Nu skal virksomheder sortere alt deres affald: Kommunen tilbyder hjælp

Inden jul fik alle borgere i Billund Kommune et brev i e-boks om, at de snart skal sortere deres affald i 10 typer. Det er dog ikke kun private, der skal sortere mere. Alle virksomheder fik også et lignende brev med en påmindelse om, at en skærpet lovgivning er trådt i kraft for dem fra 31. december 2022.
Der har i flere år været krav om, at virksomheder skulle sortere affald. Nu er kravene skærpet, så de skal sortere såkaldt husholdningslignende affald efter de samme kriterier som private. Husholdningslignende affald er for eksempel affald fra tekøkkener, kantiner og printerrum. Tidligere har virksomhederne primært haft fokus på de store mængder produktionsaffald.
Det er virksomhedens ansvar at sortere affaldet. Til gengæld kan man som virksomhed få vejledning af kommunen, som gerne kommer på besøg for at fortælle om lovgivningen og give gode råd til at sortere.
”Vi forstår, det kan være svært at komme i gang. Derfor tager vi meget gerne ud for at hjælpe med at se på virksomhedens behov og muligheder uanset om det gælder de store eller små mængder affald,” siger leder af Erhverv og Affald i Billund Kommune Karl Grundahl.
Billund Kommune har allerede været på besøg hos virksomheder, og har aftaler om besøg hos flere. Derudover er man også i gang med at hjælpe skoler og andre kommunale institutioner til at sortere i de samme 10 typer affald som private.
Kommunen tilbyder ordning for virksomheder
Tidligere måtte kommuner ikke tilbyde at samle genanvendeligt affald ind for virksomheder. Det er dog blevet en mulighed som del af den nye lovgivning. Billund Kommune har valgt, at man gerne vil tilbyde virksomhederne at få samlet affald ind på samme måde som private husholdninger.
Billund Kommune kan først tilbyde at samle affald ind for virksomheder fra marts. Det er her, private husholdninger begynder at få tømt affald i de 10 typer.
”Vi vurderer, at virksomheder som venter på at komme på vores ordning, ikke skal haste ud og vælge en midlertidig løsning indtil marts. Hvis små og mellemstore virksomheder vælger vores ordning, vil de på en nem måde komme til at sortere de 10 typer affald og derfor leve op til lovgivningen. Hvis man har større mængder affald, kan det være en god idé at undersøge flere muligheder hos andre vognmænd,” siger Karl Grundahl.
Det er et krav, at man som virksomhed sorterer alt sit affald. Det er dog op til den enkelte virksomhed, hvordan man vælger at gøre det. Derfor kan man også vælge at få hentet sit affald af en godkendt vognmand.
Fakta om kommunens ordning for virksomheder
- Ordningen er primært egnet for små og mellemstore virksomheder
- Prisen for at få hentet affald af kommunen er sat efter vejledende markedspriser. Det vil sige prisen for private plus 10 %
- Man kan læse mere på billund.dk/erhvervsaffald
- Hvis man som virksomhed vil have vejledning af kommunen, skal man skrive en mail til affald@billund.dk. Vejledningen er gratis.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Billeder
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til Kultur- og Fritidsrådet og gør en forskel8.12.2025 11:30:04 CET | Pressemeddelelse
Brænder du for kultur- og fritidsområdet i Billund Kommune? Så har du nu chancen for at komme helt ind i maskinrummet og være med til at gøre en forskel for alle borgere i vores kommune. Fra i dag og frem til og med den 12. januar er der nemlig mulighed for at melde sit kandidatur til kultur- og fritidsrådsvalget den 29. januar.
Skills for alle 8. klasser: Her er vinderne5.12.2025 16:40:26 CET | Pressemeddelelse
I dag dystede alle kommunens 8. klasser igen til Skills Stafetten på tid og evner i forskellige discipliner fra de lokale erhvervsuddannelser.
Skal dit barn snart starte i skole?4.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forældre til børn, der snart når skolealderen, får i disse dage brev i deres digitale postkasse om skoleindskrivning. Indskrivningen er åben fra den 5. januar til 15. januar 2026.
Her er vinderne af Handicapprisen 2025 i Billund Kommune3.12.2025 20:13:23 CET | Pressemeddelelse
Onsdag aften har Handicaprådet i Billund Kommune kåret vinderne af Handicapprisen 2025. Prisen går i år til hhv. GGIF - Solsikkeholdet og Bofællesskabet Lyngsø.
JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris 20253.12.2025 18:10:29 CET | Pressemeddelelse
JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris 2025 for deres stærke og vedvarende indsats for at skabe plads til alle på arbejdsmarkedet. I en branche præget af højt tempo og konstante kundestrømme formår JYSK Grindsted at kombinere en effektiv drift med en stor social ansvarlighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

