SorteDæk

Nu træder nye regler om vinterdæk i kraft: Værd at vide inden kør-selv-ferien

Del
Fra efterårsferien og helt til forårssolen får overtaget, skal man som dansker være opmærksom på, at vores nabolande har vinterdækspligt. I Sverige og Norge kører man vinteren i møde med nye regler for vinterdæk.
Kører danskerne på bilferie i vinterhalvåret, skal de være opmærksomme på, at vores nabolande Tyskland og Sverige har vinterdækspligt for kørsel i perioden 1. december – 31. marts. Foto: PR.
Kører danskerne på bilferie i vinterhalvåret, skal de være opmærksomme på, at vores nabolande Tyskland og Sverige har vinterdækspligt for kørsel i perioden 1. december – 31. marts. Foto: PR.

Da Vejdirektoratet i oktober var ude med årets første saltbiler på vejene, blev vintersæsonen officielt skudt i gang. Det stiller krav til din bils udstyr, især hvis tankerne allerede nu vandrer i retning af ferie mod lavere temperaturer end herhjemme. Ved den seneste opgørelse fra 2017 tog knap en halv million danskere på jule-, ski- eller vinterferie i perioden december-februar. Af disse valgte 21 procent at pakke bilen og selv køre på ferie. 

Danskere, der vælger at tage bilen ud af landet, skal dog være opmærksomme på, at der fra i år gælder nye regler for vinterkørsel i vores nabolande Sverige og Norge, samt at der er vinterdækspligt i Sverige og Tyskland.

Vinterdækspligt

Mens de danske politikere fortsat diskuterer, hvorvidt vinterdæk skal være et lovkrav i Danmark, er det allerede vedtaget ved lov hos vores naboer i syd og øst. Derfor oplever danske dækforhandlere til stadighed flere kunder, som spørger til regler for vinterdæk, når turen går udenlands i de kolde måneder. Karsten Larsen fra Sortedæk.dk har travlt i disse måneder med ferieparate familier, som skal have vinterdæk på bilen inden de lange køreture.

– Mange er ude i god tid, men vi oplever også, at nogen først bliver klar over, at der er vinterdækspligt i Sverige og Tyskland, kort før de skal afsted. Det kan skabe lidt panik før lukketid, hvis man ikke er klar over reglerne for kørsel i vintervejr på den anden side af grænserne. Men hellere sent ude end at glemme det – det kan blive en både dyr og farlig fornøjelse, siger Karsten Larsen.

Nye regler skal gøre det nemmere

Foruden det faktum, at det i Sverige er lovpligtigt at køre på vinterdæk mærket med det såkaldte bjerg- og snefnugsymbol i perioden 1. december – 31. marts, så har der i mange år været vinterdækslister, som oplyste om, hvilke dæk der var godkendte som vinterdæk. Ved indgangen til 2019 blev disse lister delvist fjernet, så de fra denne sæson kun gælder lastbiler og ikke almindelige personbiler.

Man skal dog fortsat være opmærksom på, at man har de rigtige dæk påmonteret, inden turen går til potentielt koldere egne, da regler for såvel snekæder som pigdæk varierer fra land til land.

– De nyeste tal fra Dækbranchen viser, at der fortsat er omkring 10 procent af danske biler, der kører på sommerdæk om vinteren. Det kan godt være, man føler, at de milde vintre herhjemme ikke er slemme nok til, at man behøver at skifte til vinterdæk, men ved våde og kolde veje er der markant forskel på bremselængden. Det kan simpelthen ikke svare sig at tage chancen, udtaler Karsten Larsen.

Udover vinterdæk råder Karsten Larsen desuden de danske bilister til at have blandt andet et tæppe, en advarselstrekant og en skovl med i bilen, før de lange køreture går til potentielt sne- og isglatte egne.

Nøgleord

Kontakter

Karsten Larsen
Direktør, SorteDæk
(+45) 70 40 01 02
info@sortedaek.dk

Billeder

Kører danskerne på bilferie i vinterhalvåret, skal de være opmærksomme på, at vores nabolande Tyskland og Sverige har vinterdækspligt for kørsel i perioden 1. december – 31. marts. Foto: PR.
Kører danskerne på bilferie i vinterhalvåret, skal de være opmærksomme på, at vores nabolande Tyskland og Sverige har vinterdækspligt for kørsel i perioden 1. december – 31. marts. Foto: PR.
Download
Fra januar i år skal nye regler for, hvilke vinterdæk der er godkendte til kørsel i Sverige og Norge, gøre det nemmere for bilister at færdes på de sne- og isglatte veje. Foto: PR.
Fra januar i år skal nye regler for, hvilke vinterdæk der er godkendte til kørsel i Sverige og Norge, gøre det nemmere for bilister at færdes på de sne- og isglatte veje. Foto: PR.
Download
Karsten Larsen får på SorteDæk-værkstedet i Høng mange henvendelser fra kunder, der skal have gjort bilen vinterklar før kør-selv-ferien. Foto: PR.
Karsten Larsen får på SorteDæk-værkstedet i Høng mange henvendelser fra kunder, der skal have gjort bilen vinterklar før kør-selv-ferien. Foto: PR.
Download

Information om SorteDæk

SorteDæk
SorteDæk
Kulbyvej 28
4270 Høng

70 40 01 02http://sortedaek.dk/

SorteDæk er en webshop og et værksted, som forhandler dæk og fælge. Sorte Dæk har monteringspartnere i hele landet og er eksperter i montering af dæk på værkstedet i Høng på Sjælland, hvor de vejleder kunderne til at vælge de rigtige dæktyper og fælge.www.sortedaek.dk

Følg pressemeddelelser fra SorteDæk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SorteDæk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye