Nu skal husejere motiveres til at renovere frem for at rive ned
28.6.2023 08:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse
Nyt projekt med Teknologisk Institut i spidsen skal undersøge, hvordan flere husejere kan motiveres til at renovere huset frem for at rive det ned og bygge nyt.

Kan man motivere flere husejere og købere til at renovere i stedet for at rive ned? Det skal Teknologisk Institut sammen med partnere – og støttet af Forenet Kredit – afdække i et nyt projekt.
- Almindelige husejere er en vigtig aktør i den cirkulære omstilling, hvor et centralt greb er at bevare bygninger frem for at rive dem ned. Mange af de byggede kvadratmeter i Danmark er fordelt på mere end en million privatejede huse rundt omkring i landet, så derfor er der et stort klimapotentiale, hvis man i højere grad renoverer disse frem for bare at rive dem ned. Det handler om at afdække den rådgivning, de får, eller netop ikke får, for eksempel i selve boligjagten, som kan ende med en nedriv-og-byg-nyt-løsning, siger projektleder Sára Finsdóttir fra Teknologisk Institut.
I Danmark river vi i gennemsnit ca. 1.100 enfamiliehuse ned hvert år og erstatter mange af disse med et nybygget hus. Men nybyggeri koster klimaet dyrt og FNs klimapanel peger blandt andet derfor på bevaring og fornyelse af bygninger som vigtige greb til at nedbringe byggeriets CO2-aftryk.
Samarbejdet, der går under navnet IGENBO, er nu gået i gang med at finde frem til årsagerne bag nedrivninger af huse i Danmark og de potentialer, der er for at bevare flere huse.
Understøtter renovering
Projektet er finansieret af Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit. Foreningens formand, Michael Demsitz, hilser projektet velkommen:
- Som ejer af landets største realkreditinstitut er Forenet Kredit optaget af, at danskere i hele landet bor i sunde, velfungerende huse – og at husene belaster klimaet mindst muligt, siger han og fortsætter:
- Står valget mellem at renovere et hus eller rive ned og bygge nyt, vil en renovering typisk belaste klimaet mindst. Med projektet hér får vi tiltrængt viden om, hvordan det understøttes, at flere husejere også vælger med klimaet for øje.
Husejernes barrierer for renovering
Det er Teknologisk Institut sammen med BUILD – Aalborg Universitet og virksomheden Responsible Assets, der er partnere i projektet.
Projektet skal ved hjælp af surveys og interview med husejere blotlægge de overvejelser og barrierer, husejerne har oplevet undervejs i boligjagten. Det skal give nogle svar på, hvad talte for og imod en renovering, og hvilken rådgivning de modtog undervejs.
- IGENBO-projektet vil skabe indblik i, i hvilket omfang husejer er i kontakt med bankrådgivere, byggefirmaer, ejendomsmæglere og kommunerne i forbindelse med beslutningen om nedrivning – og i hvilken retning rådgivningen peger. Desuden vil vi se på, hvilke påvirkningsmuligheder de forskellige aktører har for at fremme bevaring af enfamiliehusene, siger seniorforsker Jesper Ole Jensen fra BUILD – Aalborg Universitet.
Projektet er ifølge Tine Lange, direktør i Responsible Assets, der rådgiver virksomheder om ESG og bæredygtighed, en unik mulighed for at skabe et fælles ståsted, så de gode hensigter kan omsættes til handling:
- De rådgivende aktører er opmærksomme på sammenkædningen mellem bygninger, klimaforandringer og ressourceknaphed. Men meget få omsætter denne viden til at anbefale bevaring frem for nedrivning. Så viden om og krav til CO2 reduktion i byggeriet nævnes som vigtig driver for at kommuner, håndværkere og andre kan motivere boligkøbere til at renovere frem for at rive ned, siger Tine Lange.
Fakta:
- Projektet løber fra april 2023 til og med april 2024
- Partnere i projektet Teknologisk Institut, BUILD – Aalborg Universitet og virksomheden Responsible Assets
- Projektet er finansieret af Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
Nøgleord
Kontakter
Projektleder, konsulent Sára Finsdóttir, Teknologisk Institut, mobil 7220 1841, mail: sfi@teknologisk.dk
Billeder

Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Kæmpedroner kan give landmænd nyt redskab mod udvaskning af kvælstof22.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye forsøg skal afdække, om såning af efterafgrøder og bladgødskning af majs, kan klares fra luften mere præcist og på tidspunkter, hvor traktorer ikke kan køre i markerne. Formålet er at begrænse udvaskning af kvælstof til vandmiljøet.
Nyt Realdania-projekt skal gøre det lettere at genbruge ventilationsanlæg21.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Projektet CircuVent skal udvikle et digitalt værktøj, der hjælper rådgivere og bygherrer med at vurdere klima, økonomi og indeklima, når ventilationsanlæg bevares frem for at udskiftes.
Fra spåner til 3D-print: Genanvendt titaniumpulver kan reducere CO2-udledning12.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print, som også kan give økonomiske fordele. Det sker ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
Teknologisk Institut leder ny metode, der skal sikre rent drikkevand i Ukraine og styrke dansk beredskab9.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,5 millioner fra Grundfos Fonden står Teknologisk Institut i spidsen for at udvikle og indsætte mobile vandanlæg i krigsramte områder i Ukraine sammen med Internationalt Røde Kors og en række partnere. Erfaringerne fra felten skal samtidig ruste det danske og nordiske civilberedskab mod cyberangreb, sabotage og forsyningssvigt.
Dansk forsvarsindustri skal bruge 4.000 nye medarbejdere frem mod 20301.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Genopbygningen af Forsvaret og ambitionen om at styrke Danmark og Europas modstandsdygtighed kræver markant flere hænder i industrien. En ny analyse fra Teknologisk Institut viser, at automatisering og et målrettet løft af de tekniske uddannelser bliver afgørende for at indfri ambitionerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum