Lolland Kommune

Nu må al snak om, at landdistrikterne skal betale, stoppe

Del
Lolland Kommune er den kommune i landet, som bruger næstmindst på administration.

Det konkluderer Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed i dag. Helt præcis bruger Lolland Kommune 25 procent mindre, end man skulle forvente, og det er tal, som glæder borgmester Holger Schou Rasmussen, men som samtidig ikke overrasker.

”Vi passer på borgernes penge, vi bruger dem med mådehold. Det er altid godt at få bekræftet, for selvfølgelig skal vi altid være forsigtige med, hvad vi bruge fællesskabets ressourcer til”, siger Holger Schou Rasmussen.

”Men med til historien hører også, at Lolland Kommune som andre provinskommuner har mærket den fulde vægt af de seneste årtiers centraliseringer og af et udligningssystem, der ikke støtter op om de kommuner, der står med flest af fællesskabets opgaver. Derfor har vi været tvunget til at gå alle områder i kommunen igennem med tættekam og til at trimme og skære. Det gælder over en bred kam, og det gælder ikke mindst på vores administration. Alle har holdt for, borgere og ansatte”, forklarer borgmesteren.

Den Nationale Forskningscenter for Analyse og Velfærd (VIVE) nåede tilbage i 2016 også frem til, at de velstillede kommuner bruger mest på administration, og at Lolland Kommune brugte mindst. Heller ikke af den grund kommer dagens tal derfor som en overraskelse. Men nu, hvor Økonomi- og Indenrigsministeriet står som afsender, er det håbet, at der bliver sat en tyk streg under konklusionen, og at det nuancerer den aktuelle debat om, at kommuner som Lolland Kommune skal kompensere og betale for rige kommuners overforbrug.

”Vi passer på pengene. Det er en af de gode nyheder i ministeriets benchmarkinganalyse."

"Den anden rigtig gode nyhed er, at det én gang for alle må stoppe al snak fra kommuner i hovedstadsområdet, såkaldte tænketanke og andre om, at vi i provinsen skal stoppe klynkeriet og skal skære fedtet fra. Vi har i årevis sat tæring efter næring, og jeg vil foreslå de velstillede kommuner at gøre det samme”, slutter Holger Schou Rasmussen.

På landsplan er Lolland Kommune kun overgået af Holbæk Kommune, som bruger 28 procent mindre end forventet.

Benchmarkinganalysen fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed kan ses her, herunder oversigten over de enkelte kommuners samlede administrationsudgifter, der ses her (side 3-4).

Analysen fra VIVE fra november 2016 ses her.

Nøgleord

Kontakter

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune iværksætter handleplan for byggesager18.4.2024 12:19:40 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget bestilte i september 2023 en analyse af byggesagsbehandlingen i Lolland Kommune. Nu viser en brugertilfredshedsundersøgelse, at der blandt de fleste adspurgte er tilfredshed med sagsbehandlingen. Men der er også områder, hvor sagsbehandlingen kan gøres endnu bedre. Det viser den analyse, som Deloitte har foretaget for kommunen. Derfor har Klima-, Teknik- og Miljøudvalget nu vedtaget en handleplan.

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye