Nu kommer der sprøjteforbud på fortove og terrasser
21.4.2022 11:04:12 CEST | Miljøministeriet | Pressemeddelelse
I takt med forårssolen kaster sine varme stråler over Danmark, og alting begynder at spire og springe ud, skyder ukrudtet samtidig op mellem fliserne på terrassen og i gruset i indkørslen.
Men i fremtiden kan man ikke springe over, hvor gærdet er lavest og bruge løs af sprøjtemidler for at komme ukrudtet til livs. For nu bliver det forbudt at bruge de sværest nedbrydelige sprøjtemidler til at fjerne uønsket ukrudt på en række områder. Det har et flertal i Folketinget netop vedtaget.
Lovændringen betyder, at det bliver forbudt at bruge sprøjtemidler med fx glyphosat på flere private og offentlige arealer. Der er tale om fx stier, veje, grus, fortove, indkørsler, parkeringsarealer og terrasser, fordi under den slags arealer er det øverste jordlag gravet væk, og der er derfor en særlig risiko for at sprøjtemidler kan sive ned i grundvandet.
-Nu forbyder vi svært nedbrydelige sprøjtemidler de steder, hvor der er en særlig risiko for, at det ender i vores grundvand. I Danmark har vi noget af det bedste drikkevand i verden og det skal vores børn og børnebørn også have. Sprøjteforbuddet er et godt skridt på vejen til en bedre beskyttelse af grundvandet, siger miljøminister Lea Wermelin.
Alternativerne findes
Forbuddet vil blive udarbejdet inden for EU’s regler på området og vil også tage højde for relevante undtagelser i forhold til bl.a. sikkerhedsmæssige hensyn og bekæmpelse af invasive arter.
Nogle sprøjtemidler er let-nedbrydelige og vil ikke gå i grundvandet, og de vil derfor ikke være omfattet af et forbud. Det betyder fx, at der fortsat kan anvendes pelargonsyre og eddikesyre i stedet for glyphosat til bekæmpelse af ukrudt.
-Socialdemokratiet lovede før valget et sprøjteforbud, og det leverer vi på nu. Til gavn for danskerne og naturen. Og heldigvis findes der alternativer til de sværest nedbrydelige sprøjtemidler. Jeg er overbevist om, at mange danskerne ikke har noget imod at bruge hakkejernet til at fjerne ukrudt med, hvis de på den måde bedre kan passe på grundvandet og naturen, siger miljøminister Lea Wermelin.
Forbuddet træder i kraft den 1. juli 2022 med den virkning, at det vil blive forbudt at sælge de omtalte sprøjtemidler til de nævnte arealer fra 2023 og forbudt at sprøjte på arealerne fra 2024.
Kontakter
Presserådgiver, Miljøministeriet Lisa Ioannou, tlf: 24771226, liryi@mim.dk
Information om Miljøministeriet
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Kom med til indvielsen af Naturnationalpark Gribskov19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 13. september indvier miljøminister Maria Reumert Gjerding Danmarks anden naturnationalpark i Gribskov. Arrangementet er åbent for alle og byder blandt andet på naturvandringer og bioblitz for både store og små.
Miljøstyrelsen vil have undersøgt yderligere fem PFAS-sprøjtemidler9.8.2026 18:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Salget af en særligt problematisk PFAS-insektgift har været stigende i Danmark, til trods for en begrundet mistanke om, at den danner evighedskemikaliet TFA, der kan forurene drikkevandet. Miljøstyrelsen har nu sat penge af til nyt forskningsprojekt, der skal slå fast, om giften forurener drikkevandet.
Muslingeskrab udfases i Bælthavet, vestlige Østersø og Isefjord4.7.2026 07:02:52 CEST | Pressemeddelelse
Miljøministeren tager et skridt mod et bedre havmiljø og sendte 3. juli en ny bekendtgørelse i høring, som på sigt opsiger muslingefiskeri med bundslæbende redskaber i Bælthavet, vestlige Østersø og Isefjord. Fiskeriet skal ophøre senest 30. september 2034, men ministeren vil undersøge, om det kan udfases markant hurtigere.
Første nationale ålekvote indføres: Flertal indfører markant begrænsning af ålefiskeri2.7.2026 12:37:36 CEST | Pressemeddelelse
Med et nyt loft over ålefiskeriet må erhvervsfiskere maksimalt lande 40 tons ål i 2026. Det har et flertal i Folketinget besluttet. Den nye kvote skal begrænse det erhvervsmæssige ålefiskeri og øge beskyttelsen af ålebestanden. Samtidig prioriteres fem mio. kroner til udsætning af ål i 2027.
Der var overtrædelser ved 3 ud af 4 virksomheder, da pesticidkontrol rykkede ud30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsens forhandlerkontrol har besøgt 88 virksomheder, der har med pesticider at gøre. 66 af dem overtræder reglerne, og 10 gange var det så groft, at virksomheden blev meldt til politiet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
