Nu starter højsæsonen for påkørte hjorte
4.10.2018 04:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Oktober er det samme som rødmende blade på træerne, kortere dage – og tid til at være ekstra opmærksom, når man kører i trafikken. Efterårsmåneden er nemlig startskuddet til højsæson for påkørsler af hjorte. Der sker påkørsler af hjorte året rundt, men fra oktober til januar er antallet af påkørsler højere, fordi dagene bliver korte og mørke.
"I efteråret begynder den kedelige højsæson for påkørsler af hjorte. Det er derfor vigtigt at være ekstra opmærksom, når lyset er svagt, så vi kan undgå ulykker. Mange af påkørslerne sker tidligt om morgenen og sidst på aftenen, men det skyldes, at der også er flere biler på vejene på disse tidspunkter. Dyrene færdes hele natten, så som bilist skal man være ekstra opmærksom både i skumring og helt mørke," siger Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse.
Sidste år modtog Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 i alt 8.858 henvendelser om påkørte hjorte, og en tredjedel af disse henvendelser kom i oktober, november og december.
”Folk er blevet mere bevidste om, at de kan ringe til 1812 og få vejledning. I år har vi allerede fået omkring 15 pct. flere henvendelser om hjortepåkørsler end ved samme tid sidste år. Så vi formoder, at det bliver et travlt efterår,” siger Michael Carlsen.
Skumringstid er hjortetid
Hjortene bevæger sig efter et bestemt mønster og er mest aktive omkring solnedgang og solopgang. Det er derfor også i disse tidsrum, at flest hjorte krydser vejene. I efterårs- og vintermånederne betyder det, at flest hjorte påkøres mellem klokken 6-9 om morgenen og igen kl. 16-21 om aftenen. Det viser en opgørelse over indberetninger om påkørsler af hjorte til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.
"Rådyr, dådyr og krondyr bevæger sig mest omkring i skumring og dæmring. Når vi går efterårsmørket i møde, falder menneskers myldretid sammen med hjortenes myldretid, og der er derfor større risiko for at påkøre en hjort," forklarer Michael Carlsen.
Et sammenstød mellem en bil og en hjort kan ende alvorligt for både hjort, bilist og bil, og Michael Carlsen anbefaler derfor, at man holder ekstra øje med hjorte i trafikken i efterårsmånederne.
Statistikbank: Se hvor mange påkørsler der er i din kommune
[GUIDE] Sådan undgår du hjortepåkørsler
- Sæt farten ned, når du i skumring, nat eller dæmring kører gennem områder, hvor der er skov, eng, levende hegn eller lignende langs vejen.
- Hold øje med reflekser fra dyrenes øjne. Ser du et dyr ved vejen, så sæt farten helt ned.
- En hjort kommer sjældent alene. Ser du én hoppe over vejen, så tro ikke at faren er drevet over. Der kan godt komme flere.
[GUIDE] Påkørt hjort? Det skal du gøre
- Ring til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812
- Følg nøje vagtcentralens anvisninger
- Vent i bilen. Nærvær af mennesker stresser dyret
- Bliv på stedet, indtil dyreredningsbilen ankommer
Nøgleord
Kontakter
Michael CarlsenProjektleder biologi/fauna
Tlf:33287014mc@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder




Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Antallet af hjortepåkørsler sætter rekord for fjerde år i træk13.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 8.739 registrerede hjortepåkørsler i de første ni måneder, tegner 2026 til at sætte endnu en kedelig rekord på vejene. I forsøget på at bringe antallet af påkørsler ned har Dyrenes Beskyttelse leveret data til en ny trafikalarm, der nu advarer bilister på udsatte strækninger.
Nu må hunde løbe frit på stranden1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en sommer med kort snor kan hunde fra 1. oktober igen løbe frit på mange af landets strande – til glæde for både hunde og ejere. Dyrenes Beskyttelse minder dog om, at friheden forpligter, og at der skal tages hensyn til både natur og strandgæster.
Dyrenes Beskyttelse: Fireparten kan gøre op med årtiers fejlslagne frivillige aftaler30.9.2026 12:30:39 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse ser frem til samarbejdet i den kommende grisefirepart, hvor regeringen lægger op til en nødvendig omstilling af svineproduktionen i retning mod bedre dyrevelfærd. Det skal dermed gøre op med årtiers fejlslagne frivillige aftaler.
Dyrenes Beskyttelse efter ny undtagelsesmulighed fra lovkrav om Bovaer: Kravet bør droppes helt30.9.2026 11:41:06 CEST | Pressemeddelelse
Mælkeproducenter har nu fået udvidet muligheden for at undtage deres køer fra lovkravet om Bovaer for resten af 2026, lyder meldingen fra Natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen. For køernes velfærd og trivsel er det positivt, men problemet sparkes kun til hjørne, mener Dyrenes Beskyttelse, der vil have kravet droppet.
Dyrenes Beskyttelse roser akutplan: Slut med at kontrollen underminerer loven29.9.2026 12:11:22 CEST | Pressemeddelelse
En ny styrelse for dyrevelfærdskontrollen skal medvirke til at stoppe årtiers svigt af dyrene, hvor for få ressourcer og Fødevarestyrelsens kontrolvejledninger reelt set har undermineret loven. Det møder stor ros fra Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
