Arbejdstilsynet

Nu skal gyllen ud på marken – men pas på forgiftning

Del
Fra februar må landmændene igen køre gylle ud på markerne. Men det er farligt at arbejde med gylle, for når man ”forstyrrer” gylle, der har stået stille længe, frigives der store mængder svovlbrinte. Svovlbrinte er en giftgas, og den kan medføre forgiftning – og i værste fald er den dødelig.

De fleste er klar over, at svovlbrinte er giftig. Alligevel sker der hvert år alvorlige ulykker, og i 2019 blev mindst seks personer forgiftet af svovlbrinte. Arbejdstilsynet advarer derfor om arbejde med gylle.

”Hvis man ”forstyrrer” stillestående gylle fx ved at røre rundt i den, skovle eller pumpe gyllen, så frigives der svovlbrinte. Svovlbrinte er meget ildelugtende, men hvad mange ikke ved er, at lugtesansen hurtigt bliver bedøvet selv ved forholdsvis lave koncentrationer af gassen. Og det er bl.a. i de tilfælde, der kan opstå farlige situationer”, siger Ida Krarup, tilsynschef i Arbejdstilsynet.

Lige nu er det højsæson for at køre gylle ud på marken. Men gyllen har stået stille i anlæggene hele vinteren og koncentrationen af svovlbrinte er høj. Derfor er det vigtigt at tage alle forholdsregler.

Sådan undgår I ulykkerne:

  • Følg brugsanvisningen for gylleanlægget
  • Sørg for, at der er skiltning ved gylleanlægget og gyllevognen
  • Pas på, når du arbejder med gylle. Hold afstand og brug evt. friskluftforsynet åndedrætsværn
  • Reparationsarbejde i og omkring et gylleanlæg er for professionelle
  • Sørg for at alle ansatte er instrueret i, hvordan farlige situationer kan opstå, så de kan forebygges
  • Brug svovlbrintedetektor sammen med grundig instruktion. Bemærk at en detektor ikke bør være eneste sikkerhedsforanstaltning
  • Sørg for at alle ved, hvad de skal gøre, hvis det alligevel går galt

Fakta

Ulykker med svovlbrinteforgiftning siden 2018:

  • I 2018 var der en dødsulykke som følge af svovlbrinteforgiftning
  • I foråret 2019 skete en ulykke, hvor fire personer mistede bevidstheden og flere blev forgiftet
  • I sommeren 2019 blev to personer forgiftet

Læs mere

Arbejdstilsynet

AT-vejledning om indretning af gylleanlæg (kap. 3 indeholder en række gode råd)

https://amid.dk/regler/at-vejledninger/anlaeg-flydende-husdyrgoedning-2-6-1-1/

BAU Jord til Bord

Vejledninger om gylle

http://baujordtilbord.dk/soeg?q=gylle

Vejledning om arbejdsmiljø i svinestalde (på side 14 er der information om giftgasser og forebyggelse af ulykker)

http://baujordtilbord.dk/Files/Billeder/BARjobo/JAU%20-%20Branchevejledninger/Arbejdsmiljoe-i-svinestald_2015.pdf

SEGES
Fokusark der lægger op til dialog om gyllehåndtering
https://www.landbrugsinfo.dk/Tvaerfaglige-emner/Arbejdssikkerhed/Sider/Fokusark.aspx

Nøgleord

Billeder

Information om Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Landskronagade 33
2100 København Ø

For yderligere information kontakt Arbejdstilsynet på pressetelefon 72 20 93 94

Følg pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet

Nye tal fra Arbejdstilsynet viser positive takter, men også ufordringer i arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser19.12.2023 09:05:59 CET | Pressemeddelelse

Arbejdstilsynet har netop offentliggjort resultaterne af en omfattende undersøgelse – NOA-L – hvor knap 22.000 lønmodtagere har delt deres syn på deres arbejdsmiljø. Resultaterne viser både aspekter af arbejdslivet, som bidrager positivt til arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser, bl.a. inden for lederes engagement i medarbejdernes trivsel, men også udfordringer bl.a. inden for stress.

VejgodsEr du sikker på, du er sikker nok? Arbejdstilsynet vil nedbringe antallet af alvorlige arbejdsulykker, når chauffører læsser gods af1.11.2023 10:37:14 CET | Pressemeddelelse

Der sker i gennemsnit mere end fire ulykker om ugen, når chauffører læsser gods af. Nogle af ulykkerne er så alvorlige, at chaufførerne får mén og lange sygemeldinger, og flere mister livet. Faktisk viser data, at der i gennemsnit sker to dødsulykker om året. Men ulykkerne kan forebygges, så chaufførerne kommer sikkert hjem - hver dag. Derfor sætter Arbejdstilsynet fokus på sikkerhed i vejgodstransport i en ny kampagne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye