Aarhus Universitet: Science and Technology

Nu skal græsproteinet stå sin prøve i svinestalden

Del

I disse uger er en gruppe forskere i færd med at undersøge, om det er muligt at udskifte traditionelle proteinkilder med protein fra kløvergræs i foderet til økologiske grise. Og de er optimistiske.

Grisene i forsøget æder en af fire forskellige blandinger, hvor indholdet af græsprotein varierer. Jo mørkere farve, des højere er indholdet af græs. Foto: Aarhus Universitet
Grisene i forsøget æder en af fire forskellige blandinger, hvor indholdet af græsprotein varierer. Jo mørkere farve, des højere er indholdet af græs. Foto: Aarhus Universitet

Mange øjne er i disse uger rettet mod Økohallen på Aarhus Universitet i Foulum. Her er en gruppe livlige svin rykket ind. De indgår i et stort projekt, der er kulminationen på flere års arbejde.

Grisene får nemlig serveret en kost, hvor en del af proteinet i foderet kommer fra kløvergræs – og ikke fra traditionelle proteinkilder så som soja.

- Vi vil gerne vise, at det er muligt at udskifte en del af den importerede soja, vi bruger i standardblandingerne, med græsprotein. Og i den her 15 procents-blanding når vi faktisk at fjerne al soja. Der er kun danske produkter i blandingen, siger forsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, Lene Stødkilde-Jørgensen.

Hun står i Økohallen med en lille bøtte med grønt pulver i hånden. Pulveret er resultatet af mange års forskning. Dels er kløvergræsset, som pulveret er lavet af, dyrket på markerne omkring Foulum. Her har forskere i en årrække arbejdet med dyrkning og håndtering af netop grøn biomasse – og det har vist sig, at dyrkning af græs både øger produktiviteten på marken, samtidig med at det medvirker til at mindske tabet eller udvaskningen af kvælstof fra markerne. Det er altså muligt at slå op til flere fluer med et smæk. 

Grisene æder og trives godt

Selve processen med at udvinde proteinet af græsset har også krævet mange mandetimer. Det er sket på bioraffineringsanlægget i Foulum, hvor der i disse måneder opføres et endnu større anlæg til produktion af græsprotein. Ud over protein indeholder de grønne afgrøder også en fiberfraktion, der kan anvendes direkte som kvægfoder eller indgå som råvare til eksempelvis biogas- og ethanolproduktion.

Forsøget i Økohallen blev igangsat i november, hvor grisene blev fravænnet. De har siden fået en af fire foderblandinger, med forskelligt indhold af græsprotein. Og så skal de fodres, indtil de bliver slagtet i marts.

-  Alle fire blandinger er lavet, så de opfylder grisenes behov. Men selv om vi på papiret har nogle gode blandinger med alle de rigtige næringsstoffer, er vi nødt til at undersøge, om grisene vokser lige så godt, som vi forventer. Og så er første skridt at finde ud af, om de overhovedet vil æde det. Græsprotein har en meget tydelig græssmag, siger Lene Stødkilde-Jørgensen.

Men her to måneder inde i forsøget er forskerne optimistiske:

- Vi kan se, at alle fire grupper vokser rigtig godt, æder rigtig godt og generelt har det godt.

Hvad betyder græsset for kødets farve, smag og struktur?

Derudover skal forskerne undersøge, hvad græsproteinet betyder for smagen, farven og strukturen, samt fedtsyre- og vitaminindhold i kødet og spækket. Tidligere studier i kyllinger har nemlig vist en sammenhæng mellem højt indhold af umættede fedtsyrer og vitaminer i kløvergræsproteinet og indholdet i kyllingekød. 

Det resulterer i en ernæringsmæssig bedre fedtsyresammensætning med et højere indhold af omega-3 fedtsyrer. Men omvendt kan det også have en betydning for holdbarheden af kødet.

-  Det er vi nødt til at undersøge nærmere, da forbrugeren forventer et produkt, der er på linje med det, de normalt køber. Så vi laver en hel masse analyser, og så forventer vi at få svar i løbet af 2019, siger Lene Stødkilde-Jørgensen. 

Se video fra stalden
Videokanal

Kontakter

Kontakt
Forsker Lene Stødkilde-Jørgensen
Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Mail: lsj@anis.au.dk
Telefon: 87154284

Projektleder, landskonsulent Erik Fog
SEGES
Email: erf@seges.dk
Tlf.: 87 40 54 90

Billeder

Grisene i forsøget æder en af fire forskellige blandinger, hvor indholdet af græsprotein varierer. Jo mørkere farve, des højere er indholdet af græs. Foto: Aarhus Universitet
Grisene i forsøget æder en af fire forskellige blandinger, hvor indholdet af græsprotein varierer. Jo mørkere farve, des højere er indholdet af græs. Foto: Aarhus Universitet
Download

Links

Information om Aarhus Universitet: Science and Technology

Aarhus Universitet: Science and Technology
Aarhus Universitet: Science and Technology



Yderligere oplysninger

Projektet SuperGrassPork er en del af Organic RDD 3 programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet. Læs mere om ICROFS.

Projektpartnere: SEGES / Landbrug & Fødevarer; Institut for Husdyrvidenskab, Institut for Ingeniørvidenskab og Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet; Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet; Institute for Food Studies & Agro industrial Development Aps (IFAU); Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet; Friland A/S og Vestjyllands Andel A.m.b.a.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Ny forskning peger på, at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden var danske13.3.2019 20:30:00 CETPressemeddelelse

Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden var sandsynligvis født og opvokset inden for få kilometer fra de bronzealdergravhøje, de blev begravet i. Tidligere strontium-analyser har vist, at de ikke kunne stamme fra Danmark, men ifølge forskere fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet var der i disse undersøgelser ikke taget højde for, at landbrugets kalkning af jorden kan ændre de lokale strontium-signaturer.

Lektor Claudio Orlandi udfordrer kryptografere fra hele verden med en løsning der sikrer os mod angreb fra kvantecomputere12.3.2019 14:12:44 CETPressemeddelelse

Lektor i kryptologi fra Aarhus Universitet, Claudio Orlandi, er med i opløbet når den amerikanske organisation NIST (The National Institute of Standards and Technology) har udfordret kryptografere fra hele verden til at byde ind på, hvordan man kan beskytte kommunikationen mellem enkeltpersoner og organisationer på internettet, hvis eller når kvantecomputere bliver til en virkelighed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum