Erhvervshus Midtjylland

Nu tør Able Nordic A/S drømme stort

Del
Med hjælp fra Erhvervshus Midtjylland er Able Nordic blevet skarpere på, hvordan virksomheden kommunikerer.
Pressefoto
Pressefoto

Able Nordic A/S er blevet en helt ny virksomhed. Virksomheden tør drømme stort, efter de har haft fokus på og fået hjælp til at skabe mere synlighed og salg af virksomhedens produkter fra Erhvervshus Midtjylland.

”Vi er allerede i en positiv udvikling med mersalg af vores specialtøj til personer med et handicap. Og det kommer til at kunne ses på bundlinjen”, siger direktør Lars Philip Knudsen.

Det hele startede, da de tre hjælpemiddelvirksomheder AJ Stole, DARO og KR blev slået sammen for at komme bredere ud med produkterne.

Sengene udvikles og produceres af KR i Hadsten, mens AJ i Lystrup fremstiller siddeløsninger til elektriske kørestole. Og DARO i Lystrup designer tøj, som sys i udlandet efter den enkelte kundes mål. De tre har henholdsvis 40, 7 og 3 medarbejdere.

”Vores medarbejdere er fantastiske, men vi har haft hverdagen fyldt op af standardopgaver. Men et sprintprojekt for forretningsområdet DARO med en privat rådgiver fik os hevet ud af hverdagssporet og skubbet til båden”, siger Lars Philip Knudsen

Hjælp til ny webshop, markedsføring og kommunikationsstrategi
Virksomheden ville videre og blev af den private rådgiver anbefalet at kontakte Erhvervshus Midtjylland for at få hjælp til en ny webshop, markedsføring og en kommunikationsstrategi til deres specialtøj.

Siden det første møde med virksomhedskonsulenten fra erhvervshuset er der sket meget, og flere besøg venter i fremtiden sammen med Favrskov Erhvervsråd.

”Vi skulle have en ny it-platform, men vi er langt fra eksperter i SEO-optimering. Og uden Erhvervshus Midtjyllands hjælp var vi aldrig kommet i mål”, siger Lars Philip Knudsen.

Virksomhedskonsulenten foreslog, at Able Nordic skrev en ansøgning og søgte om tilskud. Derefter blev virksomhedens ønsker sendt i udbud, og de valgte en partner, som bl.a. har hjulpet med at opgradere webshoppen og hjemmesiden.

”Det har været godt at have erfarne folk med ombord til at støtte og guide os. Det har løftet virksomheden, og vi har fået en fuld løsning i stedet for en kvart. Og oveni har vi lært ting, vi aldrig har haft på agendaen før”, fortæller Lars Philip Knudsen.

Able Nordic har hyret eksperter til at håndtere de sociale medier, og det er med til at give mere synlighed.

”Nu rammer vi vores kunder, og det vil give højere omsætning i både Danmark og Norge, hvor vi henter hovedparten af vores omsætning”, fremhæver Lars Philip Knudsen.

Få sparring lokalt i Favrskov
I Favrskov Kommune arbejder Helle Satake, der er virksomhedskonsulent i Erhvervshus Midtjylland, ud fra Favrskov Erhvervs kontor og har et godt og tæt samarbejde med Favrskov Erhvervs konsulenter om at hjælpe de lokale virksomheder med f.eks. digitalisering, grøn omstilling, eksport mv. - herunder mulighederne for eksempelvis medfinansiering til udviklingsprojekter. Helle kan desuden trække på 35 konsulent kollegaer, hvis der er særlige muligheder og udfordringer hos de lokale virksomheder.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Pressefoto
Pressefoto
Download
Pressefoto
Pressefoto
Download

Links

Information om Erhvervshus Midtjylland

Erhvervshus Midtjylland
Erhvervshus Midtjylland
Åbogade 15
8200 Aarhus N

http://www.erhvervshusmidtjylland.dk

Vi kan være din uvildige sparringspartner
Vores rolle er ikke at fortælle dig, hvad du skal gøre. Det kalder vi nemlig rådgivning. Men du kan bruge os som en uvildig sparringspartner, du kan vende dagligdagen og fremtiden med. Et udefra og ind syn er nemlig altid en god ide.

Vores konsulenter kender de udfordringer, du som virksomhedsejer og -leder står i. Og står til rådighed, når du skal træffe små og store beslutninger om din virksomhed, så du ikke står alene.

Du bestemmer selv hvor lidt eller meget tid, vi skal bruge sammen. Og i hvilken grad vi skal involvere os. Det er din business.

Vi er her bare for at hjælpe.

Ring på 70220076 eller book et møde med en konsulent her 

Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye