Nu træder indefrysningsordningen i kraft
Et bredt flertal af Folketingets partier har indgået en aftale om vinterhjælp, hvor indefrysningsordningen indgår.
Ordningen er netop blevet statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen og træder dermed i kraft som planlagt den 1. november.
Det betyder, at husholdninger og virksomheder nu kan få indefrosset en del af ekstraregningen til el og gas, hvis prisen når over en fastsat grænse.
Det vil også være muligt at få indefrosset en del af fjernvarmeregningen fra 1. januar 2023. Ordningen starter senere, fordi fjernvarmeselskaber typisk afregner kvartalsvist, men vil fortsat gælde i et år.
Du kan læse mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside her, om de muligheder der ligger i ordningen, og på dit energiselskabs hjemmeside om, hvornår og hvordan tilmelding kan ske.
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
2,85 mia. kr. til grøn kritisk infrastruktur i Ukraine23.4.2024 15:01:24 CEST | Pressemeddelelse
Milliardgaranti på 2,85 mia. kr. skal bane vejen for danske vindmøller i Ukraine, og sikre grøn strøm til 500.000 husstande og et tiltrængt boost til Ukraines energiforsyning.
Nyt stærkt erhvervssamarbejde mellem Danmark og Ukraine23.4.2024 15:00:06 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov er sammen med en erhvervsdelegation rejst til Ukraine, hvor han bl.a. er mødtes med Ukraines Præsident Volodymyr Zelenskyj. Erhvervsministeren har sammen med Første vicepremierminister og økonomiminister Yulia Svyrydenko underskrevet en aftale, der skal styrke samarbejdet mellem Danmark og Ukraine i kampen for frihed.
Bureaukrati og bøvl forsinker milliardinvesteringer i grøn omstilling22.4.2024 07:00:31 CEST | Pressemeddelelse
En ny redegørelse fra Erhvervsministeriet viser, at den grønne omstilling er bredt forankret i dansk erhvervsliv, men bureaukrati og bøvl er en stopklods. Derfor vil regeringen nu sætte ind med et nyt lovforslag, der skal sikre tempo i klagesager og understøtte hurtigere opstilling af solceller og vindmøller.
Endnu flere midler til støtte af danske erhvervsprojekter i Ukraine15.4.2024 10:16:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter nu nye midler til Ukraine Fonden, som er med til at muliggøre danske virksomheders investeringer i Ukraine. Den ekstra støtte markeres i dag med et besøg fra den ukrainske førstedame, Olena Zelenska, i Danmark. Her deltager Olena Zelenska bl.a. i regeringens Ukraine Investeringsforum.
Presseinvitation: Møde i regeringens Ukraine Investeringsforum12.4.2024 16:04:07 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til møde i regeringens Ukraine Investeringsforum d. 15. april i Industriens Hus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum