Nudging giver resultater: Brug af telefon under kørsel reduceret med næsten 50 % viser data

Ifølge Rådet for Sikker Trafik befinder 70 % af det, der forstyrrer bilister under kørslen sig inde i bilen, og hvert andet trafikdrab kan tilskrives uopmærksomhed i trafikken. Det er i særlig grad brug af mobiltelefon. Det var blandt andet på den baggrund, at LB Forsikring satte gang i et af de største pilotforsøg i Danmark med registrering af kørselsmønstre og udstyrede 5.000 danskere med en app, der giver dem feedback på deres kørsel.
Billist+ appen har det sidste år registeret brug af mobiltelefon under kørsel, hårde opbremsninger og kraftige accelerationer, som er udregnet til en score, der viser hvor gode bilisterne er til at køre opmærksomt og sikkert i trafikken. En god score udløser en rabat i selvrisikoen hos deltagerne i pilotforsøget:
”Vi havde et håb om at trigge noget hos brugere ved at blande gamification og information. Når man bruger appen, kan man efter hver tur se, hvornår man har været uopmærksom eller har foretaget hårde opbremsninger eller kraftige accelerationer. Og samtidig er der en belønning i form af en lavere selvrisiko. Det har gjort det mere håndgribeligt og konkret for den enkelte og fået dem til at handle. Et lille år inde i piloten med 30 mio. kørte km. ser vi, at brugerne af appen har reduceret deres mobilbrug med 46% under kørsel,” fortæller chef for LBeta Sune Bille Larsen hos LB Forsikring.
Stort potentiale: Kan reducere omfanget af alvorlige ulykker
I Danmark er der i snit iflg. Vejdirektoratet omkring 13.000 trafikulykker om året. I 21 % af ulykkerne kom en person til skade eller mistede livet. Samtidig er de samlede udgifter knyttet til trafikulykker på 17 milliarder om året heraf godt 5 milliarder kroner til materielskade. En skalering af Billist+ appen kunne potentielt have en positiv indvirkning på både de alvorlige personulykker og omfanget af materielskade:
”Vores nuværende tal tyder på, at hyppigheden af mobilbrug under kørslen er større hos de deltagere, der har skader, end hos de deltagere som er skadefri. Det er virkelig interessant og kan være afgørende for, om appen kan bidrage til færre skader. Vi er allerede i gang med at se på skaleringsmulighederne, ligesom vi er i tæt dialog med forskningsmiljøer på landets universiteter, og andre der arbejder med trafikforskning om de resultater, vi allerede har,” siger Sune Bille Larsen og fortsætter:
”Når vi taler om vores mobilitet og omfanget af skader og ulykker, så kan selv små procenter i ændret adfærd gøre en stor forskel. Når vi samtidig ved, at uopmærksomhed er blandt de største årsager til, at ulykker sker, så giver en ændring på 46 % i brugen af mobiltelefon under kørslen selvsagt store perspektiver, både når det gælder at forhindre alvorlige personskader, og de store materielle udgifter, der er knyttet til trafikulykker”.
Pilotforsøget med Bilist+ startede i slutningen af oktober 2020.
Fakta om Bilist+
- 5.000 af LB Forsikrings flere end 400.000 medlemmer har i en periode på mellem 6 og 12 måneder frivilligt valgt at dele data om deres kørsel gennem Bilist+ app.
- Appen måler blandt andet på medlemmernes brug af mobiltelefon under kørsel, håndholdt mobil, hårde opbremsninger og kraftige accelerationer.
- Medlemmernes kørsels omregnes til en score fra 0-100, og efter hver tur kan den enkelte se, hvor vedkommende havde adfærd, der gav negativt udslag på scoren.
- Scoren bliver konverteret til en 1-til-1 reduktion i selvrisikoen. For at sikre at kun medlemmer med ‘god’ trafikadfærd belønnes, bliver scoren først konverteret til reduktion i selvrisikoen, hvis scoren er højere end 70.
Nøgleord
Kontakter
Marie Grabow WestergaardPressechef
presselb@lb.dk
Billeder
Information om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 440.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Har du styr på bilens udstyr, inden du tager på bilferie?27.6.2025 10:21:45 CEST | Pressemeddelelse
Med sommerferien lige om hjørnet gør mange danskere sig i disse dage klar til sommerens kør-selv-ferier. Og selvom mange tjekker bilens udstyr, inden turen går sydpå, er det ikke alle der husker det. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Husker du at låse teltet, når du er på festival?23.6.2025 11:04:34 CEST | Pressemeddelelse
Mange ved ikke, at teltet skal være låst med for eksempel en hængelås, før tilfælde af tyveri fra et telt er dækket. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
En mio. kr. til 18 projekter om fysisk og mental sundhed i Region Sjælland17.6.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 18 projekter, der skal løfte den fysiske og mentale sundhed og trivsel hos borgerne i Region Sjælland, har modtaget midler som en del af den million kroner, som LB Foreningen i Region Sjælland havde afsat til formålet.
1 mio. kr. til 17 projekter der skal forbedre sundheden for udsatte borgere i Region Nordjylland17.6.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
17 forskellige projekter fik i denne uge den glædelige besked, at de har fået del i den million kroner, som LB Foreningen har valgt at uddele til organisationer, der arbejder for at forbedre den fysiske og mentale sundhed for udsatte borgere i Region Nordjylland.
En million kroner til 15 indsatser der styrker demokratiet i Region Midtjylland17.6.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en bevilling på en mio. kr. til 15 forskellige projekter i Region Midtjylland sætter LB Foreningen fokus på at styrke det demokratiske engagement i regionen. Den største donation er på 130.000 kr. og den mindste på 5.000 kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum