Nu starter ombygningen af rundkørslerne ved motorvejen i Rødekro

Trafikanter skal påregne længere køretid ved rundkørslerne ved motorvejen i Rødekro, når ombygningen af den sydøstlige rundkørsel foretages fra tirsdag 30. november 2021 til 30. december 2021. Her vil det inderste kørespor i rundkørslen nemlig være delvist spærret.
I anlægsperioden vil hele rundkørslen på intet tidspunkt være spærret, men kapaciteten i rundkørslen vil blive nedsat og dermed genere trafikanter. Derfor opfordres alle trafikanter til at tage hjemmefra i god tid og væbne sig med tålmodighed.
Trafikanter, som skal mod nord via motorvejen, kan med fordel benytte de nordvendte ramper ved afkørsel 70B Rødekro via Gammel Ribevej. Trafikanter, som skal ind til Aabenraa fra motorvejen (nord/syd), kan med fordel benytte enten afkørsel 70B Rødekro, afkørsel 71 Aabenraa/Feldsted/Havn eller afkørsel 72 Aabenraa S/Havn.
Trafikanter, som skal mod Hellevad, kan med fordel benytte Bodumvej via Gammel Ribevej. Cyklister og fodgængere kan stadigvæk færdes på de dobbeltrettede cykelstier. Da arbejdet i området er omfattende kan det påregnes, at entreprenøren eventuelt også arbejder i weekender og om aftenen.
Årsagen til anlægsarbejdet skyldes, at der i mange år har været udlagt køreplader på tværs af de to rundkørsler for at give tilstrækkelig plads til særtransporter. Det nuværende anlægsarbejde skaber en permanent passage for de mange særtransporter, som benytter denne rute til Aabenraa Havn.
Arealet med køreplader vil nu blive erstattet af græsarmeringssten, så midterøen bliver grøn igen. Dermed får tilkørslen til Rødekro og Aabenraa nu igen sit flotte præg i form af de to kunstneriske rundkørsler.
Begge rundkørsler vil ligeledes blive forberedt til modulvogntog, således flere virksomheder i området vil have mulighed for at benytte den form for transportmiddel. Et modulvogntog er et op til 25,25 meter langt vogntog koblet sammen af to eller tre enheder såsom lastbil, anhænger, trækker, sættevogn eller kærre. Det må samlet veje op til 60 tons.
Hans Lembrecht Madsens to kunstværker ”Vi løfter i flok” og ”Sammen bryder vi igennem” er inddraget i processen omkring udformning af de to midterøer. Mens den sydøstlige rundkørsel bliver renoveret nu, så forventes det, at den nordvestlige rundkørsel renoveres til foråret.
Kontakter
Ingeniør Trafik & Anlæg, Thomas Skov Nielsen, tlf.: 73 76 72 07; e-mail: tsn@aabenraa.dk
Ingeniør Drengsted Entreprenør, Mikkel Schmidt tlf.: 24 25 39 03; e-mail: mesc@drengsted.dk
Kommunikationskonsulent, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk
Billeder

Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
CSR-mærket Aabenraa markerer jubilæum9.1.2026 14:03:39 CET | Pressemeddelelse
I jubilæumsåret for CSR-mærket oplever Aabenraa Kommune fortsat stigende interesse fra virksomheder, der engagerer sig i social ansvarlighed og inklusion på arbejdsmarkedet.
Fondsstøtte gør Rødekros nye samlingspunkt endnu stærkere22.12.2025 10:12:29 CET | Pressemeddelelse
Lokale og Anlægsfondens støtte på 5 millioner kroner er med til at løfte ambitionerne og skabe et stærkere og mere attraktivt samlingspunkt i Rødekro.
Aabenraa Kommune godkender bidrag til grøn omlægning18.12.2025 09:40:06 CET | Pressemeddelelse
Byrådet baner vejen for nye indsatser, der skal styrke natur, klima og vandmiljø i hele kommunen.
Aabenraa Kommune opfordrer til at tilbyde forlængelse af Spindegårdens lejemål18.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
På onsdagens byrådsmøde godkendte Byrådet i Aabenraa Kommune en sag, som opfordrer Aabenraa Havn til at tilbyde Spindegården v. Hanne Vedel en forlængelse af det lejemål, som virksomheden har på havnen, og som udløber 30. juni 2026.
Kaj Glochau bliver ny formand for Arwos Holding A/S12.12.2025 12:54:10 CET | Pressemeddelelse
På en ekstraordinær generalforsamling i Arwos Holding A/S blev Kaj Glochau valgt som ny formand for Arwos Holding A/S pr. 1. januar 2026. På generalforsamlingen blev vedtægtsændringerne, som Byrådet anbefalede på byrådsmødet i november, godkendt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
