Nu skal tømrerne lære at bygge med halm og hamp
Halm og tang som isolering og blokke af hamp i stedet for gasbeton. Produktion af traditionelle byggematerialer står for 10-15 procent af verdens CO2-udledning. Derfor skal vi tænke i nye og grønne måder at bygge huse på, for at værne om klodens ressourcer og begrænse vores udledning af CO2.
Og det er netop, hvad forskere fra Københavns Universitet og Aalborg Universitet er i gang med i et nyt projekt, der sammen med landets tømreruddannelser skal få nye bæredygtige byggematerialer -og metoder ind i byggeriet i løbet af ganske få år.
”Der skal mere fart på den grønne omstilling af byggebranchen og tømrerne er landets største gruppe af håndværkere. Deres viden og faglighed er afgørende for at omstillingen kommer op i gear, så det giver god mening at starte med dem,” siger professor Lisbeth Garbrecht Thygesen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning der står i spidsen for projektet.
Forskerne skal i samarbejde med erhvervsskolerne undervise tømrerlærlinge i at bruge såkaldte biogene materialer som træ, tang, siv, halm og hamp i byggeriet. For udover at have et lavere klimaaftryk end traditionelle byggematerialer, så indeholder de biogene materialer kulstof indfanget fra atmosfæren.
”Biogene materialer kan omdanne nye bygninger til et CO2-lager, der hvert år kan lagre samme mængde kulstof, som der for tiden udledes ved vores årlige forbrug af beton alene,” siger Lisbeth Garbrecht Thygesen.
Robuste og bæredygtige huse
Forskerne og tømrerne skal bl.a. udvikle en ny type ydervæg, der hverken indeholder beton eller klassisk isolering, som glasuld eller stenuld. Ydervæggen har heller ikke en dampspærre af plastik, men er derimod opbygget af eksempelvis træ på ydersiden og med blokke af hårdt presset hamp, halm eller træfibre som isolering.
”Vi skal udvikle og afprøve flere nye typer af byggematerialer og konstruktioner i tæt samarbejde med undervisere og elever på erhvervsskolerne, så vi ved at løsningerne er sunde og robuste samtidig med, at de giver mening i byggeprocessen, og derfor hurtigt kan tages i brug af håndværkerne ude i samfundet,” siger Lisbeth Garbrecht Thygesen.
Projektet kobler forskning direkte med undervisning, da tømrerlærlingene på erhvervsskolerne kommer til at bygge vægelementer, som forsynes med måleinstrumenter og indbygges i et testhus. I testhuset kan forskerne indsamle data og efterprøve virkningen af forskellige årstider, temperaturer og det formål huset er bygget til.
Og her bliver særligt fugt et fokusområde. For der er stor forskel på fugtpåvirkningen i et hus beboet af en familie og eksempelvis en lagerhal.
”En almindelig familie i et parcelhus generer meget fugt i dagligdagen, når de laver mad eller går i bad. Denne fugt kan trænge ind i ydervæggene og give anledning til vækst af skimmelsvamp eller råd. Det skal vi undgå i den nye måde at opbygge ydervægge på ved at kontrollere fugtvandringen,” forklarer lektor Emil Engelund Thybring, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, der også deltager i projektet
Videnskab og håndværk giver hurtigere godkendelse
Ifølge forskerne er en af de helt store udfordringer, når der skal indføres nye måder at bygge huse på, at det ofte tager meget lang tid, før de nye metoder bliver god byggeskik og en del af såkaldt alment teknisk fælleseje som er god, robust, dansk byggeskik. Og det er typisk et krav for at forsikringsselskaberne vil forsikre byggerierne.
Testhuset har derfor den vigtige funktion, at det langt hurtigere end ellers vil vise om materialer og byggemetoder virker. Normalt kan det nemlig tage mange års afprøvning af en ny byggemetode blandt håndværkerne ude i landet, før erfaringerne bliver omsat til nye retningslinjer - eller det der på fagsprog hedder god byggeskik og alment teknisk fælleseje.
”I stedet for 10 eller 20 år, som det godt kan tage, før ændringer i vores måde at konstruere huse på slår igennem, er målet, at vi skal gøre det på tre-fire år. På den tid skal vi udvikle og gennemteste nye designs og materialer, som kan blive inkluderet i alment teknisk fælleseje ved at kombinere en videnskabelig tilgang med den håndværksmæssige,” siger Emil Engelund Thybring.
Og initiativet kommer på det rigtige tidspunkt. Fra politisk side bliver der allerede fra i år indført klimakrav til nybyggeri over 1000 kvadratmeter i Bygningsreglementet. Og fra 2025 gælder det alle nye bygninger. Kravene skærpes hastigt efter 2025 for at få byggebranchen til at gennemføre en grøn omstilling.
Fakta om projektet
- Projektet VIGOT (Vidensbaseret Grøn Omstilling af Tømreruddannelsen) løber frem til sommeren 2026 og er finansieret af Novo Nordisk Fonden med godt 5,3 millioner kroner over de næste 3,5 år (projekt nr. NNF22OC0079020).
- I projektet deltager Københavns Universitet, Aalborg Universitet, VIA University College, Videnscenter for Håndværk, Design og Arkitektur (Next) og Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed (Learnmark Horsens). Desuden deltager Københavns Professionshøjskole som didaktisk rådgiver.
- Projektet skal opkvalificere STEM-kompetencerne på erhvervsskolernes tømreruddannelse inden for bygningsfysik og biogene materialer.
Projektet består af fire hovedfaser:
1. Udvikling og gennemførelse af efteruddannelse af undervisere på mindst seks erhvervsskoler.
2. Udvikling og gennemførelse af undervisningsforløb for lærlinge på de deltagende erhvervsskoler. Som del af undervisningen bygger lærlingene vægelementer. Der gennemføres mindst seks undervisningsforløb i løbet af projektet. Vægelementernes konstruktion udvikles løbende fra forløb til forløb.
3. Vægelementernes fugtegenskaber afprøves i et testhus. De konstruktioner, der virker, vil hurtigt kunne implementeres i byggeriet.
4. Løbende evaluering og videreudvikling af undervisningsforløbene, så erhvervsskolernes videncentre efter projektets afslutning kan videreføre undervisningen i den bedst mulige form.
Nøgleord
Kontakter
Lisbeth Garbrecht Thygesen
Professor
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet
Mobil: 35 33 17 33
Mail: lgt@ign.ku.dk
Emil Engelund Thybring
Lektor
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet
Mobil: 61 31 97 76
Mail: eet@ign.ku.dk
Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Mobil: 93 56 58 97
Mail: msj@science.ku.dk
Billeder
Information om Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C
35 33 28 28https://science.ku.dk/
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Verdens tundra udleder overraskende mere CO2, når det bliver varmere17.4.2024 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
KLAUSULERET TIL DEN 17. APRIL KL. 17:00 Når det bliver varmere, vil den arktiske tundrajord formentlig frigive 30% mere CO2, end den gør i dag. Og det er næsten fire gange mere, end hvad man tidligere har estimeret. Det viser et stort internationalt studie, som forskere fra Københavns Universitet har bidraget til, og som netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature.
Internet can achieve quantum speed with light saved as sound15.4.2024 11:16:35 CEST | Press release
Researchers at the University of Copenhagen’s Niels Bohr Institute have developed a new way to create quantum memory: A small drum can store data sent with light in its sonic vibrations, and then forward the data with new light sources when needed again. The results demonstrate that mechanical memory for quantum data could be the strategy that paves the way for an ultra-secure internet with incredible speeds.
Internettet kan få kvantefart med lys gemt som lyd15.4.2024 10:47:07 CEST | Pressemeddelelse
Forskere ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har udviklet en ny måde at skabe såkaldt kvantehukommelse: En lille tromme kan gemme data sendt med lys i dens lydvibrationer, for siden at sende data videre med nye lyskilder, når det igen skal bruges. Resultaterne understreger at en mekanisk hukommelse for kvantedata kan være strategien, der baner vej for et ultra sikkert internet med utrolige hastigheder
Hegn og veje har givet ikonisk savannedyr genetiske problemer12.4.2024 11:06:30 CEST | Pressemeddelelse
De ikoniske gnu-vandringer er blevet et særsyn i Afrika, fordi vi mennesker har afskåret dyrenes historiske vandringsruter med veje, hegn, byer og landbrug. Og det har ført til genetisk forfald i de bestande, som ikke længere har mulighed for at flytte sig, viser ny forskning, som Københavns Universitet har stået i spidsen for.
Iconic savanna mammals face genetic problems due to fences and roads12.4.2024 11:04:29 CEST | Press release
Wildebeest migrations have become a rarer sight in Africa as humans continue to interrupt their historic migratory routes with roads, fences, cities, livestock and farmland. This has led to genetic decay in those herds that are no longer able to roam freely, according to new research led by the University of Copenhagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum