Nu sker der noget med p-problemerne ved Furesøbad
19.7.2019 14:43:14 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
En række solbeskinnede badedage ved Furesøbad har fået forpagteren af Furesøbad, Michael Bay Olsen, til at råbe vagt i gevær. Den store tilstrømning skaber parkeringsproblemer og risiko for, at redningskøretøjer ikke kan nå ned til Furesøbad i tide.
På den baggrund har kommunen sat midlertidige skilte op, så det fremgår klart og tydeligt, at parkeringsforbud og andre anvisninger på Redningsvejen skal overholdes. Et kort på forsiden af kommunens hjemmeside anviser alternative parkeringsmuligheder uden for Furesø Bad. Politiet har på kommunens opfordring flere gange været ude og udstede parkeringsbøder – og de vil de fortsætte med resten af sommeren.
Torsdag i denne uge mødtes Michael Bay Olsen så med Furesø Kommunes vej- og parkafdeling og formanden for Udvalget for natur, miljø og grøn omstilling, Lene Munch-Petersen (A) for at sætte skub i yderligere tiltag.
”Parkeringsproblemerne opstår på varme sommerdage, når tilstrømningen fra det store opland bliver ekstra massiv. Det bliver ekstra kritisk, hvis de ulovligt parkerede biler forhindrer eksempelvis en ambulance i at nå frem. Der skal gøres noget, og derfor er jeg glad for kommunens og politiets indsats. Samtidig er jeg glad for drøftelsen af, hvad vi i fællesskab kan stille op over for problemerne. Både på kort og lidt længere sigt,” siger Michael Bay Olsen.
Lene Munch-Petersen er enig.
”Jeg er glad for de forslag, som Michael Bay Olsen og andre er kommet med. Noget kan løses nu, men andet kræver en politisk beslutning eller en dialog med Naturstyrelsen, for kommunen råder kun over vejarealet. Det går Furesøs vej- og parkafdeling nu i gang med at forberede, så de forskellige tiltag kan blive gennemført hurtigst muligt,” siger hun.
Michael Bay Olsen foreslår blandt andet også at forbedre cykelparkeringen, og Lene Munch-Petersen er enig i, at bedre forhold for bilisterne ikke er eneste brik i puslespillet.
”De bedste stranddage er ikke er dem, der begynder i en glohed bil i en lang bilkø. De fleste lokale ved nok godt, at Furesøbad er et oplagt mål for en cykeltur, så en del af øvelsen er helt sikkert at få flere til at snuppe cyklen. Kræver det flere cykelstativer, må vi se på det. Samtidig skal vi se på, om vi kan anvise alternative p-pladser eksempelvis langs Frederiksborgvej. Endelig vil jeg foreslå, at vi i udvalget drøfter muligheden for at indføre tidsbegrænsning og øget kontrol med parkeringen ved Furesøbad.
På mødet mellem Furesøbad og kommunen var der følgende idéer på banen, der vil blive nærmere undersøgt i den kommende tid.
- Oplysningskampagne i mellemgangen på Furesøbad om p-regler og sikkerheden og øget skiltning
- Cykelkampagne for at få flere til at cykle
- En klar markering af redningsvejen
- Uddeling af p-bøder og eventuelt fjernelse af biler ved ulovlig parkering
- Udvidelse af p-arealet
- Ændringer på tilkørselsvejen til Furesøbad: Flytning af vejbelysning, opstrengning af parkering i båse eller skråparkering
- Oplysning om muligheder for parkering på Frederiksborgvej, under motorvejsbroen og på Fiskebækvej
- Flytning af busstoppested til lyskrydset Fiskebækvej/Frederiksborgvej
- Bedre cykelparkering
- Bedre stiforhold og belysning ved stier, blandt andet langs Mølleåen
Nøgleord
Kontakter
Lene Munch-Petersen, formand for Udvalget for natur, miljø og grøn omstilling i Furesø Kommune, tlf. 30772250, LMP@furesoe.dk
Michael Bay Olsen, Furesøbad, telefon. 29 65 06 62
Kommunikation
Find kontaktoplysninger til Furesøs politikere på https://www.furesoe.dk/politik/byraadet/byraadsmedlemmer/
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 16:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Lokale virksomheder er tilfredse med den veluddannede arbejdskraft, og kommunen er god til at tiltrække den, men at beskæftigelsesindsatsen stadig kan forbedres, fremgår det af DI’s årlige erhvervsundersøgelse.
Vær med til at vise vej til fællesskaber i Furesø2.9.2026 10:53:39 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan være med til at styrke lokale fællesskaber. Fælleskabsby Furesø inviterer til inspirationsaften i Farum om hvordan.
Kom til borgermøde om Furesøs økonomi de kommende år31.8.2026 12:20:53 CEST | Pressemeddelelse
Går man op i, hvordan Furesø Kommune skal prioritere sine penge, har man en gylden mulighed for indflydelse. Politikerne forhandler nemlig lige nu om, hvordan pengene skal fordeles og inviterer borgere til borgermøde den 9. september. Høringen fortsætter til den 15. september.
Tilfredsheden med Furesøs dagtilbud er steget31.8.2026 12:04:09 CEST | Pressemeddelelse
Forældrene i Furesø er mere tilfredse med deres børns dagtilbud end for fire år siden. En ny landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse viser, at næsten ni ud af ti forældre er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud, og at tilfredsheden er steget markant siden 2022.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
