Egedal Kommune

Nu starter moderniseringen af Balsmoseskolen

Del
Skoleombygningerne i Egedal Kommune er godt i gang. Nu starter vi ombygningen og udvidelsen af Balsmoseskolen i Smørum og markerer hermed en ny milepæl i kommunens skolebyggeri.
Den nye Multisal i Balsmoseskolens Multihus bliver en vigtig del af skolens hverdag. Multihuset er til skolebrug i dagtimerne og efter SFO-tid kan foreninger bruge salen. Visualisering fra dispositionsforslag: RUBOW arkitekter.
Den nye Multisal i Balsmoseskolens Multihus bliver en vigtig del af skolens hverdag. Multihuset er til skolebrug i dagtimerne og efter SFO-tid kan foreninger bruge salen. Visualisering fra dispositionsforslag: RUBOW arkitekter.

I dag skrev entreprenør Juul & Nielsen og Egedal Kommune under på aftalen om moderniseringen af Balsmoseskolen. Dermed igangsættes byggeriet på Balsmoseskolens arealer.

Nyt Multihus til skole- og fritidsbrug
Moderniseringen af Balsmoseskolen indeholder byggeriet af et nyt Multihus med nye SFO-faciliteter, flere nye klasse- og faglokaler og en ny Multisal. I Multihuset bygger vi multifunktionelle kvadratmeter med lokaler, der kan benyttes af forskellige brugere i flere sammenhænge. Multisalen vil således kunne bruges af skole og SFO i dagtimerne og af foreninger efter skole- og SFO-tid.

Multihuset bliver et synligt udadvendt byggeri i området. Husets store vinduesbånd åbner sig op mod omgivelserne og skaber forbindelse til cykelsti, naturområdet og skolegård, Fra køkken og café er der mulighed for at åbne op til omgivelserne ved for eksempel sommerarrangementer og fællesspisning, og huset kan på den måde være med til skabe tryghed og liv i nærmiljøet og giver en fleksibilitet for aktiviteter inde og ude.

Multihuset understøtter både børnenes læring, leg og trivsel med sine forskelligartede rum til såvel undervisning, bevægelse, kreativitet, og fordybelse. I Multihuset får de mindste klasser og mini-SFO en helt ny afdeling med basislokaler, musikrum og billedkunst og en stor sal til bevægelse. Der er desuden grupperum til fordybelse.

Balsmoseskolens hovedbygning
På den nuværende skolebygning renoveres skolens facader. Indendørs bliver håndværk og design-lokalet ombygget. Personale- og ledelsesfaciliteterne forbedres med ny indretning og bedre adgangsforhold. De får velindrettede rum til forberedelse, kollegialt samvær og frokostpauser, og de får desuden nye og bedre udnyttede møderum.

På skolen etableres der kreative læringsmiljøer, som giver mulighed for, at man kan lære og undervise på nye måder. I fællesområder bliver der for eksempel indrettet zoner til skolearbejde og hygge og der bliver skabt nye siddepladser. Det betyder, at skolens rammer moderniseres til brug for både skolens elever, lærere og pædagoger.

Opstart af byggeplads
I denne uge vil der være den indledende opstart af byggeplads ved skolen. Der vil i byggeperioden være skiltning i området ved Balsmoseskolen, der viser alternative stier, hvor byggepladsvej og byggeplads etableres.

Skolebyggeri i Egedal
Balsmoseskolen er den anden skole i rækken af skoler i Egedal Kommune, som vi ombygger i som del af et større indsats for at forbedre skolerne i Egedal. Kommunes skoler ombygges frem mod 2028 for at sikre de bedste fysiske rammer for børnenes udvikling.

- Det er en glæde nu at være i gang med byggerierne. Børnene, der går på skolerne, har længe set frem til, at byggerierne kommer i gang. Vi har i flere år haft fokus på byggerierne. Nu vil vi også rette fokus på det skoleliv, der skal udspille sig i skolen, herunder trivsel og strukturer, der giver en god skolegang. Alt sammen noget, der skal give et løft inden for de moderniserede rammer og nye indretninger på skolerne, som renoveringerne giver, siger Jens Skov, formand for Skole- og Uddannelsesudvalget i Egedal Kommune.

Rejsegilde på Søhøjskolens Multihus
11. august markerede vi en vigtig milepæl i vores arbejde på Søhøjskolen. Vi fejrede rejsegilde på Multihuset, og fejrede samtidig, at vi er færdige med renoveringen i byggeriets første etape, hvor indskolingen og udskolingens facader, klasselokaler og fællesrum er blevet moderniseret og renoveret.

Multihuset bygges af modulopbyggede konstruktioner af træ. Det bliver en højloftet Multisal med dagslys fra oven og seks meter til loftet. Til april 2023 åbner vi dørene for både mini-SFO, skole og foreningsliv i Søhøjskolen Multihus.

Modernisering og renovering på kommunens øvrige skoler
Kommunes øvrige skoler skal også ombygges og renoveres i årene frem mod 2028. På Ganløse Skole har vi netop indviet flotte udearealer med rum til både leg, sport og stilletid ved 6.- og 7. klassernes og kompetencecenterets gårdrum. Vi forventer at påbegynde ombygningen af Boesagerskolen i Smørum i starten af 2023. Herefter går vi i gang med planlægningen af Maglehøjskolen i Ølstykke.

Læs mere om Egedal Kommunes skoleprojekter her:
https://www.egedalkommune.dk/borger/dagtilbud-og-skole/skoler/sprog-og-laering/nye-laeringsmiljoeer-og-multifunktionalitet-paa-egedals-skoler/

Kontakter

Billeder

Den nye Multisal i Balsmoseskolens Multihus bliver en vigtig del af skolens hverdag. Multihuset er til skolebrug i dagtimerne og efter SFO-tid kan foreninger bruge salen. Visualisering fra dispositionsforslag: RUBOW arkitekter.
Den nye Multisal i Balsmoseskolens Multihus bliver en vigtig del af skolens hverdag. Multihuset er til skolebrug i dagtimerne og efter SFO-tid kan foreninger bruge salen. Visualisering fra dispositionsforslag: RUBOW arkitekter.
Download
Rejsegilde på Multihus på Søhøjskolen i Ølstykke i august 2022. 
I partnerskabet har vi udviklet og virkeliggjort et nyt byggesystem, der kan varieres og der kan genbruges fra skole til skole. Det bygges i det bæredygtige materiale, træ. Balsmoseskolens nye Multihus får samme type trækonstruktion i et modul af 6 x 6 meter. Foto: Egedal Kommune.
Rejsegilde på Multihus på Søhøjskolen i Ølstykke i august 2022. I partnerskabet har vi udviklet og virkeliggjort et nyt byggesystem, der kan varieres og der kan genbruges fra skole til skole. Det bygges i det bæredygtige materiale, træ. Balsmoseskolens nye Multihus får samme type trækonstruktion i et modul af 6 x 6 meter. Foto: Egedal Kommune.
Download
Ganløse Skoles nye udearealer med plads til leg, sport og stilletid, indviet 5. oktober 2022. Foto: Egedal Kommune.
Ganløse Skoles nye udearealer med plads til leg, sport og stilletid, indviet 5. oktober 2022. Foto: Egedal Kommune.
Download

Information om Egedal Kommune

Egedal Kommune
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

7259 6000https://www.egedalkommune.dk/

Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk

Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye