Nu starter årets fotoflyvninger

Forår er lig med fotoflyvninger, og 2023 er ingen undtagelse. I år indsamler Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur både flyfotos, skråfotos og laserskanninger, så der bliver rig mulighed for at se de små flyvemaskiner drøne frem og tilbage på himlen i snorlige træk.
Der er flere grunde til, at foråret er den optimale årstid at indsamle luftfotos på. Foråret byder tit på godt og klart vejr, hvilket er godt, når man skal have gode klare fotos.
Samtidig er der heller ikke kommet løv på træer og buske endnu, og det gør det nemmere at se fx veje og huse på de indsamlede fotos.
Når de mange fotos og skanninger er indsamlet venter der et stort arbejde med at bearbejde og udstille data. Vi forventer, at de første skråfotos og QuickOrtofotos bliver udstillet allerede i april og QuickDHM (laserskanning) i august.
Flyfotos danner det geografiske grundlag for meget forvaltning
Flyfotos er fotos taget fra en flyvemaskine hvor kameraet peger lodret ned mod jorden. Når flyvemaskinen har sat hjulene på landingsbanen igen, bliver de indsamlede fotos kontrolleret, så deres indbyrdes geometri og farver passer sammen. De er nemlig vigtigt, at man kan regne med, at de er af en ensartet kvalitet, når de fx skal indgå i en forvaltningsopgave. Herefter omregnes fotos, så de kan bruges som fotokort, og hvad der er i fagtermer kaldes for ortofotos.
Ortofotos kan bruges til en løse en række forvaltningsmæssige opgaver. De bliver fx brugt i byggesager, eller som baggrundskort, hvis du besøger en hjemmeside, hvor der er et kort på, fx dingeo.dk.
Flyfotos bliver også anvendt til kortlægning, hvor f.eks. vejkanter, naturtyper, bygninger, vejbrønde og lygtepæle kortlægges. Det kan den offentlige forvaltning få gavn af, og gennem GeoDanmark-samarbejdet stiller vi de data til rådighed.
Vi indsamler flyfotos over hele Danmark hvert år.
Danmarks højder bliver fundet med laser
Laserskanninger bruger vi til at kortlægge højdeforskelle i Danmark. Helt simpelt fortalt, så sender flyet et lasersignal ned mod jorden. Når signalet rammer jorden reflekteres det og sendes tilbage til flyet. Jo hurtigere signalet kommer tilbage, jo højere er punktet, som signalet ramlet på jorden.
På den måde kan man ud fra mange punkter lave en præcis kortlægning af højdeforskellene i Danmark. Danmark har en af de bedste højdemodeller i verden.
Der bliver hvert år skannet omkring en femtedel af Danmark, og i år er det Fyn, Djursland, Sydøstjylland og Lolland-Falster, som bliver indsamlet.
Skråfotos anvendes vidt og bredt
Skråfotos er flyfotos, hvor et kamera tager et billede skråt fra oven fra alle fire verdenshjørner i en skråvinkel på jordoverfladen.
Med skråfotos kan man se mange andre detaljer end dem, man kan se på et ortofoto, fordi man kan se objekter i landskaber f.eks. husfacader skråt fra siden i stedet for lige ovenfra.
Vores produktion af skråfotos sker primært på baggrund af et ønske Skatteforvaltningen, som bruger skråfotos i sit arbejde, men skråfotos har langt bredere anvendelse.
Skråfotos har blandt andet vist sig at være meget populære hos virksomheder, som på den ene eller anden måde arbejder på bygninger. Fx har vinduespudsere og stilladsfirmaer stor glæde af skråfotos, når de skal give et tilbud på opgaver.
Det er i år fjerde gang, at vi indsamler landsdækkende skråfotos.
Kontakter
René ThunøPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:+45 22 36 49 62retje@sdfi.dkBilleder
Information om Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Rentemestervej 8
2400 København NV
+45 72 54 55 00https://sdfi.dk/
Vi forsyner den offentlige og private sektor med data af høj kvalitet, som giver mulighed for at træffe vigtige samfundsbeslutninger på det bedst mulige grundlag. Vi er en arbejdsplads, som fagligt spænder bredt og er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Hvem modtager Grunddataprisen 2023?2.6.2023 10:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Den 25. oktober 2023 bliver Grunddataprisen for andet år i træk uddelt på konferencen ’Danmarks Data’. Grunddataprisen anerkender private virksomheder, som er med til at udbrede og udnytte potentialet i grunddata i digitale løsninger.
Kan du ikke få en ordentlig internetforbindelse? Bredbåndspuljen er åbnet2.6.2023 08:49:43 CEST | Pressemeddelelse
Den årlige ansøgningsrunde til Bredbåndspuljen er åbnet. Tjek på Borger.dk eller e-Boks, om du kan søge.
Find historiske landkort fra, da ruder konge var knægt12.5.2023 13:06:35 CEST | Pressemeddelelse
Er du historiker, slægtsforsker eller vil du bare gerne se, hvordan hjemstavnen så ud i gamle dage, så kan du finde gamle kort på historiskekort.dk
Danskerne tager fremtidens teleteknologier til sig10.5.2023 13:18:24 CEST | Pressemeddelelse
Telebranchen har de seneste år investeret store summer i udrulningen af to af fremtidens teleteknologier, fiber og 5G. Nye tal fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) viser, at danskernes efterspørgsel efter nye produkter via teleteknologierne følger trop. Dyk ned i SDFI’s nye telestatistik om danskernes forbrug af teleydelser
Rikke Hougaard Zeberg bliver ny direktør i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur17.4.2023 12:07:39 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni tiltræder Rikke Hougaard Zeberg som ny direktør i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Hun kommer fra en stilling som branchedirektør i DI Digital
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum