Nu kan storbyer skærpe krav til forurenende dieselbiler
22.3.2022 14:33:40 CET | Miljøministeriet | Pressemeddelelse
Der bliver nu bedre mulighed for mere ren luft i de danske storbyer. Et bredt flertal i Folketinget har i dag vedtaget en lovændring, der gør det muligt for kommunerne at skærpe miljøzonekravene, så det bliver forbudt at køre med dieselpersonbiler uden partikelfilter i de eksisterende miljøzoner i København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg.
Luftforurening er hvert år skyld i, at tusindvis af danskere dør for tidligt. I byerne stammer forureningen især fra partikler i udstødningsgasserne fra gamle dieselbiler uden et partikelfilter.
- Vi skal bekæmpe luftforurening, som mange danskere i dag dør for tidligt af eller bliver syge af. Her spiller de gamle dieselbiler en stor rolle i forureningen. Derfor er jeg glad for, at vi nu leverer på et løfte til danskerne og et ønske fra de store byer om at kunne skærpe kravene i miljøzonerne, siger miljøminister Lea Wermelin.
Sundere og grønnere byer
For dieselbilejere i lavindkomstgrupper vil der være mulighed for at søge om tilskud til at montere et partikelfilter på deres køretøj, så de fortsat kan færdes i miljøzonerne.
I september 2021 indgik regeringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten en aftale, der skaber bedre mulighed for grønnere, sundere byer. Miljøzoner er første skridt i udmøntningen af aftalen om "Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling", der skal være med til at gøre vores byer grønnere og sundere.
Der er ligeledes fremsat et lovforslag om sprøjteforbud på visse offentlige og private arealer og et lovforslag, der giver kommuner mulighed for at forbyde gamle brændeovne i områder med fjernvarme eller naturgas. I efteråret er det regeringens hensigt at fremsætte et lovforslag, der skal gøre det muligt for kommuner at oprette nulemissionszoner i afgrænsede byområder.
- Sammen med SF, Radikale Venstre og Enhedslisten gennemfører vi her det første af en række initiativer for at sikre grønnere byer i Danmark. Blandt andet nulemissionszoner, kommunal mulighed for at forbyde gamle brændeovne i områder med fjernevarme eller naturgas og forbud mod sprøjtning på visse private og offentlige arealer for at passe på grundvandet, siger miljøminister Lea Wermelin.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten er med lovændringen desuden blevet enige om at fremrykke tidspunktet for, at alle dieseldrevne varebiler skal have monteret et partikelfilter, med to år til den 1. juli 2023.
Fakta
- Der er afsat 25 mio. kr. til en tilskudspulje, så lavindkomstgrupper kan få tilskud til eftermontering af partikelfilter. Miljøstyrelsen forvalter tilskudspuljen.
- Dieselpersonbiler vurderes i 2022 at stå for 63 pct. af partikeludledningen og ca. 50 pct. af NOx-udledningen fra trafikken på byveje.
- Ifølge seneste DCE-opgørelse fra februar 2022 dør ca. 4.000 danskere for tidligt hvert år som følge af luftforurening.
Kontakter
Niels Brandt PetersenPresserådgiver
Tlf:20 18 95 68nibrp@mim.dkInformation om Miljøministeriet
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Stort ulovligt udsmid af fisk: Miljøministeren vil have plan for kameraer på fiskefartøjer9.10.2026 11:46:05 CEST | Pressemeddelelse
Ny DTU-rapport viser at 11 procent af de fisk, som danske fiskere fanger, bliver smidt ud, selvom reglerne siger, de skal med på land og tælles med i fiskernes kvoter. Miljøminister Maria Reumert vil have det ulovlige udsmid ned og sætter sit ministerium i gang med et oplæg til mere kameramonitorering af fiskefartøjer.
Regeringen vil straffe miljøkriminalitet hårdere8.10.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i naturen og på marker for at spare eller tjene penge. Derfor vil regeringen hæve straffen for miljøkriminalitet.
Politisk flertal vil have mere natur og færre nye råstoffer i kystsikringen8.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidligt hensyn til natur, reduktion af råstofindvinding og beskyttelse af kulturarv vil fremover blive prioriteret, når der udmøntes midler fra statens Kystpulje. Endnu flere områder skal kunne få støtte, og digelag på mindre øer kan fremover søge puljen. Det har et bredt politisk flertal besluttet.
Regeringen sætter penge af til nye marine naturnationalparker7.10.2026 16:06:06 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skal have mindst syv marine naturnationalparker. De to første er etableret, og med finansloven for næste år afsætter regeringen i alt 67,8 mio. kr. til de næste to.
Danmark og Tyskland enige: Slut med bundslæbende fiskeri i Flensborg Fjord29.9.2026 11:29:43 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 bliver det også forbudt at fiske med bundslæbende redskaber i Flensborg inderfjord. Forbuddet indføres for at beskytte havmiljøet i fjorden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
