Nuuday

Nuuday afslutter 2022 med fornyet vækst på forbrugerbredbånd for første gang i næsten syv år, stigning på 14,3 pct. i underliggende EBITDA samt betydelige forbedringer i både kundeoplevelse og kundetilfredshed

Del
Nuudays virksomhedstransformation leverede klare fremskridt i 4. kvartal med gode resultater inden for de strategiske kerneområder mobil og bredbånd til forbrugere, hvor kundebasen på bredbånd til forbrugere voksede for første gang siden 1. kvartal 2016. Net Promoter Scoren (bNPS) er steget markant som konsekvens af Nuudays investering i en forbedret kundeoplevelse, mens underliggende EBITDA steg med 14,3 % som følge af de kommercielle resultater inden for kerneområder og en forbedret drift.
Nuuday præsenterer i dag regnskab for sidste kvartal af 2022. Det viser blandt andet fornyet vækst på forbrugerbredbånd for første gang i næsten syv år.
Nuuday præsenterer i dag regnskab for sidste kvartal af 2022. Det viser blandt andet fornyet vækst på forbrugerbredbånd for første gang i næsten syv år.

Kundebasen på bredbånd til private voksede i årets sidste kvartal med 1.000 abonnementer, hvilket er første gang siden 1. kvartal 2016*. Samtidig rundede Nuudays bredbåndsselskab Hiper milepælen på 100.000 kunder ved indgangen til 2023, mens abonnentsbasen for højhastighedsbredbånd (coax og fiber) samlet set steg med 3 % som følge af kontinuerlig konvertering af abonnenter fra DSL. Det strategiske nøgleområde for mobiltjenester fortsatte væksten fra årets første tre kvartaler og voksede med 5.000 abonnementer, hvor stærk vækst i forbrugerbasen opvejede et mindre tab i erhvervssegmentet.

Tv-kundebasen fortsatte den nedadgående tendens, men i et opbremset tempo med 2.000 færre abonnementer, hvor det strukturelle fald i markedet blev opvejet af stærk forbrugerinteresse for Nuudays nye tv- og streamingtilbud YouSee Play, der blev lanceret i 3. kvartal*. Nuuday lukkede OTT-tjenesten YouTv ved udgangen af Q4, eftersom OTT-tilbuddet nu er fuldt integreret i YouSee Play.

Serviceomsætningen faldt i fjerde kvartal med 0,9% YoY og landede på DKK 3.297 mia., mens serviceomsætningen samlet steg med 0,5% over hele året. Underliggende EBITDA (ekskl. transformationsomkostninger) blev forbedret med 14,3% YoY takket være gode kommercielle resultater i kombination med en 6,5%-reduktion i underliggende driftsomkostninger (ekskl. transformationsomkostninger) YoY. Samlet faldt underliggende EBITDA med 3,1% for hele året.

Forbedring af kundeoplevelsen er en central del af Nuudays transformationsprogram, der blev lanceret i 2021. Det indbefatter blandt andet en bedre levering af fiber. Fiberleveringspræcision - målet for kunder, der modtager deres installation på den bestilte dag - steg i 2022 fra kun 20% i begyndelsen af året til 70% i begyndelsen af 4. kvartal, ligesom leveringstiden blev næsten halveret. Nuudays overordnede kundeoplevelsesprogram lykkedes også med at øge den samlede Net Promoter Score (bNPS) med +6 point i gennemsnit YoY, med markante forbedringer hos YouSee og TDC Erhverv. Der har særligt været en klar forbedring af kundeserviceopfattelsen i 4. kvartal efter implementeringen af den nye cxm-platform Genesys.

"Jeg er virkelig tilfreds med vores Q4-resultat. At bredbånd til private vokser igen for første gang i næsten syv år, er en vigtig milepæl og et klart tegn på, at vi er på rette vej. Jeg tror, at vores kunder lægger mærke til vores investeringer i en bedre kundeoplevelse, hvilket har lagt grundlaget for gode kommercielle og finansielle resultater. Vi er nu i gang med at høste de første fordele ved vores transformation, og vi ser alle frem til at levere endnu flere fremskridt i 2023”, siger Nuudays CEO, Jon James.

*I fjerde kvartal 2018 var der en stigning som følge af M&A.

**Fremover vil antallet af tv-abonnementer blive rapporteret på årsbasis pga. af reviderede oplysningsforpligtelser som led i gældsrefinansieringen af Nuuday samt for at sikre bedre overensstemmelse med rapportering fra Nuudays konkurrenter.

Kontakter

Billeder

Nuuday præsenterer i dag regnskab for sidste kvartal af 2022. Det viser blandt andet fornyet vækst på forbrugerbredbånd for første gang i næsten syv år.
Nuuday præsenterer i dag regnskab for sidste kvartal af 2022. Det viser blandt andet fornyet vækst på forbrugerbredbånd for første gang i næsten syv år.
Download

Information om Nuuday

Nuuday
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://nuuday.dk/

Om Nuuday
Nuuday består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper, eesy og Blockbuster servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer Nuuday mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv, Netdesign og Relatel. Nuuday beskæftiger omkring 3.700 medarbejdere på tværs af Danmark og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold.

Læs mere om Nuuday på nuuday.dk.

Følg pressemeddelelser fra Nuuday

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nuuday

Nuuday skyder 2023 i gang med vækst i underliggende EBITDA og kundetilgang inden for strategiske kerneområder, alt imens virksomhedstransformationen bevæger sig hastigt fremad12.5.2023 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nuuday leverede på sin strategi om at stabilisere forretningen og vokse inden for mobiltjenester og højhastighedsbredbånd i Q1. Q4's positive EBITDA-trend fortsatte med en underliggende EBITDA-vækst på 3,7% YoY, alt imens Nuuday fortsætter rejsen mod at blive en strømlinet digital tjenesteudbyder, der nu for 8. år i træk opererer på Danmarks bedste mobilnet.

Bedst i test: Nuudays kunder er for ottende år i træk koblet på Danmarks bedste mobilnet med landsdækkende 5G-dækning3.5.2023 09:18:05 CEST | Pressemeddelelse

Teknologisk Institut har igen i år målt mobilnetværksoplevelsen i Danmark, og for ottende år i træk bliver TDC NET’s mobilnet målt til at være bedre end konkurrenternes. Dermed kan Danmarks største teleudbyder Nuuday, som opererer på TDC NET’s netværk, levere landets bedste mobilnetværksoplevelse til kunderne gennem sine brands YouSee, Telmore, TDC Erhverv, Eesy og Relatel.

Ny forbrugerundersøgelse: Hiper udbygger føringen som danskernes favoritinternet19.4.2023 14:24:10 CEST | Pressemeddelelse

Internetudbyderen Hiper udbygger igen sin førerposition, når det kommer til forholdet til de danske kunder. Det viser den seneste store forbrugerundersøgelse fra Loyalty Group, hvor Hiper kåres af forbrugerne som både den udbyder, der giver mest værdi for pengene, og den som flest vil anbefale. Derudover vinder Nuuday-virksomheden Hiper for første gang prisen som den mest kundevenlige internetudbyder – og det er ifølge Hipers direktør, Mads Hein, et klart udtryk for virksomhedens succesfulde strategi om at fokusere på fiberinternet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum