Nu kan virksomheder i Aabenraa Kommune som de første i landet få bevis på sundhedsfremme
Der er nu åbnet for ansøgninger, så virksomheder kan søge om at modtage Aabenraa Kommunes sundhedsfremmemærke, som uddeles for at anerkende og motivere virksomheder til at fremme indsatsen for sundhed på arbejdspladsen. Sundhedsfremmemærket er det første af sin slags i Danmark.

Til og med 15. marts kan virksomheder med adresse i Aabenraa Kommune ansøge om Aabenraa Kommunes sundhedsfremmemærke, som gives til virksomheder, der tager initiativ til at fremme sundhed på arbejdspladsen. Det er første gang, at Aabenraa Kommune uddeler sundhedsfremmemærket, som desuden er det første af sin slags i Danmark.
- Som arbejdsplads har man gode muligheder for at gå forrest i udbredelsen af sundhed, og derfor vil vi gerne opfordre lokale virksomheder til at søge sundhedsfremmemærket og på den måde tydeliggøre indsatsen på sundhedsområdet. Det kan samtidig tjene som en anerkendelse af virksomhedernes italesættelse af medarbejdernes sundhed, siger formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Aabenraa Kommune, Jan Køpke Christensen og fortsætter:
- Jeg ved, at der allerede nu findes mange gode initiativer på arbejdspladserne rundt om i Aabenraa Kommune. Gåture, kostpolitikker eller noget helt tredje som alle er med til at højne sundheden og som samtidig påvirker arbejdsglæden og motivationen hos medarbejderne og nedbringer antallet af sygedage.
På Aabenraa Kommunes hjemmeside findes ansøgningsskemaer til sundhedsfremmemærket, lige som der også er en liste med kriterier for at kunne søge mærket.
Virksomheder geografisk beliggende i Aabenraa Kommune samt offentlige institutioner beliggende i Aabenraa Kommune kan søge om mærket, mens Aabenraa Kommune som organisation samlet kan ansøge om mærket.
- Jeg håber, at mange af kommunens virksomheder vil søge om mærket, så vi i fællesskab kan få sundhed på dagsordenen på arbejdspladsen. Den fysiske og mentale sundhed er vigtig for os alle, og den er især vigtig som en integreret og naturlig del af hverdagen på arbejdspladsen. Det er vigtigt at sige, at både små og store virksomheder med små og store sundhedsinitiativer kan komme i betragtning til mærket, siger Jan Køpke Christensen.
Læs mere om Aabenraa Kommunes sundhedsfremmemærke på
https://www.aabenraa.dk/erhverv/lokale-maerkeordninger/sundhedsfremmemaerket-2023/
Kontakter
Formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Jan Køpke Christensen, tlf.: 40 78 79 13; e-mail: jkch@aabenraa.dk
Sundhedschef Aabenraa Kommune, Michael Metzsch, tlf.: 73 76 78 20; e-mail: mme@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Billeder
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Endnu et solcelleanlæg indvies i Aabenraa Kommune23.1.2023 15:52:23 CET | Pressemeddelelse
Mandag var både Aabenraa Kommunes borgmester og klimaministeren med til at indvie et nyt solcelleanlæg i Bjerndrup, som efter planen skal producere omkring 87.000.000 kWh strøm om året. Det nye anlæg spiller derfor positivt ind i kommunens klimaplan, og flere solcelleanlæg er på vej.
Byrådet i Aabenraa Kommunes nytårsreception i ord og billeder20.1.2023 15:16:09 CET | Pressemeddelelse
Fredag 20. januar holdt byrådet i Aabenraa Kommune den årlige nytårsreception. Cirka 160 gæster mødte op og hørte borgmester Jan Riber Jakobsens nytårstale og gæstetaler Hanne Lene Haugaard fra DGI Sønderjylland, lige som de var med til at hædre Kirsten Nørgård Christensen for 25 års byrådsarbejde.
Aabenraa Kommune vedtager den første erhvervsstrategi til og med erhvervslivet18.1.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Aabenraa Kommune har tirsdag vedtaget Aabenraa Kommunes første erhvervsstrategi ”Ambitiøs grøn udvikling”. Strategien er lavet i tæt samspil med kommunens erhvervsliv, og den sætter retningen for, hvordan Aabenraa Kommune kan understøtte virksomhedernes fortsatte vækst og udvikling.
Endnu flere virksomheder i Aabenraa Kommune tager et socialt ansvar13.1.2023 10:59:25 CET | Pressemeddelelse
Hele 113 virksomheder i Aabenraa Kommune får i år tildelt CSR-mærke Aabenraa, som gives til virksomheder, der påtager sig et socialt ansvar ved at give plads til udsatte borgere samt bidrager til uddannelsen af fremtidens arbejdskraft. Det er femte år i træk, at kommunen slår rekord i antallet af virksomheder, der modtager CSR-mærket.
Aabenraa Kommune lancerer en klimapris12.1.2023 08:38:36 CET | Pressemeddelelse
Grønne initiativer, der inspirerer andre til at bidrage til den grønne omstilling, skal hyldes. Det er filosofien bag Aabenraa Kommunes nye klimapris, som første gang skal uddeles i slutningen af april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum