If Forsikring

Nu sætter If penge ind til kundernes næste selvrisiko

Del
Forsikringskunder får opsparing: Nu sætter If penge ind til næste selvrisiko.

Forsikringsselskabet If indfører nu en selvrisikoopsparing til kunderne. På baggrund af kundens forsikringer indbetaler If årligt op til 500 kroner på opsparingen. Beløbet kan derefter bruges helt eller delvist til at nedsætte selvrisiko på kommende skader på alle private forsikringer, der anmeldes til If.

Tiltaget skal understøtte den gode oplevelse det er at anvende sin forsikring, forklarer leder af privatkundeområdet i If Skadeforsikring, Klas Svensson:

- Selvrisikoen er indimellem udslagsgivende for, om kunden vælger at bruge sin forsikring og få anmeldt en dækningsberettiget skade. Den bekymring vil vi gerne reducere for vores kunder.

- Vi ønsker, at vores kunder skal mærke forskellen ved at have en god forsikring. Derfor er opsparingen øremærket betaling af en selvrisiko, både som økonomisk hjælp og som en ekstra kundefordel, siger Klas Svensson.

Alt efter hvor mange forsikringer kunderne har, får de indsat 100, 200 eller 500 kr. på opsparingen. Beløbet indsættes, såfremt kunden i optjeningsåret ikke har fået udbetalt erstatning for skade på sin hus-, indbo-  eller bilforsikring.

Kunderne kan via et personligt login se beløbet på selvrisikoopsparingen under if.dk/minesider.

Gode nordiske erfaringer
Opsparingskontoen er et unikt tiltag, som ingen af de øvrige store selskaber på det danske forsikringsmarked har. If er nordens største forsikringsselskab, og i søsterselskaberne i Sverige, Norge og Finland har opsparingskontoen været på markedet i nogle år.

 - Opsparingskontoen har på nordisk plan skabt positive resultater og medvirket til øget kundetilfredshed og kundeloyalitet. Det er vores håb og forventning, at selvrisikoopsparingen kan give samme positive resultater i Danmark, siger Klas Svensson.

FAKTA om Selvrisikoopsparing:

  • If sætter årligt penge ind på kundernes selvrisikoopsparinger. Beløbet kan bruges til helt eller delvist at nedsætte selvrisiko på skader på alle private forsikringer hos If.

  • Der indsættes 100, 200, eller 500 kroner årligt, alt efter kundens forsikringer hos If. Der kan stå max 5.000 kroner på selvrisikoopsparing. Saldoen kan ses på if.dk/minesider

  • Der indsættes penge én gang årligt efter hvert skadefrit år på hus-, indbo- eller bilforsikringen.

  • Vælger kunden at skifte fra If Skadeforsikring, opretholdes opsparingen i 2 år. Bliver man kunde igen inden for perioden, kan man igen gøre brug af beløbet.

  • Beløbet på opsparingen er personligt, og kan ikke overdrages til andre og udbetales heller ikke.



Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om If Forsikring

If Forsikring
If Forsikring
Stamholmen 159
2650 Hvidovre

+45 70 12 12 12http://www.if.dk/

If er Nordens største skadeforsikringsselskab og forsikrer det, der er værdifuldt i livet: Mennesker, dyr, boliger, biler og dine ting. If sørger også for at virksomheder får forsikret deres værdier og aktiviteter, så de kan fungere som normalt, selvom de skulle få en skade. Takket være 6.800 dygtige medarbejdere, heraf ca. 600 i Danmark, kan 3,6 millioner kunder i Norden og Baltikum føle sig trygge ved, at de vil få den hjælp de har brug for, hvis noget skulle ske. If er medlem af Garantifonden, og ejet af den finske finanskoncern Sampo.

Følg pressemeddelelser fra If Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra If Forsikring

If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner25.3.2024 07:25:00 CET | Pressemeddelelse

Mens de fleste arbejdspladser i finanssektoren har lukket ned i påsken, er der folk på arbejde hos Nordens største forsikringsselskab. Med et nyt initiativ og en ekstraordinær godkendelse fra lokale fagforeninger tilbyder If, at medarbejderne kan erstatte udvalgte helligdage med en dato, der er mere i overensstemmelse med medarbejderens individuelle kulturelle eller religiøse overbevisning. Langfredag og 2. påskedag er to af de mulige helligdage.

If får godkendt klimamål af SBTi og inkluderer frivilligt skadesreparationer for over 3 mia. svenske kroner om året29.1.2024 07:50:20 CET | Pressemeddelelse

If har som første forsikringsselskab på det danske marked fået godkendt sine kortsigtede klimamål af det anerkendte klimatiltag, Science Based Targets initiative. Samtidig tager Nordens største forsikringsselskab det usædvanlige skridt at gå udover SBTi’s krav, og udvider frivilligt sine klimaforpligtelser ved at ville reducere 30% af udledningerne fra skadesreparationer på motor- og bygningsområdet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye