Nu kan Royal Run præsentere hele holdet af værtsbyer
7.9.2023 12:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Med Hans Kongelige Højhed Kronprinsen i spidsen kan Royal Run nu offentliggøre samtlige værtsbyer for det kommende royale motionsevent.

Siden mandag har Royal Run hver dag kunnet præsentere en ny værtsby, der skal danne rammen om Royal Run ’24.
- Mandag offentliggjorde Brønderslev som den første, at den skal være Royal Run-værtsby
- Tirsdag fulgte Aarhus efter
- Onsdag offentliggjorde Fredericia sit værtskab til Royal Run '24
- Torsdag morgen meldte Kalundborg Kommune ud, at den skal lægge asfalt til det kommende Royal Run,
- Og nu melder København/Frederiksberg sig på holdet af værtsbyer for Royal Run ’24, som traditionen tro går sammen om at holde Royal Run.
”Vi er meget glade for nu at kunne afsløre de fem udvalgte værtsbyer for Royal Run 2024. Disse byer er nøje udvalgt for at give deltagerne en uforglemmelig oplevelse 2. pinsedag," siger Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund (DIF) og med i Royal Runs styregruppe.
Royal Run er arrangeret af Bevæg dig for livet, som idrætsorganisationerne DIF og DGI står bag i samarbejde med Dansk Atletik.
Det royale motionsevent fandt sted første gang i 2018 i anledning af H.K.H. Kronprinsens fødselsdag og har lige siden haft stor succes med at få rigtig mange inaktive til at deltage i et motionsevent for første gang. Med offentliggørelsen af de nye værtsbyer er håbet også at få sat gang i danskerne både før, under og efter eventet, siger Jens Otto Størup, der er administrerende direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe.
”Nu er værtsbyerne for Royal Run ’24 offentliggjort, og ved at komme ud til nye dele af landet kan vi sammen med værtsbyerne tage næste skridt mod at inspirere til mere bevægelse hos forhåbentlig endnu flere danskere– ikke blot på dagen for Royal Run, men også op til og efter.”
Salg af startnumre vil forventeligt ske i løbet af november måned.
Om Royal Run
- Royal Run fandt sted første gang i 2018 i anledning af H.K.H. Kronprinsens 50-års fødselsdag. Siden da har eventet fundet sted hvert år 2. pinsedag.
- I 2024 vil Royal Run således blive afholdt den 20. maj 2024 fem forskellige steder i landet.
De fem værtsbyer til Royal Run ’24 er:
- Brønderslev
- Aarhus
- Fredericia
- Kalundborg
- København/Frederiksberg
- København/Frederiksberg har været med siden begyndelsen af Royal Run, Aarhus har været værtsby tre gange tidligere (2018, 2019 og 2022). Brønderslev, Fredericia og Kalundborg skal arrangere Royal Run for første gang.
- Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
- Royal Run ’23 opnåede deltagerrekord ved 93.679 tilmeldte i de fem værtsbyer: Herning, Aabenraa, Nyborg, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg.
- Der er endnu ikke åbent for tilmelding til Royal Run ’24, det forventes at ske i løbet af november måned.
Nøgleord
Kontakter
Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI: 53 73 33 00
Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i DIF: 21 66 37 74
Suzanne MeyerKommunikationskonsulent
Tlf:24266395sme@dif.dkBilleder






Links
Idræt og motion bidrager positivt til vores sundhed og trivsel, og derfor skal Danmark være verdens mest aktive nation. Det er visionen i den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie, som er indgået mellem Danmarks Idrætsforbund og DGI med støtte fra Nordea-fonden og TrygFonden. Foreløbigt er der indgået aftaler med 25 såkaldte visionskommuner, og mange konkrete initiativer er sat i søen inden for en lang række idrætsgrene.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Sporten samles i særlig hyldest: Her hyldes danske veteraner den kommende måned18.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den næste måned hyldes Danmarks tidligere udsendte og deres pårørende på sportens største scener, når der afvikles Veteran Match. En hyldest, der til 57 ligakampe vil frembringe stærke følelser hos både veteraner, pårørende og publikum.
DIF: Bevægelse og indlæring hænger tæt sammen11.9.2026 13:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Nye dårlige målinger i PISA-undersøgelsen giver god grund til at samles og knække koden til bedre indlæring. DIF, Danmarks Idrætsforbund, deler gerne ud af al den indsamlede viden, der viser, at hvis bevægelse er en naturlig del af undervisningen bliver trivsel og indlæring bedre.
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
Presseinvitation: Nyt mødested gør det nemmere at få oplevelser i den bynære natur20.8.2026 10:15:16 CEST | Presseinvitation
I næste uge bliver et nyt mødested for friluftsoplevelser indviet i Roskilde og pressen er inviteret med til arrangementet. Det er tirsdag den 25. august kl. 16-18 og adressen er Karoline Ebbesens Plads 5, Sankt Hans, 4000 Roskilde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum