Nu skal skovhaver og spiselige planter være allemandseje

Salat-træer, klatrende stikkelsbærkiwier, glimmerbær, lækre frugter og flerårige grøntsager – det er nogle af naturens vidundere, som man kan møde i en skovhave. En skovhave består af spiselige flerårige planter i forskellige lag og højder, designet til at efterligne en naturlig lysåben skov, men kan sagtens anlægges i en villahave.
- Vi vil gøre skovhaver til en ting i samfundet på linje med køkkenhaver og højbede. Vi vil konvertere kedelig græsplæne til frodige og bæredygtige skovhaver til gavn for alle. Og potentialet er stort: Der er i Danmark parcelhus- og villahaver svarende til et areal på størrelse med Fyn, siger Jakob Jessen, som sammen med sin tidligere studiekammerat Mads Krarup stiftede Skovhaver.dk for to år siden.
Nu vil makkerparret tage skridtet videre og crowdfunde sig til den kapital, der skal finansiere ambitionerne: En udvidelse af planteskolen og ikke mindst en udbredelse af kendskabet til denne nye og bæredygtige måde at tænke sin have på.
De to skov- og landskabsingeniører tilbyder alt inden for skovhaver – lige fra rådgivning, kurser og foredrag til design- og totalentrepriser. Foruden selvfølgelig planteproduktion, som er grunden til, at Skovhaver.dk søger lokal kapital og lancerer en kampagne den 5. maj på Coop Crowdfunding.
- Vi vil tage planteskolen til næste stadie, så vi selv kan producere de sjove og spiselige planter til danskerne. Planter, som vi ellers ikke kan skaffe. Vi håber, at mange vil bakke op, så vi kan skabe en levende og formidlende planteskole for alle, der synes, det er sjovt at høste friske og lækre råvarer direkte fra haven i samspil med naturen.
Crowdfunding rummer store potentialer for landdistrikterne
Skovhaver.dk’s crowdfunding-kampagne er en del af projektet Crowdfunding i Landdistrikterne, som er et partnerskab bestående af Dansk Iværksætter Forening, Landdistrikternes Fællesråd og Dansk Industri står bag.
Det er smukt, når iværksættere og lokalsamfund kan støtte hinanden og vende udviklingen sammen, mener formanden for Dansk Iværksætter Forening, Peter Kofler, der glæder sig over den store interesse, der er for crowdfunding.
- Indtil videre kan vi konstatere, at iværksætterne står på spring. Vi har fået 60 fantastiske idéer og måtte desværre kun vælge tre. Nu skal vi se, hvor meget lokalsamfundene bakker op. De erfaringer, vi gør os nu, skal spredes ud i alle dele af landet, og politikerne skal selvfølgelig hjælpe med at skubbe på, siger han.
Analyser fra Danmarks Statistik viser, at der er store geografiske forskelle på omfanget af nyetablerede virksomheder. Groft fortalt viser tallene, at jo længere væk man er fra byen, jo færre nye virksomheder bliver der stiftet (Store kommunale forskelle i iværksætteri, DST 2017).
Det er der behov for at ændre på, og en af løsningerne er at sikre mere risikovillig kapital uden for de største byer, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard. Og crowdfunding rummer store potentialer som finansieringsform i landdistrikterne, understreger han.
- Lokale iværksættere er med til at sætte et område på landkortet. Bliver virksomheden en succes, kan det give mange afledte effekter i form af øget vækst og nye lokale jobs i flere forskellige brancher og erhverv, f.eks. inden for turisme. At et område oplever denne form for synergi, kan igen bidrage positivt til øget bosætning. Samtidig bygger crowdfunding på en del af landdistrikternes DNA – nemlig, at man tager ejerskab til og ansvar for lokalområdets udvikling, siger han.
I landets største erhvervsorganisation, DI Dansk Industri, ser man store perspektiver i at skabe lokale vækst ved hjælp af crowdfunding.
- I DI har vi en vision om, at Danmark skal være et paradis for iværksættere. Overalt i Danmark - uden for de store byer - ser vi et stærkt sammenhold og en kæmpe opbakning om lokale projekter. Vi har set det, når den lokale brugs eller skole har været truet af lukning. Vi tror på, at den form for opbakning bogstaveligt talt kan udmøntes i kontant opbakning til lokale iværksætterprojekter. Her kan crowdfunding blive en nyttig kanal for folkelige investeringer i lokale projekter med iværksættere, siger politisk direktør Emil Fannikke Kiær, DI.
Fakta:
- Projektet Crowdfunding i Landdistrikterne realiserer tre lokale crowdfunding-kampagner i samarbejde med lokale iværksættere. De tre virksomheder er valgt ud af 60 ansøgere, og deres crowdfunding-kampagner skydes i gang den 5. maj 2021.
- De tre udvalgte virksomheder er: Ailefo på Bornholm, Årø Vingård på Årø samt Skovhaver.dk på Midtfyn.
Projektet vil fremme iværksætteri i landdistrikterne ved at sætte fokus på crowdfunding som finansieringsmetode og håber på lang sigt at bidrage til bedre kendskab, øgede kompetencer og forbedrede rammevilkår. Derudover ønsker projektet at bidrage til at øge mængden af risikovillig kapital uden for landets største byer. Læs mere om projektet her. https://ivaekst.dk/crowdfunding-i-landdistrikterne. - Projektet er drevet af organisationerne Dansk Iværksætter Forening, Landdistrikternes Fællesråd og Dansk Industri.
- På baggrund af de lokale kampagner udvikles en række policy-anbefalinger, der overrækkes til det politiske Danmark i november 2021.
- Projektet er bevilget af Erhvervsstyrelsens pulje til crowdfunding, og projektet løber frem til november 2021.
Nøgleord
Kontakter
Spørgsmål til crowdfunding-kampagnen:
Jakob Nyholm Jessen, Skovhaver.dk, tlf. 2243 2564, jnj@skovhaver.dk
Mads Krarup, Skovhaver.dk, tlf. 2129 2255, mk@skovhaver.dk
Talsperson og kommentarer:
Peter Kofler, Dansk Iværksætter Forening, tlf. 4040 4004, Peter@d-i-f.dk
Steffen Damsgaard, Landdistrikternes Fællesråd, via kommunikations- og presseansvarlig Eva Østergaard, tlf. 5385 0136, eoe@landdistrikterne.dk
Bo Hjuler, presserådgiver, DI, tlf. 2328 4912, boh@di.dk
Spørgsmål til projektet:
Alex Randrup, sekretariatschef, tlf. 45 71 99 04 28, alex@d-i-f.dk
Helle Ibsen, projektkonsulent, tlf. 5385 0125, hib@landdistrikterne.dk
Sine Linderstrøm, chefkonsulent, DI, tlf. 2098 9913, sili@di.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes talerør styrkes på finansloven 202628.10.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd står stærkere i 2026, efter at SVM-regeringen og Det Konservative Folkeparti har besluttet at øge organisationens bevilling på næste års finanslov. Den ekstra støtte skal bl.a. styrke arbejdet med at belyse tiltag, der gavner udviklingen i landdistrikterne, samt netværkstiltag og videndeling. Organisationen får desuden mulighed for at sikre fundamentet for Videncenter for Landdistrikter.
Landdistrikter: Finanslovsaftale med en række tiltag, der gavner befolkningen bredt24.10.2025 14:14:51 CEST | Pressemeddelelse
Finanslovsaftalen for 2026 mellem SVM-regeringen og Det Konservative Folkeparti rummer en række tiltag, der gavner befolkningen bredt i hele landet, også i landdistrikterne. Det møder opbakning fra Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig håber på yderligere fokus på udvikling i landdistrikterne og et land i geografisk balance frem mod valget i 2026.
Landdistrikter: Aftale om VE-kompensation er et skridt i den rigtige retning, men ikke nok10.10.2025 14:30:46 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og en række partier har netop præsenteret en ny aftale, der skal fremme den lokale opbakning til nye solcelle- og vindmølleanlæg. Landdistrikternes Fællesråd roser flere initiativer i aftalen, men efterlyser fortsat rammer til en bedre borgerinddragelse og påpeger, at tiltagene kommer for sent.
Presseinvitation: Hør eksperternes bud på, hvordan levende bymidter bliver en drivkraft for stærke landdistrikter26.9.2025 07:00:00 CEST | Presseinvitation
Hvordan skaber vi levende bymidter til gavn for udviklingen i landdistrikterne? På Landdistriktsforskningens Dag 2025 stiller vi skarpt på bymidtens rolle i udviklingen af vores landdistrikter og undersøger, hvilke greb der virker, når vi skal skabe indbydende byrum, et stærkt handelsliv og blomstrende fællesskaber.
Nyt samarbejde skal udforske bymidtens betydning for omkringliggende landsbyer25.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd og Dagrofa går sammen om at afdække nye muligheder for at fremme levende bymidter. Det sker gennem et bredt samarbejde med Gehl Architects, Aalborg Universitet, Center for Landdistriktsforskning og syv kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






