Nu stiger antallet af påkørte hjorte
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 fik i alt 8.653 henvendelser i 2017 om påkørte hjorte i trafikken. Efter en periode med lav aktivitet i februar og marts viser Dyrenes Beskyttelses statistik, at antallet af opkald om påkørte hjorte stiger drastisk fra slutningen af april.
Udover nye lam i trafikken, stiger råbukkenes aggressionsniveau også i marts og april og fortsætter henover sommeren. De "hævder revir", som betyder, at de fastslår opdelingen af skoven mellem bukkene. Opdelingen af skoven er en indledning til parringssæsonen, der starter i slutningen af juli og frem til august.
"Foråret er en tid med voldsom aktivitet hos rådyrene. Bukkene bliver mere aggressive og hævder revir, hvilket ofte resulterer i, at andre bukke jages væk og derfor må krydse vejen," udtaler Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.
"Derudover er april til juni også perioden, hvor råerne føder nye lam, og derfor skubbes de nu knap ét år gamle lam ud fra mors skørter. Det betyder en masse uerfarne rådyr-teenagere, som skal finde nye steder at være," tilføjer han.
Vær særligt opmærksom i skumringstiden
At tage køreturen gennem skoven nyder mange, og især synet af forårets spirren og grønne blade på træerne er en fryd for øjet. Men tager man turen gennem skoven efter mørkets frembrud, kan det blive en knap så behagelig oplevelse.
”Vores statistik viser, at langt de fleste påkørsler af hjorte i april og maj sker efter kl. 21. Det skyldes, at solen går ned omkring dette tidspunkt, og hjorte er mest aktive i skumringstiden og hele natten frem til solopgang” siger Michael Carlsen.
Den almindeligste hjorteart i Danmark, rådyret, er ikke nødvendigvis et stort dyr. Det har en vægt op til 20-25 kilo, men kan stadig forårsage betydelig skade på både køretøj og passagerer. Det er derfor sjældent kun hjorten, der kommer til skade, hvis man rammer sådan et dyr i trafikken.
[FAKTABOKS] 3 råd til at undgå påkørsler af hjorte
- Sæt farten ned, når du i skumring, nat eller dæmring kører gennem områder, hvor der er skov, eng, levende hegn eller lignende langs vejen.
- Hold øje med reflekser fra dyrenes øjne. Ser du et dyr ved vejen, så sæt farten helt ned.
- En hjort kommer sjældent alene. Ser du én hoppe over vejen, så tro ikke at faren er drevet over. Der kan godt komme flere.
Nøgleord
Kontakter
Michael CarlsenProjektleder biologi/fauna
Tlf:33287014mc@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse: Luftbro med levende krabber er en rigtig skidt idé26.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Grønlandske kæmpekrabber er for første gang fløjet levende til auktion i Danmark. Det fejres af fiskere og flyselskab, men det sker på bekostning af krabberne, mener Dyrenes Beskyttelse.
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab25.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skab kan være en ubehagelig sygdom for ræve, der kan dø af sygdommen i løbet af få måneder. I april ser nogle ræve forpjuskede ud, men det betyder ikke nødvendigvis, at de har skab.
Husk det nu: 1. april skal strandhunden i snor20.3.2024 04:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. april skal hunden i snor, når du lufter den på stranden. Heldigvis ødelægger det ikke strandturen for hunden, der stadig får en masse sanseoplevelser, samtidig med at fugle og andre dyr kan yngle i fred og ro, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
Ulvejagt kan give bagslag for bekymrede landmænd15.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ulvesikre hegn er løsningen på landmændenes problemer med rovdyret. Og ulvejagt kan faktisk give bagslag, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse
Kirsten åbner vildtpleje i mosen og nyder sin pension14.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alder er ingen hindring, hvis du ønsker at hjælpe vilde dyr i nød. Kirsten Kjær fylder 78 i år, men åbner den 18. marts en vildtplejestation i Roslev, fordi hun finder det dybt tilfredsstillende at hjælpe nødstedte dyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum