Nu starter de høje brag og lysglimt: Hver anden dansker vil have strammet reglerne for fyrværkeri
Fra i dag er det igen tilladt at skyde fyrværkeri af for at fejre nytåret, men hvis det stod til mere end hver anden dansker, skulle perioden, det er tilladt, strammes yderligere. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige.

Nytåret står for døren, og traditionen tro er det ensbetydende med høje brag og lysglimt, når danskerne byder det nye år velkommen med fyrværkeri. Og selvom det for mange er et af årets højdepunkter, så er det for andre blandt de mest stressende og generende dage på året.
For otte år siden blev der indført nye regler på området, så det kun var tilladt at affyre fyrværkeri i perioden fra den 27. december til den 1. januar, men selvom det har været med til at begrænse generne fra fyrværkeri væsentligt, så mener mere end halvdelen af danskerne stadig, at reglerne bør strammes yderligere.
Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige.
Her svarer hele 51 %, at det ikke burde være lovligt at affyre fyrværkeri andre dage end nytårsaften. Tilsvarende er det kun godt 10 % af de adspurgte, der mener, at perioden skal udvides.
Antallet af danskere, der vil have begrænset fyrværkeri til nytårsaften, har været støt stigende de seneste år, og ifølge direktør for skade i Gjensidige, Henrik Sagild, er der flere faktorer, der spiller ind.
“Hvor der tidligere primært blev givet beskyttelse af kæledyr som årsag, så er den gruppe faktisk i dag blevet overhalet af dem, der peger på miljø og klima som årsag til, der skal ske stramninger på området. Selvom det måske er lidt opsigtsvækkende, så siger det også meget om den tid, vi lever i, hvor natur og miljø har fået et langt større fokus,” siger han.
Til trods for, at fyrværkeri kan vække stærke følelser hos både tilhængere og modstandere, så opfordrer han til, at alle bruger deres sunde fornuft, når det nye år skal fejres. Ikke kun for at afværge personskader, men også skader på bygninger, biler og kæledyr.
“Vær fornuftig og opmærksom både på dig selv og dine omgivelser. Hvis du selv skal sende raketter til vejrs, så brug beskyttelsesbriller og følg sikkerhedsreglerne, og har man drukket, bør man bare nyde fyrværkeriet på afstand,” siger Henrik Sagild.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.711 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af Kantar Gallup for Gjensidige i november og december 2022.
Hvilke af følgende udsagn er du enig i? |
|
Det bør være ulovligt at fyre fyrværkeri af andre dage end nytårsaften |
50.8% |
Det bør være lovligt at fyre af mere end fra d. 27. december til 1. januar |
12.6% |
Politiet bør have større fokus på at bekæmpe ulovligt fyrværkeri |
31.7% |
Affyring af fyrværkeri i december (ikke nytårsaften) er forstyrrende |
38.9% |
Der bør være mere kontrol med salg af fyrværkeri |
25.0% |
Fyrværkeri bør være totalt ulovligt |
16.2% |
Det bør være ulovligt at fyre fyrværkeri af, hvis man har drukket alkohol |
32.0% |
Jeg har tidligere købt ulovligt fyrværkeri |
7.8% |
Jeg kunne godt finde på at købe ulovligt fyrværkeri i år |
1.2% |
Fyrværkeri bør begrænses af hensyn til kæledyr |
23.8% |
Fyrværkeri er højdepunktet nytårsaften |
24.5% |
Det bør være ulovligt at børn under 16 år fyrer fyrværkeri af |
30.0% |
Brugen af fyrværkeri bør begrænses af klima- og miljømæssige årsager |
27.0% |
Ingen af ovenstående |
4.1% |
Ved ikke |
4.5% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulent
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige Forsikring
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige Forsikring
Den mentale sundhed er under pres: Hver femte fik det værre i 202231.1.2023 07:43:00 CET | Pressemeddelelse
Én ud af fem danskere oplever at have fået det dårligere mentalt gennem 2022, og dermed fortsætter en trist tendens. Antallet af stress- og angstsager er også stigende, viser tal fra Gjensidige.
Ny undersøgelse: Tusindvis af danskere går glip af boligens største strømbesparelser26.1.2023 07:44:00 CET | Pressemeddelelse
Hver tredje dansker, der forsøger at spare på elregningen i hjemmet, anser badeværelset for at være den største synder. Energiekspert peger dog på køkkenet, som hjemmets største strømsluger.
Tusindvis af danske bilister kører kængurukørsel: 'Det er farligere, end mange tror'24.1.2023 07:36:00 CET | Pressemeddelelse
De færreste bilister bryder sig om at få en fartbøde, men alt for ofte fører det til farlige situationer, når bilister forsøger at undgå at blive fanget i en fotofælde. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige.
2500 gange om året koster det en afgift til bilejere: Nemt at undgå19.1.2023 07:41:00 CET | Pressemeddelelse
Der er hård kamp om parkeringspladserne i København, og derfor må parkeringsvagter dagligt udskrive afgifter til biler, der holder uretmæssigt på p-pladser til elbiler. Men det er ikke kun en dårlig forretning for pengepungen, det har også flere negative konsekvenser for ejere af elbiler.
Vild udvikling: Så mange danskere sparer nu på strømmen17.1.2023 07:43:00 CET | Pressemeddelelse
Andelen af danskere, der sparer på strømmen, er steget eksplosivt det sidste år, viser en ny undersøgelse. Dog er det vigtigt at spare de rigtige steder, for at komme både privatøkonomien og den grønne omstilling til gode, lyder det fra siger ekspert.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum