Nu skal den mindste mikroplast kunne fjernes fra spildevandet
29.1.2019 08:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse
I et nyt projekt skal Teknologisk Institut sammen med tre forsyningsselskaber samt en teknologileverandør undersøge mulighederne for at reducere udledningen af de mindste fraktioner af mikroplast og mikrogummi i renset spildevand.
- Der er meget begrænset viden om renseeffektiviteten for mikroplast mindre end ca. 20 µm (my-meter) i størrelse, og stort set ingen viden om mængder af mikrogummi i spildevand, hvor især gummipartikler fra dækslid forventes at dominere fra de fælleskloakerede spildevandsområder, siger seniorprojektleder Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut.
Stort fokus
Både nationalt og internationalt er der kommet stort fokus på udledningen af mikroplast til vores vandmiljø. De seneste undersøgelser af mikroplast i spildevand indikerer, at renseanlæggene fjerner 90 - 99 % af den mikroplast, som kommer ind på renseanlæggene.
Miljøstyrelsen vurderer, at hovedkilderne til mikroplast i Danmark er bildæk, maling, sko, vejstriber og tøj. Noget af plastikken ender i vores rensningsanlæg, og derfra kan det blive ledt videre til vandmiljøet.
På den måletekniske front er der ifølge Hanne Løkkegaard dog store udfordringer med de allermindste partikler af mikroplast og mikrogummi. I et nyt projekt vil der være fokus på disse partikler i udløbet fra renseanlæggene (under 20 µm og ned til 1-5 µm). Partiklerne i denne størrelse er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje.
Optimere filteranlæg
- Det er ambitionen at videreudvikle og optimere et filteranlæg til renseanlæggene, så de mindste partikler kan frasepareres effektivt, hvorved potentialerne for at fjerne mikroplast over filterenheden kan blive undersøgt i projektet. Det bygger på en viden, vi på Teknologisk Institut har udviklet i tidligere undersøgelser af mikroplastudledninger i renset spildevand fra rensningsanlæggene, siger Hanne Løkkegaard,
Projektet er støttet af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). og sker i samarbejde med TechRas Miljø A/S og tre forsyningsselskaber - nordsjællandske Novafos, Mariagerfjord Vand og Ringkøbing-Skjern Forsyning. Partnerne ønsker alle at opnå større viden om de mindste fraktioner af mikroplast og mikrogummi i renset spildevand, som der på nuværende tidspunkt er meget lidt viden omkring.
I projektet skal TechRas Miljø, sammen med Teknologisk Institut, udvikle teknologien til rensning af spildevandet ved hjælp af en filterteknologi specielt egnet til at fjerne de helt små partikler. Forsøg med den nye teknologi skal gennemføres i tre forsyninger i Nordsjælland, ved Mariagerfjord og Ringkøbing-Skjern-området.
Nøgleord
Kontakter
Seniorprojektleder Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut, mobil 7220 1866, mail hal@teknologisk.dk
Billeder
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Når sneen smelter: Øget risiko for fugt- og skimmelskader19.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med udsigt til plusgrader og tøvejr de kommende dage opfordrer Teknologisk Institut til at fjerne sne fra sokler, kælderskakte og loftsrum for at undgå fugt- og skimmelskader.
Danske industrivirksomheder på vej mod cirkulær økonomi – men barriererne er stadig store17.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Teknologisk Institut viser, at næsten fire ud af ti adspurgte virksomheder allerede anvender sekundære materialer – men manglende mængder, ujævn kvalitet og kundekrav bremser omstillingen.
Fremtidens beton: Sensorteknologi og AI skal bane vejen for mere bæredygtig produktion16.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et ambitiøst dansk forskningsprojekt vil bringe betonproduktionen ind i en mere bæredygtig og digital fremtid med avanceret sensorteknologi og kunstig intelligens. Innovationsfonden investerer 10,2 mio. kr. i projektet VISTACON, som vil arbejde for at opnå store CO₂-besparelser i byggebranchen.
Ny rapport kortlægger knasterne for fleretagers træbyggeri5.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Brand- og lydkrav, fugt og manglende erfaringer er blandt de største barrierer for træbyggeri over fire etager. Ny rapport fra Teknologisk Institut peger på centrale indsatsområder, der kan fremme fleretagers træbyggeri i Danmark.
Europæisk studie: Halm kan blive landbrugets skjulte klimavåben16.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Behandlede afgrøderester kan både levere energi og lagre mere kulstof i Europas landbrugsjord – og giver et markant klimapotentiale, selv når temperaturen stiger frem mod 2050.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
