Nu kommer anbefalingerne, som skal skabe vækst og grønne arbejdspladser i Sydjylland
31.5.2021 14:06:04 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Med opførelsen af de kommende havvindmølleparker, etableringen af den kommende energiø i Nordsøen og beslutningen om at indføre en slutdato for alle olie- og gasaktiviteter i Nordsøen, så er Sydjylland for alvor blevet en hovedaktør for massive investeringer i den grønne omstilling.
Sydjylland har derfor et stærkt fundament for at kunne stå i spidsen for en omfattende sektorkobling. Derfor ønsker Vækstteam Sydjylland at etablere et fyrtårnsprojekt med fokus på udviklingen af nye grøn energi og sektorkobling, hvor strøm fra havvindparker blandt andet skal skabe nye grønne brændsler.
Konkret skal der etableres et center for sektorkobling, som skal medvirke til, at energiteknologierne bringes i anvendelse i ambitiøse innovationsprojekter og endvidere bidrage til modningen og kommercialiseringen af nye teknologier, som fx Power-to-X, i et grønt og integreret energisystem. Vækstteamet anbefaler derudover en særlig uddannelsesindsats, fordi der i fremtiden vil være et stort behov for at omskole og opkvalificere landsdelens højtkvalificerede og faglærte arbejdskraft til de nye, grønne vækstbrancher.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Under coronakrisen har den danske samfundsmodel for alvor vist sit værd, hvor vi har samarbejdet på kryds og tværs og sammen skabt nye løsninger, som også gør vores land grønnere og mere forberedt på fremtiden. Det samme gælder vores syv regionale vækstteam, hvor vi har fået nogle af de folk, som kender deres lokalområde allerbedst, til at hjælpe os med at udvikle de lokale erhvervsstyrker. Vi skal nemlig udnytte, at vores virksomheder kan noget forskelligt i Sydjylland, på Bornholm og Fyn. Derfor glæder jeg mig meget til at læse hvert enkelt teams anbefalinger, så vi i fællesskab kan sætte gang i den lokale vækst og skabe nye arbejdspladser i hele landet.”
Formanden for vækstteamet for Sydjylland, Steen Brødbæk, adm. direktør i Semco Maritime A/S:
”Vi forventer en endnu større international efterspørgsel efter danske energiløsninger, og Sydjylland er unikt positioneret til at indfri de erhvervspotentialer, som de store investeringer i blandt andet energiøen og havvindmølleparker medfører.
Sydjylland har allerede en stærk energiinfrastruktur og en styrkeposition inden for offshore og havmølleværdikæden samt nogle af Danmarks førende virksomheder og forsyningsselskaber, der i en årrække har arbejdet målrettet med integrerede energisystemer. Med vores styrkeposition og investeringer i fyrtårnet kan vi gøre Sydjylland til en grøn energimetropol, som hele verden kigger imod for at få inspiration inden for grøn energi og sektorkobling.”
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har afsat 500 mio. kr. fra det såkaldte REACT-EU-program til at følge op på anbefalingerne fra de syv regionale vækstteams. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der arbejder for at give danske virksomheder i hele landet de bedste udviklingsmuligheder gennem en lokalt forankret erhvervsfremmeindsats, har ansvar for den konkrete udmøntning af REACT-EU-midlerne.
Kontakter
Presserådgiver Camilla Christensen Weigel, Erhvervsministeriet, tlf. 91 33 70 97 / cachwe@em.dk
Vedhæftede filer
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
