformation hos internationale teleselskaber, strategisk rådgivning af telekommunikationskunder hos Bain & Company og Kearney, samt en baggrund inden for finans. “Vi er meget glade for at byde Thomas Sørensen velkommen til Nuuday. Han har dyb ekspertise inden for kommerciel strategi, data og digital transformation kombineret med bred erfaring fra både B2C og B2B i den internationale telekommunikationsbranche. Jeg er overbevist om, at han er den rette person til at lede udviklingen og eksekveringen af Nuudays strategi i den næste fase af vores transformation,” siger Christian Thrane, CEO for Nuuda

Nuuday skærper strategien og fokuserer forretningen med ny organisering26.8.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Nuuday kickstarter næste fase af transformationen med en skærpet strategi og en ny organisering for at accelerere væksten med den nye IT-platform som fundament. Ambitionen er klar: At skabe et profitabelt Nuuday, der vækster ved at skabe langsigtet værdi og øget relevans for kunderne gennem en stærk portefølje af brands, der fremover vil være organiseret i en B2B- og B2C-division for at styrke vidensdeling, krydssælge smartere og vinde markedet gennem partnerskaber, innovation og forenklede arbejdsgange.

Nuuday henter ny erfaren kommunikationsdirektør18.8.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nuuday har ansat Tanja Frederiksen som ny kommunikationsdirektør med ansvar for corporate kommunikation, public affairs og ESG. Hun kommer med 15 års erfaring fra lignende stillinger blandt andet som global kommunikationsdirektør i Carlsberg og chef for Corporate Relations i Tryg A/S. Derudover har hun ti års politisk erfaring fra Christiansborg fra forskellige stillinger som rådgiver og journalist. ”Vi er meget glade for at få Tanja Frederiksen med ombord. Hun kommer med et stærkt mix af kommunikationserfaring, politisk tæft, strategisk ledelse og forretningsforståelse. Jeg er overbevist om, at hun er den helt rigtige til at stå i spidsen for Nuudays fremtidige positionering. Både i forhold til at styrke vores fortælling, vores relationer og vores samfundsansvar", siger Christian Thrane, CEO i Nuuday. ”Nuuday er en spændende tech-virksomhed i rivende udvikling, der gennem kendte brands som YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Hiper m.fl. spiller en central rolle i at forbinde mennesker og vi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye